”Arkitektur er en del af løsningen på folkeskolens udfordringer”

Hvis vi vil ændre folkeskolen, er det ikke nok at ændre indholdet. Vi er også nødt til at ændre de fysiske forudsætninger. Det siger Pernille Svendsen, Design Director i Arkitema. Hun savner, at politikere i højere grad ser investeringer i skoler som en strategisk indsats – og ikke kun som drift og vedligehold.

Det mest markante i den nye økonomiaftale for folkeskolen er, at der både skal investeres i fysiske rammer og i undervisningskvalitet.

Det siger arkitekt Pernille Svendsen, der er Design Director i Arkitema og har stor erfaring med skolebyggeri.

”Det er væsentligt, at der både skal investeres i skolernes fysiske rammer og i undervisningskvalitet – og at det sker samtidigt. Det er vigtigt, fordi samspillet mellem pædagogik og rum er afgørende for, hvilken skole vi reelt får,” forklarer hun.

Det sker i en kommentar til den nye økonomiaftale for 2027, som regeringen og KL har indgået.

Aftalen giver blandt andet kommunerne mulighed for at investere 8 milliarder kroner i renovering af folkeskoler og etablering af bedre rammer for dag-, fritids- og klubtilbud. 924 millioner kroner skal blandt andet bruges på at skabe bedre læringsmiljøer. 

Læs mere i ”Ny aftale giver landets skoler milliardindsprøjtning”

Gylden mulighed for gentænkning

Pernille Svendsen hæfter sig især ved to ting ved den nye økonomiaftale.

Den ene er de målrettede midler til bedre faglokaler, som hun mener er centrale for naturfaglig undervisning og praksisbaseret læring.

Den anden er det generelle løft i anlægsrammen, som giver kommunerne mulighed for at renovere og opgradere eksisterende skoler.

”Begge områder er vigtige, fordi mange danske skoler i dag er bygget til en anden undervisningsform med klassisk klasseundervisning som udgangspunkt. Når man investerer i fysiske rammer, er det derfor ikke kun vedligehold, men en mulighed for at gentænke, hvordan læring foregår i praksis,” siger Pernille Svendsen.

Investeringer skal bruges strategisk 

Ligesom Katja Viltoft, arkitekt, partner og ansvarlig for Læring & Kultur i JJW Arkitekter, ser Pernille Svendsen frem til et stort og nødvendigt løft af folkeskolen.

”Det er en meget vigtig prioritering, fordi folkeskolen spiller en central rolle i forhold til både faglig udvikling, trivsel og social sammenhængskraft,” siger Pernille Svendsen.

”Vi står med markante udfordringer, blandt andet i forhold til mistrivsel og inklusion. Derfor er det positivt, at der er tydeligt fokus på at styrke almenområdet, altså den almindelige folkeskole, hvor langt de fleste børn skal kunne trives og udvikle sig.”

”Det afgørende bliver dog, hvordan midlerne bruges. Hvis de primært går til klassisk renovering, risikerer man at reproducere eksisterende strukturer. Hvis de derimod bruges strategisk, kan de være med til at skabe mere fleksible, inkluderende og varierede læringsmiljøer, som bedre matcher nutidens behov,” forklarer Pernille Svendsen.

”Det afgørende bliver dog, hvordan midlerne bruges. Hvis de primært går til klassisk renovering, risikerer man at reproducere eksisterende strukturer. Hvis de derimod bruges strategisk, kan de være med til at skabe mere fleksible, inkluderende og varierede læringsmiljøer, som bedre matcher nutidens behov.” Pernille Svendsen, Design Director i Arkitema 

Arkitekturfaglige kompetencer kan gøre stor forskel 

Pernille Svendsen peger på fire områder, hvor arkitektfaglige kompetencer og gennemtænkt arkitektur kan gøre en stor forskel i skolerne – og kommer med følgende gode råd og input:

1. Inklusion og differentieret læring

Gennem indretning med forskellige zoner, for eksempel stilleområder, mindre grupperum samt fleksible fællesarealer og indretning, kan man understøtte elever med forskellige behov. Det er vigtigt, fordi det gør det muligt at rumme flere elever i almenområdet og reducere behovet for specialtilbud.

2. Trivsel og mental sundhed

Lys, akustik, materialer og overskuelighed i rum har stor betydning for, hvordan elever oplever deres hverdag. Gode sanseforhold kan reducere stress og understøtte ro, koncentration og tryghed.

3. Bevægelse og variation i skoledagen

Arkitekturen kan understøtte en mere aktiv skoledag, for eksempel ved at integrere bevægelse i gangarealer, udearealer og læringsrum.

