Projektleder / Projekteringsleder til alment byggeri

Opdateret 04.12.25

Vil du være med til at skabe arkitektur med effekt – og sætte dit præg på et forretningsområde i vækst? Hos AART søger vi en erfaren projektleder/projekteringsleder til vores almene boligprojekter, hvor du får en central rolle i at sikre kvalitet, dialog og fremdrift i komplekse forløb.

 

Du har flere års erfaring med projekt- eller projekteringsledelse og er stærk i samarbejdet med både interne og eksterne parter. Du kan drive projekter sikkert fra de tidlige faser til udbud og udførelse, og du arbejder struktureret, analytisk og med blik for både proces og mennesker. Du kommunikerer tydeligt, skaber engagement i dit team og trives i dialogen med mange interessenter.

Dine opgaver

  • Lede projekter inden for alment byggeri gennem alle projektfaser
  • Sikre fremdrift, struktur og kvalitet i komplekse processer
  • Håndtere beboerprocesser og interessentdialog
  • Udarbejde projekt- og procesplaner samt sikre overholdelse af tid, kvalitet og økonomi
  • Arbejde med kalkulation og budgettering, inkl. dialog med Landsbyggefonden


Hvad du får hos AART

  • En involverende kultur med faglig sparring og fokus på effekten af vores arbejde
  • Arbejdsplads på vores Aarhus-kontor på 18. sal i Akson – med udsigt over byen, skoven og vandet
  • Mulighed for at præge et voksende forretningsområde og deltage i større projekter i Danmark
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af vores kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund samt i Norge og Sverige.
  • Adgang til AART+ – vores interne forum for faglig udvikling


Hvad vi forventer af dig

  • Uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør
  • Min. 5 års erfaring inden for alment byggeri
  • Erfaring med beboerprocesser, procesarbejde, projektering samt registrering/opmåling
  • Byggeteknisk velfunderet og nysgerrig, med interesse for bygningskultur og montagebyggeri
  • Behersker et nordisk sprog flydende
  • Erfaring med kalkulation og budgettering


Vi holder løbende samtaler og ser frem til at høre fra dig.
Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning og CV skal oploades her: https://aart.dk/en/job-openings 

Ansøgningsfrist: 02.01.2026