vores arkitektoniske strategi er via forholdet mellem overlejrende rum og menneskets bevægelse heri at skabe dynamik. barcelona pavillonen af mies van dert rohe og villa savoie af corbusier er gode eksempler på dette arkitektoniske rum. er det så anakronistisk at vedkende sig en arv? nej. forholdet mellem modernismens første værker og nutidig arkitektur kan i vores arkitekturforståelse sammenlignes med udviklingen fra rennæs-sancen til barokken. hvor rennæsancen var æterisk og let svævende blev det åndelige indhold tilføjet krop i barokken – og det er den ’overbygning’ som vi har taget hul på igen.

tilstedeværelse af krop, storhed og modstand er et grundlæggende element i vores arkitekturopfattelse. modernismens æteiske og til tider ænemisk åndelige rum skal vitaliseres for at blive menneskeliggjort.