Keingart søger arkitekt til 5 måneders barselsvikariat

Opdateret 28.05.26

Vi er en mindre arkitektvirksomhed der udvikler projekter relateret til idræt, bevægelse og fællesskab. Vi arbejder i de tidlige faser med idéudvikling og skitsering primært frem til dispositionsforslagsniveau. Projekterne spænder vidt i skala: Fra helhedsplaner og landskabsdesign til byrum, bygninger og indretning.

En kernemedarbejder går på barsel efter sommerferien og vi mangler derfor et par raske hænder og et kreativt hoved der kan bistå på flere projekter fra midt i august og frem. 

Vi håber at du måske har en særlig interesse for leg, bevægelse og rammer for aktive fællesskaber.

Opgaverne bliver i høj grad at arbejde med skitsering i både 2D og 3D samt udvikling af visualiseringer og opsætning af præsentationsmapper.

Du skal have nogle års erfaring, være superskarp i Rhino/Enscape, photoshop, illustrator og InDesign og have en udpræget sans for grafik og æstetik. 

Kunne det være dig? Så send en kort ansøgning med cv og portfolio til Flemming på fo@keingart.com inden 12. juni. 

 

 

Ansøgningsfrist: 12.06.2026