"Boligkrisen i Europa er både en trussel og en mulighed"
Mette Frederiksen talte om det i nytårstalen. Ursula von der Leyen havde det med i sin state of the union-tale. Og Dan Jørgensen har lige præsenteret et udspil: Boligpolitik er på kort tid rykket op på dagsordenen.
"Vi har ikke gjort nok!"
Sådan lød ordene fra statsminister Mette Frederiksen, da hun holdt sin nytårstale og pegede på en række udfordringer, som hun selv, hendes parti og regeringen vil fokusere mere på. Og som nok også vil fylde en del ved det folketingsvalg, der skal holdes senere i år.
Et af de steder, hvor regeringen ifølge regeringschefen ikke har gjort nok, handler om boliger.
”Der er noget galt, når familier med helt almindelige indkomster har svært ved at finde en lejlighed, der er til at betale i København. Mens man andre steder i landet dårligt kan låne til et parcelhus,” sagde Mette Frederiksen og fortsatte: ”Der er noget galt, når nogen er blevet rige – alene ved at bo det rigtige sted. Mens andre har svært ved at få pengene til at række nede i supermarkedet.”
Det interessante er, at der kan trækkes en linje fra Mette Frederiksens nytårstale til de budskaber, som også er kommet fra energi- og boligkommissær Dan Jørgensen og kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Da kommissionen før jul fremlagde ”European Affordable Housing Plan”, blev udspillet indledt med et citat fra Ursula von der Leyen, der sagde, at for alt for mange europæere er deres hjem blevet en kilde til bekymring.
I forbindelse med offentliggørelsen af udspillet talte Dan Jørgensen også om alle de europæere, der er kommet i klemme, når det handler om deres bolig. I et interview sagde han: "Det handler ikke kun om tag over hovedet: det er vores demokrati, der er på spil. For hvis vi ikke løser dette problem, risikerer vi at efterlade et tomrum, som ekstremistiske politiske kræfter vil udfylde."
Det er stærke ord, men samme pointe går igen i udspillet, hvor det fastslås, at boligkrisen også er en social krise, der ”svækker vores samhørighed og truer vores konkurrenceevne” ved at begrænse arbejdskraftens og den uddannelsesmæssige mobilitet.
For at modvirke den udvikling lægger udspillet op til, at Europa skal handle beslutsomt for at gøre boliger mere økonomisk overkommelige for alle europæere, og samtidig understreges det, at boligerne skal være bæredygtige, sunde og sikre.
Det fremgår, at EU får brug for mere end to millioner boliger årligt for at imødekomme efterspørgslen. Det betyder, at der skal føjes ca. 650.000 boliger til de 1,6 millioner, der i dag bygges om året. Og det vurderes, at det vil koste ca. 150 mia. EUR årligt at bygge de ekstra boliger.
Der skal dog ikke kun bygges nyt. Mange flere eksisterende bygninger skal renoveres og transformeres, så de kan bruges til nye formål – herunder til boliger. Og det fastslås også, at bedre transport- og bredbåndsforbindelser kan styrke landdistrikterne og dermed lette presset på boligerne i byerne.
Ja, sådan lyder nogle af målene i European Affordable Housing Plan, og de vil blive gentaget, når det første EU-topmøde om boliger nogensinde skal arrangeres senere i år, for rundt om i Europa vokser vælgernes frustration over den nuværende situation.
Set herfra er der grund til at rose kommissionen for sit indledende arbejde. Men parallelt med indsatsen i Bruxelles bør vi rykke i Danmark. Hvilket vi heldigvis også gør på flere felter:
- Der er i byggebranchen en stor vilje til at indføre bæredygtige løsninger i nybyggeriet. Regeringen ønsker at fremme brugen af bæredygtige materialer, herunder øget genbrug og biogene materialer, og det støtter byggebranchen.
- Der er også kommet mere fokus på at renovere og transformere eksisterende bygninger. Det vil ikke alene gavne miljø og klima at bevare langt mere. Det er også en vej til at skabe flere boliger. Derfor er byggebranchen med til at revidere bygningsreglementet, så det bliver lettere at give nyt liv til gamle bygninger.
Fremskridtene ændrer imidlertid ikke på, at vi kunne gøre mere, hvis de rigtige rammer var på plads.
I den forbindelse er det væsentligt, at udspillet fra EU-kommissionen og Dan Jørgensen lægger stor vægt på behovet for styrket uddannelse, forskning og innovation. Det fastlås, at hvis produktiviteten i byggebranchen skal styrkes og kapaciteten øges, ja så bliver der behov for store investeringer i innovation og teknologi, som også er en forudsætning for omstillingen til en mere cirkulær økonomi samt indførelse af innovative materialer og mere moderne byggemetoder.
Og præcis som det bliver fastslået i European Affordable Housing Plan, er der også herhjemme brug for at få sat gang i en større og mere samlet forskningsindsats for byggebranchen. Det er nødvendigt for at lykkes med den grønne omstilling af sektoren. Det er nødvendigt, hvis vi skal bygge flere nye sikre, sunde og robuste, boliger, der er til at betale. Og det er ligeledes påkrævet, hvis vi skal nå i mål med at skabe renovering og transformation i stor skala.
En lang række aktører fra byggebranchen arbejder i dag sammen i ForskByg, som samler bl.a. universiteter, GTS-institutter, erhvervsakademier og professionshøjskoler samt en række centrale brancheorganisationer. Et vigtigt mål handler om at få politikere og myndigheder til at forstå, hvor afgørende bygge- og anlægssektoren er for den grønne omstilling, og hvor væsentligt det er at få skabt et langsigtet, missionsdrevet partnerskab for sektoren.
Vi har peget på, at et partnerskab bør omhandle bl.a. transformation og renovering af eksisterende bygninger, udvikling af byggematerialer med reduceret klimaaftryk, klima- og kystsikring af byer, bygninger og infrastruktur samt øget biodiversitet.
Der er sket fremskridt. I forskningsreserveaftalen for 2026 er behovet for forskning i bæredygtigt og cirkulært byggeri og arkitektur samt forskning i byggematerialer med mindre CO2-udledning blevet skrevet ind i teksten. Og det er selvsagt glædeligt.
Men der mangler fortsat en dybere erkendelse af, at omstillingen af byggesektoren skal understøttes af en strategisk forskningssatsning, hvis vi skal lykkes. Det store spørgsmål er, at om boligkrisen og boligpolitikkens tilbagekomst vil give politikere, både i EU og herhjemme, en ny forståelse af, at forskning og innovation kan give os afsættet til at udvikle alle de løsninger, som der er så hårdt brug for.
Sker det, er der for alvor grund til at rose arbejdet fra EU-kommissionen og regeringen. Det er mit nytårsønske i 2026, at politikerne denne gang kender deres besøgelsestid og skaber grundlaget for et grønnere, rigere og mere sammenhængende Danmark og Europa.
Denne kronik er oprindeligt bragt hos dagbladet Børsen og kan læses på følgende link (gratis med en oprettet bruger):