Visionær sagsarkitekt med erfaring søges til Juul Frost Arkitekter

Opdateret 16.06.26

Vil du være med til at drive meningsfulde byggeprojekter med kvalitet og bæredygtighed? 

Hos Juul Frost Arkitekter har vi travlt med spændende projekter. Derfor søger vi nu en erfaren sagsarkitekt, som kan tage ansvar for projektering og skitsering med faglig autoritet og positiv energi. 

Stillingen

Du bliver en nøgleperson på tegnestuen og kommer til at stå i spidsen for et projektteam af arkitekter og konstruktører i udviklingen af tegnestuens byggeprojekter, primært indenfor boligbyggeri og transformation

Hos os arbejder vi helhedsorienteret med byggeri, landskab og byudvikling som gensidigt forstærkende discipliner. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i mødet mellem skalaer og fagligheder - og at stærk arkitektur skabes, når vision, sted og mennesker tænkes sammen.

Vi søger dig, som

  • Er uddannet arkitekt med 10 års erfaring
  • Er vant til at drive projekter og kommunikere med bygherrer og entreprenører
  • Har stor erfaring med alle faser indenfor projektering og skitsering
  • Mestrer BIM-projektering i 3D (gerne erfaring med Archicad)
  • Er flydende på dansk både skriftligt og mundtligt
  • Har et godt kendskab til de nyeste krav indenfor LCA og byggematerialer
  • Du har gerne erfaring med projekteringsledelse, men det er ikke et krav

Vi tilbyder 

En central rolle på en ambitiøs tegnestue på Refshaleøen, hvor du får mulighed for at sætte et præg på projekter, der bidrager til en meningsfuld og bæredygtig udvikling af boliger og samfund. 

Kontakt

Send CV og ansøgning til job@juulfrost.dk snarest muligt eller senest den 15. juli. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Philip Krogh på 61 33 50 67. 

Ansøgningsfrist: 16.07.2026