Variation understøtter både læring og trivsel og er i stigende grad en del af en moderne undervisning. 

4. Sammenhæng mellem skole og lokalsamfund

Skoler kan designes som åbne og tilgængelige miljøer, der også bruges efter skoletid. Det styrker fællesskaber i lokalmiljøet og giver bedre udnyttelse af offentlige investeringer.

”Min pointe er, at politiske beslutninger i højere grad bør stille krav til, hvordan de fysiske rammer understøtter variation i undervisning og inklusion.” Pernille Svendsen, Design Director i Arkitema 

Tre vigtige områder

– Pernille Svendsen, er der områder inden for det samlede område for folkeskolen og arkitektur, hvor du gerne ser, at politikere og beslutningstagere øger deres fokus? 

”Jeg oplever ikke, at der mangler opmærksomhed på folkeskolen – men snarere, at fokus ofte bliver for generelt eller for kortsigtet,” svarer Pernille Svendsen og peger på særligt tre områder, hvor hun mener, at politikere og beslutningstagere med fordel kan kvalificere indsatsen:

1. Fra kvadratmeter til læringskvalitet

Der er traditionelt meget fokus på anlægsrammer, renoveringsbehov og kapacitet – altså hvor meget vi bygger. Det, der ofte mangler, er en skarpere diskussion om, hvad rummene skal kunne.

Hvis man ikke kobler investeringerne til en klar ambition for læring og trivsel, risikerer man at bruge mange midler uden at ændre praksis nævneværdigt.

Min pointe er derfor, at politiske beslutninger i højere grad bør stille krav til, hvordan de fysiske rammer understøtter variation i undervisning og inklusion.

2. Modet til at tænke transformation – ikke kun opgradering

Meget af den nuværende indsats handler om at opdatere eksisterende skoler – hvilket er nødvendigt. Men der er en tendens til, at man “optimerer det eksisterende” frem for at gentænke det.

Mange skoler er grundlæggende designet til en anden type skole, og det kan begrænse, hvor langt man kan komme med klassisk renovering.

Jeg kunne ønske et større fokus på mere radikale transformationer, hvor man tør ændre struktur og rumlig organisering, og hvor man tør arbejde med zoner frem for klasselokaler, og hvor man gentænker fællesarealer som aktive læringsrum.

3. At se arkitektur som en del af løsningen – ikke bare rammen

Arkitektur bliver ofte behandlet som en neutral baggrund for undervisning. Men i praksis er den med til at forme både relationer mellem elever, lærernes arbejdsformer og mulighed for inklusion.

Hvis vi vil ændre folkeskolen, er det ikke nok at ændre indholdet. Vi er også nødt til at ændre de fysiske forudsætninger. Derfor savner jeg, at politikere i højere grad ser investeringer i skoler som en strategisk indsats – og ikke kun som drift og vedligehold.

”Jeg kunne ønske et større fokus på mere radikale transformationer, hvor man tør ændre struktur og rumlig organisering, og hvor man tør arbejde med zoner frem for klasselokaler, og hvor man gentænker fællesarealer som aktive læringsrum.” Pernille Svendsen, Design Director i Arkitema 

Opfordring til arkitektbranchen

Pernille Svendsen fremhæver, ”at de fysiske rammer ikke er neutrale, men at de er aktive medspillere i læring og trivsel”:

”Og derfor bør vi i højere grad betragte arkitektur som en del af løsningen på folkeskolens udfordringer – ikke kun som en ramme om dem.”

– Hvad mener du, at man fra arkitektvirksomheders og branchens side over for politikere og beslutningstagere kan gøre for at fremme behovet for at skabe mere attraktive fysiske rammer og læringsmiljøer i folkeskolen? 

”Arkitektbranchen kan fremme dagsordenen ved tydeligt at koble de fysiske rammer til konkrete samfundsmål som trivsel, inklusion og kvalitet i undervisningen – og ved at dokumentere og kommunikere, hvilken reel effekt gennemtænkt arkitektur har for elever, lærere og økonomi. Arkitektbranchen skal blive bedre til at vise, at gode læringsmiljøer ikke er en æstetisk luksus, men en dokumenterbar investering,” lyder rådet fra Pernille Svendsen.

”Hvis vi vil ændre folkeskolen, er det ikke nok at ændre indholdet. Vi er også nødt til at ændre de fysiske forudsætninger. Derfor savner jeg, at politikere i højere grad ser investeringer i skoler som en strategisk indsats – og ikke kun som drift og vedligehold.” Pernille Svendsen, Design Director i Arkitema 

Læs også ”Kæmpe chance for at løfte læringsmiljøerne i skolerne”

Læs også ”Ny aftale giver landets skoler milliardindsprøjtning”

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.