”Hele samfundet skal eje en arkitekturpolitik”

Fra flere fronter følges arbejdet mod en mulig ny, national arkitekturpolitik med spænding. 

Nu kommer direktøren for DAC med et indspark i debatten, hvor Kent Martinussen pointerer, at en ny arkitekturpolitik ikke blot vil være til gavn for arkitekter – men at den vil være til gavn for hele byggebranchen og ikke mindst for samfundet som helhed.  

”Det er helt centralt at forstå, at det her drejer sig om en arkitekturpolitik – og ikke en arkitektpolitik, der kun er interessant for arkitekter og arkitektbranchen. En ny, national arkitekturpolitik vil være til gavn for hele det store, brede branchefælleskab, der skaber vores fysiske omgivelser sammen – altså hele bygge- og anlægssektoren.” 

”Samtidig er det vigtigt, at der på samfundsniveau – altså i befolkningen – føles og opleves kvalitet i de løsninger, som en arkitekturpolitik skal fremme,” forklarer Kent Martinussen. 

”Det er helt centralt at forstå, at det her drejer sig om en arkitekturpolitik – og ikke en arkitektpolitik, der kun er interessant for arkitekter og arkitektbranchen.” Kent Martinussen, adm. direktør, DAC 

Ikke kun for arkitekter 

Kent Martinussen minder om, at vi i Europa har en 2.000 år lang historie og tradition for, at arkitektur egentlig blot er beskrivelse af det, vores fysiske omgivelser består af, og hvordan vi formgiver dem. 

Eller med andre ord: Arkitektur er både formgivningen og resultatet af formgivningen af vores fysiske omgivelser. 

Det er i al sin enkelhed definitionen. 

”Og her er det meget vigtigt ikke at lave den fejlslutning at tro, at det kun er arkitekter, der formgiver verden – for det gør arkitekter ikke, selvom arkitekter måske lidt for ofte ser det sådan. Det korrekte er, at arkitekter formgiver bygninger, pladser, veje, anlæg og naturområder sammen med blandt andet ingeniører, entreprenører, udviklere, brugere og borgere.” 

”Min pointe er, at hele samfundet skal eje en arkitekturpolitik – det er ikke arkitekterne, der skal sætte sig på en arkitekturpolitik, fordi så lukker vi den bare inde til et lille fagfælleskab af 7.000 praktiserende arkitekter i Danmark. Vi har ikke brug for endnu et ekkokammer, men en bred branchemæssig og en folkelig forankret bevægelse, der efterspørger omstilling og kvalitet i vores fysiske omgivelser,” forklarer Kent Martinussen, der selv er uddannet arkitekt. 

Hvis en ny, national arkitekturpolitik skal have samfundsmæssig effekt og gennemslagskraft, er det – fremhæver Kent Martinussen – essentielt at forstå, at en arkitekturpolitik indeholder en politik for vores fysiske omgivelser, udformning og forandring, mere end den er en politik for arkitekter: 

”Forenklet kan man forklare det med, at ingen i samfundet taler om en ”lægepolitik”, men alle taler om en ”sundhedspolitik”, ligesom vi taler om en ”folkeskolepolitik” fremfor en ”lærerpolitik”. 

Afgørende med ”kvalitet for alle” 

Kent Martinussen var med i den ekspertgruppe, som i marts afleverede sine anbefalinger til en ny, national arkitekturpolitik til kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Det skete med en hvidbog, der indeholder otte dogmer for fremtidens arkitektur. Dogmerne viser tilsammen en vej til ”attraktive og ansvarlige rammer for liv, mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle.” 

Derudover peger ekspertgruppen på 24 konkrete anbefalinger til stat, regioner, kommuner og byggebranchen selv, der kan understøtte udviklingen mod et bedre og mere bæredygtigt samfund gennem måden, vi skaber vores fysiske omgivelser på i fremtiden. 

”Personligt synes jeg, at hovedoverskriften ”kvalitet for alle” er den vigtigste, hvis jeg skal vælge, selvom alle tre hovedoverskrifter og otte dogmer er centrale,” siger Kent Martinussen. 

”Kvalitet for alle er helt afgørende for en politik, hvis den skal have bred opbakning i Folketinget, i kommuner og ikke mindst i befolkningen. Vi oplever for eksempel bred opbakning til kræftpakkerne, fordi de virker. Derfor er der folkelig opbakning til denne del af sundhedspolitikken.” 

Hjørnesten i vores velfærdssamfund 

For Kent Martinussen er det meget afgørende, at danskerne fortsat skal opleve høj kvalitet i udformningen eller af vores fysiske omgivelser – herunder hvad angår boliger, kulturarv, arbejdspladser, offentlige rum, landskaber og natur: 

”Vi skal passe på, at vi ikke slipper det adelsmærke af syne, at der altid er fokus på at skabe en oplevelse af kvalitet for alle i dansk arkitektur. Det er en hjørnesten i vores velfærdssamfund og vores fælles identitet.”  

