5700 Svendborg
DK

Mange forskelligartede opgaver gennem årene har givet tegnestuens stab af dygtige og kreative medarbejdere en bred erfaring, som dagligt udnyttes optimalt i vores kreative miljø. Vi er i dag kendt som en meget bredt funderet allround tegnestue og arkitektfirma med både private og offentlige kunder. Gennem årene har vores tegnestue modtaget en række priser for såvel nybygninger som for byfornyelse og restaurering.
Grundtanken er, at ethvert element i en opgave skal bearbejdes ud fra en helhedsopfattelse, så der på én gang fokuseres på projektets tidsløse kvaliteter, respekt for bestående rammer og omgivelser, og samtidig tages afsæt i tidens udvikling med helt konkrete krav til form og funktion. Tegnestuen er med fremme i den teknologiske udvikling og benytter de seneste elektroniske hjælpemidler og programmer. Dagligdagen på vores tegnestue er præget af entusiasme og energi, og både interne og eksterne relationer bygger på åbenhed, tillid og effektiv kommunikation.