2026 bliver et valgår – lad os vælge arkitekturen til

Nu sænker julefreden sig. Men i 2026 fortsætter arbejdet med at forbedre bygningsreglementet, og så skal den nye arkitekturpolitik bruges af kommunerne. Snart venter også et folketingsvalg, hvor byggeri og boligpolitik skal på dagsordenen.

Da den kommunale valgkamp var i fuld gang forud for valgdagen den 18. november, gik det op for mange kandidater, at danskerne i dén grad interesserer sig for bygge- og boligpolitik.

I den lokale presse, på de sociale medier og ude på vælgermøderne var der fuldt blus på debatter om bl.a. byggeri, byudvikling, boligmangel, boligpriser, affolkning af de små landsbyer, behovet for klimasikring og heftige diskussioner om placeringen af nye energiparker.

Dermed fik lokalpolitikerne for alvor øjnene op for, at mange er dybt optaget af, hvordan deres byer, lokalsamfund og landområder udvikler sig. Af samme grund var det nok heller ikke tilfældigt, at Jakob Engel-Schmidt lancerede regeringens nye arkitekturpolitik i valgkampens slutspurt. Mon ikke kulturministeren havde sanset borgernes interesse?

Det interessante er, at samme udvikling gør sig gældende uden for Danmark. Som vi for nylig berettede om her i nyhedsbrevet, har Architects’ Council of Europe opgjort, at 25 lande i Europa har fået nationale arkitekturpolitikker. João Bento, der står bag kortlægningen hos ACE, fastslog i et interview hos os, at politikere på tværs af landegrænserne er begyndt at forstå, at arkitekt- og byggebranchen kan være med til at løse flere af de udfordringer, som vores samfund står overfor.

”Politikere anerkender i stigende grad arkitekturens rolle i at reducere CO2-udledning, fremme energieffektivitet og tilpasse byer til klimaforandringerne,” sagde han og nævnte, at stadigt flere politikere ser arkitektur og byggeri som nøglen til at afhjælpe boligmangel, forbedre tilgængelighed og fremme inkluderende bymiljøer.

Den viden har danske arkitektvirksomheder haft længe, men nu begynder den samme indsigt heldigvis at vinde indpas i det politiske system, og det gælder både på Christiansborg og i landets kommuner.

"Vi er særligt tilfredse med, at den nye arkitekturpolitik fastslår, at det skal være en præmis for byggesektoren, at den skal fokusere på vedligeholdelse, renovering og transformation fremfor nybyggeri."

Også i 2026 vil Danske Arkitektvirksomheder arbejde for, at denne erkendelse bliver omsat til resultater til gavn for både omverdenen og for arkitekt- og byggebranchen.

I forhold til den nye nationale arkitekturpolitik vil vi sammen med gode partnere kæmpe for, at både den og de lokale arkitekturpolitikker bruges aktivt til at skabe bedre byudvikling og planlægning. Lokale arkitekturpolitikker, etablering af arkitekturråd og tætte samarbejder mellem kommunerne og landets arkitektvirksomheder bliver også afgørende for at kunne udvikle kloge klimaløsninger og udnytte potentialet i den grønne trepart.

Vi fornemmer større lydhørhed for alt dette ude hos kommunerne. Den kommunale valgkamp blotlagde med al tydelighed, at mange kommuner behøver et stærkere fagligt grundlag, og i valgkampen stod det også lysende klart, at mange borgere kan blive både vrede og frustrerede, når de ser, at politikerne træffer dårlige beslutninger for deres byer og lokalsamfund.

Vi er særligt tilfredse med, at den nye arkitekturpolitik fastslår, at det skal være en præmis for byggesektoren, at den skal fokusere på vedligeholdelse, renovering og transformation fremfor nybyggeri. Det vil ikke alene gavne miljø og klima. Det vil også være en vej til at skabe flere boliger i de store byer, ligesom øget brug af renovering og transformation vil kunne hjælpe små byer og landsbyer, der kæmper med mangel på liv i bykernerne. Derudover vil øget renovering og transformation styrke kulturarven i landets byer og lokalområder.