”I Danmark er arkitektur ikke kun for velhavende mennesker, store virksomheder eller store byer. Igen: Arkitektur er en beskrivelse af vores samlede fysiske omgivelser for alle og formgivningen af dem,” pointerer Kent Martinussen. 

”I Danmark er arkitektur ikke kun for velhavende mennesker, store virksomheder eller store byer. Arkitektur er en beskrivelse af vores samlede fysiske omgivelser for alle og formgivningen af dem.” Kent Martinussen, adm. direktør, DAC 

Han peger på cirkulært byggeri med genbrug af byggematerialer som et godt eksempel. 

”Her skal befolkningen – alle – gerne opleve, at der kan bygges på en ny og klog måde samtidig med, at det stadig ser godt ud og opleves dejligt at bruge og være i.” 

På vej mod tredje nationale arkitekturpolitik? 

Hvis en ny, national arkitekturpolitik bliver til virkelighed, vil den være den tredje i rækken. 

Den første kom under Anders Fogh Rasmussens regering i 2007. Den hed ”Arkitekturnation Danmark – Rammer for liv, rammer for vækst” og havde fokus på vækst, globalisering og eksport af dansk arkitektur af høj kvalitet. 

Danmarks anden – og nuværende – nationale arkitekturpolitik er fra 2014, da Helle Thorning-Schmidt var statsminister. Den hedder ”Arkitekturpolitik - Mennesker i centrum”. Her er de vigtigste emner, at mennesket står i centrum for formgivningen af bedre byrum og klimamæssig bæredygtighed. 

Flugter med mål om klimaneutralitet i 2050 

Spørgsmålet er: Hvorfor er tiden inde til en ny, national arkitekturpolitik? 

”Jeg er selvsagt meget tilfreds med, at hele tre ministre anført af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og med social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen samt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har samlet sig positivt om muligheden for en ny, national arkitekturpolitik. De kan som folkevalgte politikere og ministre se vigtigheden af en national arkitekturpolitik. Det er stærkt!” 

Tidsmæssigt flugter en ny, dansk arkitekturpolitik med den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2019. I klimaloven er indskrevet EU’s mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. EU’s klimamål flugter igen med det tilsagn, som EU-landene gav, da de underskrev Parisaftalen i 2015. 

”Vores ambitiøse klimamål vedrører mange sektorer i det danske samfund, herunder ikke mindst landbrugs- og transportområdet. Afhængigt af, hvordan man måler, udgør det at opføre bygninger og anlæg mellem 20 og 30 procent af den samlede danske CO2-udledning.” 

”Dette understreger, hvorfor en national arkitekturpolitik kan og skal spille en væsentlig rolle med hensyn til at kunne opnå klimaneutralitet senest i 2050 og for dansk side i 2045. Og det tydeliggør blot min pointe med, at hele samfundet skal eje en arkitekturpolitik, for vores klimamål er et fælles, folkeligt mål,” siger Kent Martinussen. 

”En national arkitekturpolitik kan og skal spille en væsentlig rolle med hensyn til at kunne opnå klimaneutralitet senest i 2050 og for dansk side i 2045. Det tydeliggør min pointe med, at hele samfundet skal eje en arkitekturpolitik.” Kent Martinussen, adm. direktør, DAC 

Vigtige svar i ny arkitekturpolitik 

På samme måde som landbrugspolitik og grøn trepart i disse år er i fokus i forbindelse med et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen spiller arkitekturen en central rolle. 

”Ja, vi er et landbrugsland. Mere end 60 procent af vores land er landbrugsareal. Og ja, vi er en arkitekturnation, fordi det er smukt, sikkert og velfungerende i Danmark, uanset hvor du kommer. Disse to sektorer fylder virkelig meget – også i vores forståelse af, hvem vi er som mennesker, hvilket samfund vi er, hvordan vores kulturhistorie er – og dermed også en del af vores identitet som borger i både Danmark og EU.” 

”Vi skal omstille det danske samfund sammen for at kunne nå vores mål om klimaneutralitet i 2045. Målet har vi valgt som befolkning, og når vi som befolkning har valgt dette, skal vi også som befolkning forholde os positivt til, hvad vi vil og kan gøre med arkitekturen,” forklarer Kent Martinussen. 

I forhold til klimaforandringer, -tilpasninger og -løsninger spiller arkitektur således en central rolle. Særligt de senere år har vi herhjemme og globalt været vidne til voldsomme klimaforandringer. 

”Klimaforandringerne er alarmerende, og vi ser ved selvsyn, hvordan de påvirker verden, verdens befolkning, verdens byer og verdens natur. Derfor skal vi i formgivningen og genbrug af vores fysiske miljøer gøre, hvad vi kan for at skabe et CO2-neutralt velfærdssamfund. Og her findes der allerede helt oplagte, vigtige svar i en ny, national arkitekturpolitik,” siger Kent Martinussen.