Transformation kan reducere mangel på studieboliger i landets største byer
Alene 10.600 studieboliger mangler i København, hvis byen skal have samme dækning af studieboliger som på landsplan, viser ny analyse fra Danske Arkitektvirksomheder. Cheføkonom peger på øget transformation af eksisterende bygninger som en del af løsningen.
Efterspørgslen på studieboliger i landets største byer overgår markant udbuddet, hvilket udfordrer mange studerende, når bolig, studie og fritid skal forenes.
Mangel på studieboliger er stadig aktuelt, selvom stigende udbud af studieboliger og færre studerende har forbedret boligdækningen.
Det grundlæggende problem med manglende studieboliger har været velkendt i flere år, men en ny analyse fra Danske Arkitektvirksomheder perspektiverer udfordringerne.
Konkret sætter analysen ”Flere kan få en studiebolig – men mange må ud på et lejeboligmarked, der er dyrt på en SU” tal på, hvor mange flere studieboliger landets fire største studiebyer hver især mangler for at nå op på samme niveau som landsgennemsnittet.
Størst mangel på studieboliger i København
Ikke overraskende er boligmanglen størst i København.
Således viser Danske Arkitektvirksomheders beregninger, som bygger på data fra Danmarks Statistik samt Social- og Boligstyrelsen, at hvis København skal have samme dækning af studieboliger som landsgennemsnittet, kræver det 10.600 flere studieboliger – hvis antallet af studerende er konstant over tid. Se figur 4.
Figur 4: Boligbehovet er størst i København
Ved indgangen til 2025 var der på landsplan en studiebolig til 32 procent af de studerende på videregående uddannelser – også kaldet dækningsgraden. Eller med andre ord; en studiebolig til cirka hver tredje studerende. Se figur 1.
Figur 1: Hver tredje studerende kan bo i en studiebolig
Hvis dækningen af studieboliger – her defineret som almene ungdomsboliger og øvrige private kollegieboliger – skal løftes til landsgennemsnittet, er der i Aarhus brug for yderligere 6.100 boliger og i Odense 4.100 flere boliger målrettet studerende. I Aalborg er der brug for 100 flere studieboliger for at komme op på landsgennemsnittet.
Boligbehovet i Københavns og Frederiksberg kommuner er markant større end i de øvrige større studiebyer. Det kan måske virke overraskende, fordi dækningsgraden i de to kommuner ikke er væsentlig forskellig fra Aarhus og Odense. Se figur 1 og 2.
Figur 2: Flere studerende kan bo i en studiebolig end for 10 år siden
Cheføkonom i Danske Arkitektvirksomheder, Sebastian Kaldahl, der har udarbejdet analysen, forklarer den næsten ens dækningsgrad med, at København er en markant større studieby end de øvrige tre studiebyer.
I København er der cirka 86.000 studerende på de videregående uddannelser, hvor der i de øvrige studiebyer er 26.000-59.000 studerende.
Så selv ved samme dækningsgrad vil boligbehovet være væsentligt større i København. Ser man derimod København og omegn samlet som ét studieboligmarked, vil det beregnede behov for flere studieboliger blive omtrent halveret, fordi flere forstadskommuner har studieboliger trods et begrænset antal lokale studiepladser på videregående uddannelser. Disse boliger kan afhjælpe presset i København – men på bekostning af længere rejsetid og højere transportomkostninger, forklarer Sebastian Kaldahl.
Aarhus og Odense
Hvis dækningen af studieboliger skal løftes til landsgennemsnittet, kræver det – som nævnt – 6.100 flere boliger i Aarhus og 4.100 flere i Odense. Det højere behov i Aarhus skyldes, at byen har væsentligt flere studerende end Odense.
”At forskellen ikke er større, hænger sammen med, at dækningsgraden i dag er lavere i Odense end i Aarhus. Det kommer næppe som en overraskelse, at behovet i Aalborg er betydeligt mindre. Her er dækningsgraden tæt på landsgennemsnittet – behovet er begrænset til omkring 100 studieboliger,” oplyser cheføkonomen.
”For at forbedre studieboligdækningen i særligt København, Aarhus og Odense er det helt oplagt at se på øget transformation af eksisterende bygninger." Sebastian Kaldahl, cheføkonom, Danske Arkitektvirksomheder
Øget transformation – en del af løsningen
Som det fremgår af Danske Arkitektvirksomheders analyse, er der akkumuleret brug for cirka 21.000 flere studieboliger i landets fire største byer for at matche landsgennemsnittet.
”For at forbedre studieboligdækningen i særligt København, Aarhus og Odense er det helt oplagt at se på øget transformation af eksisterende bygninger. Heri ligger selvsagt et stort potentiale, som på flere områder flugter med tidens ånd om fokus på blandede boligtyper, øget diversitet samt mindre miljø- og klimapåvirkning.”
”Der er blandt andet et generelt ønske om blandede byer, og det aktuelle politiske arbejde mod en mulig ny national arkitekturpolitik, hvor øget transformation og renovering – fremfor nedrivning og nybyggeri med øget CO2-belastning og ressourceforbrug til følge – er særlige fokusområder, som vi i Danske Arkitektvirksomheder begge støtter fuldt ud,” siger Sebastian Kaldahl.
Transformation af bygninger tager tid, men der vil – som Sebastian Kaldahl påpeger – også fremover være brug for studieboliger.