Ulovlige konsortier endelig afgjort i Højesteret

Dato 11.12.19 |
Af:
Signe Moeslund Mains

Afgørelsen efterlader rådgiverbranchen med usikkerhed om, hvornår man kan tillade sig at indgå i samarbejde med sine konkurrenter.

Danske Arkitektvirksomheder har tidligere omtalt Vejstribesagen, som har vakt røre i erhvervslivet, fordi sagen berører, hvornår to konkurrenter kan samarbejde om løsning af opgaver. Højesteret har endelig fastslået at det pågældende konsortium var i strid med konkurrencereglerne.

Dermed er det slået fast, at to (eller flere) virksomheder ikke må samarbejde, hvis virksomhederne hver især er i stand til at løse opgaven. I den konkrete sag fandt Højesteret, at det pågældende samarbejde havde til formål til at begrænse konkurrencen, hvilket er i strid med Konkurrencelovens § 6.

Dommen er konkret formuleret, og samarbejdet mellem de to firmaer indeholdt givetvis flere aspekter, som er medvirkende til afgørelsen. Herunder eksempelvis at aftalen ikke havde ”... karakter af et produktionssamarbejde og at den i øvrigt ikke lagde op til et samarbejde mellem parterne i forbindelse med afsætningen af de tilbudte tjenesteydelser, der efter aftalen på forhånd var fordelt mellem parterne...”.

Dommen udtaler sig ikke om, hvorvidt det havde betydning, at der kun er ganske få vejmarkeringsfirmaer i Danmark og dermed begrænset konkurrence indenfor dette marked. Dommen forholder sig heller ikke til om størrelsen på virksomhederne spiller ind på vurderingen af om et samarbejde mellem konkurrenter kan være ulovligt. Højesteret udtaler dog, at aftalen ”efter sin karakter i den givne markedsmæssige sammenhæng objektivt bedømt rummede et sådant potentiale af konkurrenceskadelige virkninger…”.

Dommen efterlader dermed rådgiverbranchen med usikkerhed om, hvornår man kan tillade sig at indgå i samarbejde med sine konkurrenter.

Vejstribesagen - kort fortalt

Forhistorien er, at to af de største vejmarkeringsvirksomheder i Danmark indgik en konsortieaftale med henblik på at byde på Vejdirektoratets udbud af vejmarkeringer i tre udvalgte distrikter. Man kunne byde på én eller flere delopgaver eller den samlede opgave, og konsortiet bød på alle distrikterne og afgav også et samlet bud på hele opgaven med en rabatordning.

Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet fandt, at konsortiet var i strid med konkurrencereglerne, idet de to virksomheder i konsortiet i princippet hver især havde været i stand til at byde på delopgaverne. Sagen blev anket til Sø- og Handelsretten, som kom frem til det modsatte resultat, og endelig blev sagen forelagt for Højesteret, som stadfæstede Konkurrenceankenævnets oprindelige afgørelse.