Nye regler for AI-mærkning – her er anbefalinger til arkitektbranchen
Nye regler, som skal gøre brugen af AI mere gennemsigtig, er den 2. august 2026 trådt i kraft.
AI-forordningen 2024/1689’s artikel 50 indeholder krav om, at forskellige former for brug af AI skal mærkes således, at det bliver tydeligere for modtageren, hvornår der er anvendt AI. Det giver god mening i en verden, hvor det efterhånden kan være svært at se, hvornår noget er virkeligt, og hvornår noget er AI-genereret.
Også arkitektvirksomheder kan blive omfattet af mærkningsreglerne, fordi der i stadig stigende grad indgår AI, når arkitekter arbejder med projekter, markedsføring etc. Reglerne er imidlertid komplekse og skal favne alle brancher. Det betyder, at der i nogen tid endnu vil være usikkerhed om, hvad der gælder i for eksempel arkitekters brug af AI.
AI-forordningen sondrer mellem såkaldte udbydere og idriftsættere af AI-systemer. Definitionen af disse roller findes i AI-forordningens art. 3, nr. 3) og 4).
I det følgende tages der udgangspunkt i reglerne for idriftsætter (den, der anvender AI), men det kan ikke udelukkes, at arkitekter i nogen situationer også kan have karakter af udbyder af et AI-system.
Reglerne
Forordningen lyder kort fortalt:
Art. 50, stk. 4
”..Idriftsættere af et AI-system, der genererer eller manipulerer billed-, lyd- eller videoindhold, der udgør en deepfake, skal oplyse, at indholdet er blevet genereret kunstigt eller manipuleret.. ”
”…Hvis indholdet er en del af et oplagt kunstnerisk, kreativt, satirisk, fiktivt eller tilsvarende arbejde eller program, er gennemsigtighedsforpligtelserne i dette stykke begrænset til oplysning om eksistensen af sådant genereret eller manipuleret indhold på en passende måde, der ikke er til gene for visningen eller nydelsen af værket..”
Deepfake skal ifølge forordningen forstås som:
”..et ved hjælp af AI genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt..”
Disse formuleringer kan medføre, at også arkitekters brug af AI efter omstændighederne skal mærkes. Der er metodefrihed i mærkningen. EU-kommisionen har dog lavet nogle forslag, se link nedenfor.
Almindelige brug af de kendte arkitektværktøjer, som for eksempel Revit, ArchiCAD, AutoCAD eller Rhino vil som udgangspunkt ikke udløse krav om mærkning, medmindre AI indgår i det konkrete arbejde.
Men hvis en 3D-model, en visualisering eller tegning for eksempel indeholder virkelighedstro AI-generede elementer, såsom eksempelvis personer eller genstande, kan det efter forordningens ordlyd medføre, at der skal ske mærkning, fordi det i princippet opfylder definitionen af begrebet deepfake.
Et ”autentisk” foto af for eksempel en tom lejlighed, som indrettes ved hjælp af AI, skal mærkes som ”delvist AI-genereret”. En AI-genereret bygning, der skal ligne en eksisterende bygning eller en delvis ændring af en eksisterende bygning, skal formentlig mærkes enten som "fuldt AI-genereret" eller "delvist AI-genereret" afhængig af omfanget.
Hvorvidt AI-baserede ændringer i billedet af en eksisterende bygning medfører krav om mærkning er uklart, men efter omstændigheder kan dette formentlig udløse krav om mærkning, hvis man for eksempel tydeligt forbedrer udseendet af bygningen eller landskabet i en eller anden kommerciel hensigt.
De nye regler understreger, at arkitektvirksomheder er nødt til at organisere virksomhedens og medarbejdernes brug af AI og være opmærksomme på, hvornår virksomheden konkret skal oplyse, om hvorvidt AI er indgået i arbejdet.
Overtrædelse af forordningen er underlagt store bøder.
Det anbefales, at virksomheden:
- Grundigt kortlægger sin brug af AI
- Opstiller regler og gode råd for virksomhedens og medarbejdernes brug af AI
- Indfører mærkningsprincipper efter forordningen, hvor det er relevant
- Stiller krav til underrådgivere og øvrige samarbejdspartneres brug af AI, hvis dette kan påvirke virksomhedens retsstilling
- Løbende holder øje med sin brug af AI og justerer sin AI-politik, når praksis og regler ændrer sig
Ovennævnte er en hurtig gennemgang af de primære regler om mærkning for brugere (idriftsætttere) af AI-systemer og kan ikke erstatte egentlig juridisk rådgivning omkring brugen af AI, herunder mærkningsreglerne.
Danske Arkitektvirksomheder følger naturligvis udviklingen på området.
Nedenfor er vedlagt forskellige links, som kan bidrage til forståelsen af reglerne
AI forordningen:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:L_202401689
Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside om AI-forordningen:
EU-Kommissionens retningslinier:
Kommissionens forslag til mærkningsikoner: EU-ikoner til mærkning af AI-genereret indhold | Shaping Europe’s digital future
Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér
Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.