Senior Architectural Director - Arkitema
Opdateret 13.05.25
Er du en visionær arkitekt og leder, og brænder du for at arbejde strategisk med at øge arkitektonisk kvalitet og skabe innovative løsninger inden for bæredygtighed i arkitekturen? Så kan jobbet som Arkitemas nye Senior Architectural Director være noget for dig.
Arkitema er i gang med en spændende proces, hvor arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed og innovation skal fylde endnu mere i vores virke. Den proces kommer du til at stå i spidsen for.
Arkitema er en stærk, mangfoldig og historisk tegnestue, og sammen med COWI er vi i gang med en spændende udviklingsproces, hvor arkitektonisk kvalitet bliver omdrejningspunktet for den måde vi skaber værdi for vores kunder.
Du skal sætte den arkitektoniske tilgangs værdiskabelse på dagsordenen i en stor international rådgiverkoncern og sikre udviklingen af strategier, der understøtter samspillet mellem arkitektur og bæredygtighed i den grønne omstilling.
Samtidig vil du få en nøglerolle i styrkelsen og udviklingen af den arkitektfaglige kultur på tegnestuerne gennem både interne og eksterne indsatser.
I rollen som Senior Architectural Director kommer du til arbejde tæt sammen med kollegaer i både Arkitema og COWI, og målet er, at den samlede koncern og værdien af vores projekter styrkes gennem et stærkt fokus på arkitektur og arkitekturens værdiskabelse.
Ansvarsområder:
- Lede det professionelle miljø for Arkitektur i Arkitema og på tværs af COWI-gruppen.
- Opbygge en stærk arkitektonisk stemme i branchen.
- Udvikle og implementere strategier, der understøtter samspillet mellem arkitektur og bæredygtighed i den grønne omstilling.
- Styrke den arkitektfaglige kultur på tegnestuerne gennem aktiv debat internt og eksternt.
- Sikre høje kvalitetsstandarder i arkitektoniske leverancer, med fokus på værdiskabelse for virksomheden, kunder, samfund og planeten.
- Aktivt knytte og styrke professionelle relationer med branchens mange forskellige aktører.
Kompetencer:
- Vi forventer, at du er uddannet arkitekt og at du har omfattende erfaring inden for byggeri.
- At du har fremragende skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på engelsk og dansk, og at du aktivt vil bruge disse evner.
- Du har kapacitet til at motivere og inspirere kolleger.
- Evne til at sætte den arkitektoniske tilgangs værdiskabelse på dagsordenen i en stor international rådgiverkoncern.
- Stærk evne til at skabe og vedligeholde faglige relationer, både i Arkitema, i COWI og blandt branchens mange aktører.
- Dybt engagement i bæredygtige løsninger inden for arkitektur og evnen til at drive den grønne omstilling gennem strategisk ledelse og inspirerende praksis.
Send din ansøgning HER
Ansøgningsfrist: 05.06.2025
KONTAKTPERSON
KONTAKT
Arkitema KS
8000 Aarhus C
DK