"I arkitekturpolitikken fastslår regeringen, at brugen af bæredygtige materialer skal fremmes. Også på dette felt bliver revisionen af reglementet – herunder gennemgangen af alment teknisk fælleseje – meget afgørende."

I arkitekturpolitikken henvises der til, at bygningsreglementet BR18 er ved at blive gennemgået, og at det skal resultere i regler, der gør det lettere at renovere og transformere. Det mål arbejder vi allerede på at opfylde i et tæt samspil med Social- og Boligstyrelsen. Vi skal bl.a. have ændret de firkantede krav til sikkerhed og sundhed, der findes i de nuværende regler, og som vanskeliggør og til tider umuliggør renovering og transformation. Vi skal også have justeret certificeringsordningerne for brand og konstruktioner.

Derudover kommer vi til at se på ordninger, der skal gøre det lettere for kommunerne at sige nej til nedrivning, ligesom vi skal tage stilling til afgifter, der skal gøre det mindre attraktivt rive ned.

I arkitekturpolitikken fastslår regeringen, at brugen af bæredygtige materialer, fx genbrug og biogene materialer, skal fremmes. Også på dette felt bliver revisionen af reglementet – herunder gennemgangen af alment teknisk fælleseje – meget afgørende.

I den nye arkitekturpolitik fastslår regeringen desuden, at den vil styrke forskning og udvikling i bæredygtigt og cirkulært byggeri. Og det er helt nødvendigt. Hvis vi skal udvikle nye metoder og praksisser, der kan styrke den grønne omstilling af byggesektoren, skal forskningsbevillingerne op.

Apropos det grønne har 2025 været et år, hvor det kun er blevet endnu mere klart, at landskabsarkitekterne spiller en vigtig rolle i en række af de store politiske initiativer, der ruller ind over Danmark. Særligt kommunerne er midt i at udvikle og eksekvere klimasikringsprojekter og indpasse energiparker, ligesom realiseringen af den grønne trepart er i fuld gang med at forandre Danmark. Landskabsarkitekternes kompetencer efterspørges i stigende grad, ikke mindst indenfor biodiversitet og cirkularitet, både herhjemme og i udlandet. Af den grund er det uforståeligt, at Københavns Universitet har meldt ud, at de skærer kraftigt i landskabsarkitektuddannelsen. Det har vi allerede protesteret imod, og det er en sag, vi kommer til at følge nøje i den kommende tid.

I forhold til revisionen af BR18 har vi fået kortlagt alle problemerne med det nuværende reglement for Social- og Boligstyrelsen. Vi har peget på alle de benspænd, som reglerne i dag udgør for f.eks. renovering og transformation. Vi har også kritiseret omfanget og kompleksiteten i de nuværende regler samt de alt for voldsomme dokumentationskrav, der især tvinger små og mindre virksomheder i knæ. Vi har talt for, at der i langt højere grad skal gælde simple regler for simple projekter. Og endelig har vi argumenteret for, at byggesagsbehandlingen skal justeres, så vi får en tættere dialog med byggesagsbehandlerne.

Sidst, men ikke mindst har vi kæmpet for at gøre det klart, at alment teknisk fælleseje nødvendigvis må justeres, så ATF kommer til at spille sammen med det kommende reviderede bygningsreglement.

Vi vil gerne takke de mange arkitektvirksomheder, som har bidraget til arbejdet i årets løb. De har besvaret spørgsmål, stillet viden til rådighed, deltaget i møder og lagt deres sager frem for Social- og Boligstyrelsen eller har ladet sig interviewe her i nyhedsbrevet. I har alle sammen været med til at identificere udfordringerne med de nuværende regler og pege på de nye og bedre løsninger, som vi vil kæmpe videre for i 2026.

Glædelig jul og godt nytår!