Teamleder til Rønnow Arkitekter

Opdateret 14.11.25

Er du arkitekt eller bygningskonstruktør med erfaring i personaleledelse, og har du lyst til nye udfordringer i en virksomhed i udvikling? Så er du måske Rønnow Arkitekters nye Teamleder. 

Hos os vil du få en hverdag, hvor du anvender og videreudvikler dine evner som personaleleder samtidig med, at du som arkitekt eller bygningskonstruktør leder eller medvirker i spændende og alsidige projekter af høj arkitektonisk kvalitet.

I Rønnow Arkitekter løser vi vores opgaver på tværs af organisationen, og sammensætter altid det bedst mulige hold af kvalificerede medarbejdere til den givne opgave. Det betyder at vores kollegaer indgår i flere forskellige og ofte sideløbende samarbejdskonstellationer. Du vil som Teamleder være medarbejdernes sparringspartner når der opstår behov for koordinering og prioritering i dagligdagen, og når medarbejdernes trivsel og faglige udvikling skal sikres.

Vi lægger vægt på at du allerede har erfaring med personaleledelse i en arkitektvirksomhed, f.eks. fra en rolle som leder af en afdeling, et team eller en tegnestue, og at du har lyst til at engagere dig i både mennesker, projekter og planlægning.

Som Teamleder i Rønnow Arkitekter bliver du nærmeste leder for op til 15 af vores dygtige kollegaer. Du varetager den generelle personaleledelse sideløbende med, at du som arkitekt eller bygningskonstruktør leder eller medvirker i projekter primært inden for den eksisterende bygningsmasse. Opgaverne omfatter blandt andet restaurering, istandsættelse, vedligehold, ombygning og transformation samt i mindre grad tilbygninger/nybyggeri. Dine aktiviteter som personaleleder vil typisk udgøre 15 - 25 % af din samlede arbejdstid, mens den øvrige tid består af projektarbejde.

Du bliver som Teamleder en del af Ledergruppen og refererer til den adm. direktør.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • daglig personaleledelse for en gruppe af medarbejdere (et team) 
  • løbende opfølgning på egne medarbejderes ressourcekapacitet, trivsel og kompetenceudvikling mv. 
  • allokering af egne medarbejdere til relevante projektchefer/projekter efter behov 
  • sparring med projektchefer mhp. opnåelse af match mellem egne medarbejdere og det aktuelle ressource- og kompetencebehov i projekterne 
  • medvirken i regelmæssige planlægningsmøder sammen med de øvrige Teamledere  
  • medvirken i medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 
  • deltagelse i ansættelsessamtaler
  • projektledelse, projekteringsledelse og/eller byggeledelse på udvalgte sager 
  • projekteringsarbejde på udvalgte sager
  • medvirken hvor relevant i akkvisitionsprocesser (prækvalifikationer og tilbud)   
  • medvirken i virksomhedens udviklingsprojekter og særlige indsatser  
  • en naturlig rolle som kulturbærer og ambassadør for virksomheden internt og eksternt  

Vi forventer at du er

  • er uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør med relevant faglig erfaring
  • har erfaring med personaleledelse fra en lignende rolle i en arkitektvirksomhed 
  • er god til at lytte og forstå medarbejdernes behov og potentialer
  • ønsker at engagere dig i medarbejdernes faglige og personlige udvikling
  • er en naturlig kulturbærer 
  • er struktureret, selvstændig og trives med at have flere bolde i luften 
  • har flair for IT og erfaring med AutoPilot eller andet ressourceplanlægningssystem 
  • kan flydende dansk i skrift og tale 

Vi tilbyder 

  • et alsidigt job med personaleledelse og projektarbejde i en spændende arkitektvirksomhed i fremgang
  • gode muligheder for at videreudvikle dine lederevner, påvirke dit jobindhold og virksomhedens udvikling
  • en positiv samarbejdskultur og fagligt dygtige kollegaer
  • fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde i passende omfang
  • lønpakke iht. kvalifikationer og efter nærmere aftale

Om os 

Rønnow Arkitekter er en del af RØNNOW LETH & GORI som også omfatter arkitektvirksomhe­den LETH & GORI. Tilsammen er vi mere end 60 kollegaer, som dagligt arbejder med en bred portefølje af projekter inden for blandt andet restaurering, transformation og nybyggeri.

Vi prioriterer et levende og kreativt arbejdsmiljø præget af høj arbejdsglæde, vidensdeling og fællesskab, og har en flad struktur med en uformel omgangstone. Arbejdsdagen er afvekslende og spændende, og for den rette ansøger vil der være rig mulighed for at påvirke jobbet.

Vi har til huse i det charmerende Gammel Dok Pakhus ved havnefronten på Christianshavn i hjertet af København.  

Ansøgning 

Matcher din profil kvalifikationerne, og er du interesseret i jobbet, så send os snarest muligt en dit CV og en kort ansøgning mærket ”Teamleder” til job@ra.dk 

Alle ansøgninger behandles fortroligt og vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat. 

Hvis du ønsker flere oplysninger om jobbet som Teamleder i Rønnow Arkitekter, er du velkommen til at kontakte 

adm. direktør Martin Bloch på telefon 24 81 71 24. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 15.12.2025