”Hvidbogen mangler at svare på, hvordan vi skaber reel forandring”

Vi har bedt to landskabsarkitekter pege på både styrker og svagheder i oplægget til en ny national arkitekturpolitik, som nu ligger i form af en hvidbog.

Et prisværdigt og vigtigt initiativ. Et solidt stykke arbejde. Stærke anbefalinger, som italesætter de væsentlige udfordringer, samfundet står overfor.

Sådan lyder roserne fra to markante landskabsarkitekter til den hvidbog, som kulturministerens ekspertgruppe netop har fremlagt som et bud på en ny national arkitekturpolitik.

”Jeg kan ikke sætte minus foran en eneste af de 24 anbefalinger i hvidbogen. Og det er jo et meget godt kvalitetstjek,” siger Mette Skjold, partner og direktør i SLA.

I arkitektvirksomheden Marianne Levinsen Landskab ser stifter Marianne Levinsen også store styrker i hvidbogens nationale fokus:

”Det er afgørende, at vi som arkitekter og som byggebranche tænker i store sammenhænge og på tværs af hele landet. For udfordringer som biodiversitet og håndtering af vand skelner ikke mellem kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at emner som naturplanlægning, arealplanlægning og den måde vi bygger på, bliver set og italesat som et nationalt anliggende.”

Vi glemmer behovet for friholdelse af areal

I hvidbogen peger ekspertgruppen blandt andet på behovet for, at vi i højere grad vedligeholder, renoverer og transformerer. Der skal også bygges mere cirkulært, skabes plads til naturen i byerne og tænkes i nye boligformer.

Til gengæld savner Marianne Levinsen, at spørgsmålet om, hvordan der skal bygges i fremtiden, også suppleres af spørgsmålet, om og hvor der skal bygges.

”I hvidbogen stiller ekspertgruppen både vigtige spørgsmål og giver relevante anbefalinger, der handler om, hvordan vi skal udvikle. Det gør de med det perspektiv, at der er behov for udvikling – bare på en anden måde end i dag. Men i vores iver for at gøre tingene på en bedre måde, glemmer vi at tale om behovet for friholdelse af areal. Vi glemmer at tage snakken om, hvor der ikke skal bygges. Og det er i min optik en lige så vigtig samtale,” siger Marianne Levinsen.

Hun ser en grundlæggende problematik i, at mennesket som art folder sig ud over alt for store arealer og tager alt for meget plads fra andre levende arter.

”Vi mangler en forståelse for, at vi ikke kan blive ved med at vækste og udvikle, som vi hidtil har gjort. For det er jo allerede gået galt. Vi har et meget lille areal at gøre godt med i Danmark. Derfor skal en national arkitekturpolitik også kunne sætte gang i tanker, handlinger og en større forståelse for vores aftryk på verden – og hvordan vi radikalt mindsker det aftryk,” siger Marianne Levinsen.

"Vi bliver nødt til at løfte blikket mod det store perspektiv og den lange historie. Landskabet, geologien og biologien er selve fundamentet og forudsætningen for alt, hvad vi mennesker foretager os." Marianne Levinsen, landskabsarkitekt

De store udfordringer løses udenfor byerne

Hun hilser hvidbogens afsnit om mere grønt og blåt i byerne velkommen, men savner anbefalinger, der sætter fokus på, hvordan vi skal forholde os til at arbejde med landskabet og naturens dynamiske processer. Både i og udenfor byerne.

”Det er kun positivt med anbefalinger om mere grønt og blåt i byerne. Men vi må ikke bilde os ind, at vi løser de kæmpestore problemer, vi reelt står midt i med vandhåndtering og mere biodiversitet i byerne. Både vandhåndtering og genopretning af biodiversiteten har brug for plads og store sammenhængende arealer. Den plads har vi ikke i byerne,” siger Marianne Levinsen og fortsætter:

”Vi bliver nødt til at løfte blikket mod det store perspektiv og den lange historie. Landskabet, geologien og biologien er selve fundamentet og forudsætningen for alt, hvad vi mennesker foretager os. Vi befinder os i den antroprocæne tidsalder, hvor den menneskelige påvirkning af naturen er et eskalerende problem. Derfor skal løsninger og anbefalinger også tænkes i den store skala. Den dimension synes jeg mangler i ekspertgruppens bud på en ny, national arkitekturpolitik.

Arkitekter kan ikke skabe forandringen alene

I SLA bliver særligt anbefalingerne om mere bynatur taget imod med kyshånd.

”I Danmark er vi eklatant dårlige på biodiversitet og til at prioritere det i byerner. Selvom vi ikke løser national biodiversitet i stor skala i byerne, er det stadig et vigtigt sted at tænke natur ind. For det er her, vi bor. Hvis vi ikke har naturen i vores hverdag og i vores daglige færden i byerne, så glemmer vi, at den er der, og at naturen er noget, vi skal passe på og som vi er afhængige af. Det er også i byerne, vi skal håndtere øget regn og alle de uforudsigelige hændelser, der kommer af et mere ustabilt klima,” siger Mette Skjold.

Til gengæld savner hun et større fokus i hvidbogen på den vigtige rolle resten af byggebranchen spiller, hvis ekspertgruppen vil opfylde hvidbogens mål om en mere ambitiøs tilgang til planlægning og arkitektur i Danmark.

”Vi arkitekter hverken kan eller skal skabe den nødvendige ændring alene. Værdikæden indeholder jo også en kommunal bygherre med en bymidte, der skal udvikles, eller en almen boligforening, der skal opføre lejligheder. Den præmis mangler jeg i hvidbogen. Vi kan som arkitektbranche ikke løse opgaven og skabe forandringen alene, hvis de andre i værdikæden ikke er med – og ikke vil betale for det eller skabe den regulering, der er behov for. Vil de det, så skal vi som arkitekter nok designe løsningerne,” siger Mette Skjold.

Vi skal ændre den gængse ydelsesproces

Ifølge hende kalder det på nye økonomiske modeller og på et behov for at komme anderledes og bedre fra start, når et nyt projekt skal realiseres.

”Hvis jeg skal være kritisk, så synes jeg, at hvidbogen mangler at svare på, hvordan vi skaber en reel forandring. Hvad er metoden, hvad er praksis, hvordan gør vi? I dag arbejder arkitekter efter en meget fast, lineær proces med en standard ydelsesbeskrivelse. Og jeg tror ikke, der er et reelt incitament til at ændre særlig meget, hvis vi ikke også ændrer den gængse ydelsesproces,” siger Mette Skjold.

Hun mener, at der skal et helt andet afsæt til at skabe den nødvendige forandring.

”Hvis vi som branche skubber på, at den gængse ydelsesproces retænkes, så tror jeg, vi kan rent faktisk kan skabe nogle projekter, som opfylder de vigtige dogmer, som hvidbogen kalder på.”

I SLA har man gode erfaringer med at spille arkitekten på banen langt tidligere i projektfasen – gerne helt fra start – inden kunden lægger sig fast på et program og et volumen og dermed investeringscasen og forretningsmodellen.

”Det handler blandt andet om at lave en række forundersøgelser af de mennesker, brugere, arter og natur, der allerede findes, og så formulere en ydelsesbeskrivelse ud fra det. Det gør, at vi kan starte på en anden og langt bedre forudsætning for at skabe arkitektur og natur, der er relevant, meningsfuld og af høj kvalitet og som i øvrigt minimerer risiko i de senere faser af realisering og øger værdierne. Vi skal udvide arkitekternes og landskabsarkitekternes ydelser og have dem langt tidligere på banen – så kommer vi langt,” siger Mette Skjold.