piktogram paragraf

Revideret udbudslov vedtaget af Folketinget

Dato 15.06.22 |
Af:
Preben Dahl

Lovrevisionen træder i kraft den 1. juli 2022. Der er væsentlige ændringer og mange justeringer i forhold til EU-retten, men revisionen kommer næppe til at betyde det helt store, for de arkitekter som byder på opgaver for det offentlige.

Onsdag den 9. juni vedtog Folketinget en revision af Udbudsloven, Lov om Klagenævnet for Udbud og Tilbudsloven.

De væsentligste ændringer er følgende:

  • Adgangen til aktindsigt begrænses til kun at gælde de som er klageberettiget ved Klagenævnet for Udbud, dvs. man skal have retlig interesse, og medierne vil ikke have adgang til aktindsigt i udbud.
  • Ordregivere skal i udbudsmaterialet stille krav om anvendelse af personer under oplæring ved gennemførelse af visse offentlige kontrakter. Reglen gælder også udbud efter tilbudsloven. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom. Reglerne kommer ikke til at berøre arkitekt- og ingeniørbranchen.
  • Erhvervsministeren får hjemmel til at udstede regler om at ordregivere skal inddrage miljø- og klimahensyn ved udbud af offentlige kontrakter, eller alternativt oplyse om baggrunden for hvorfor det ikke er sket. Manglende oplysning herom kan udløse en økonomisk sanktion samt risiko for bøde.
  • Ordregiver skal opdele kontrakter eller rammeaftaler i mindre dele eller alternativt forklare baggrunden for hvorfor ordregiver har valgt ikke at opdele i mindre dele. Bestemmelsen har til formål at tilgodese de mindre virksomheder adgang til offentlige opgaver. Manglende oplysning om hvorfor ordregiver ikke har opdelt kan udløse en økonomisk sanktion samt risiko for bøde.
  • Der skal indføres et obligatorisk udbudssystem. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom.
  • Den tidligere frivillige udelukkelsesgrund, hvor en ordregiver kan udelukke en tilbudsgiver, som i forbindelse med udøvelse af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet, gøres nu til en obligatorisk udelukkelsesgrund. Rækkevidden af denne bestemmelse er fortsat uklar.
  • Ny obligatorisk udelukkelsesgrund. Ordregiver skal udelukke en tilbudsgiver, hvis den pågældende er opført på EU-listen over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement m.v. Bestemmelsen får formentlig kun begrænset betydning for danske tilbudsgivere.
  • I de - få – situationer, hvor en tilbudsgiver udelukkes fra at afgive tilbud, forlænges udelukkelsesperioden fra to til tre år for så vidt angår de frivillige udelukkelsesgrunde, og fra fire til fem år for så vidt angår de obligatoriske udelukkelsesgrunde.
  • I de situationer hvor en udelukket tilbudsgiver dokumenterer sin ”pålidelighed” (Self Cleaning), skal ordregiver nu indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
  • Såfremt en tilbudsgiver i løbet af en indgået kontrakts løbetid omfattes af en frivillig eller obligatorisk udelukkelsesgrund, og ikke kan dokumentere sin pålidelighed, kan ordregiver bringe kontrakten til ophør.
  • Når ordregiver bruger kriteriet ”omsætning” som udvælgelseskriterium, må ordregiver ikke lægge vægt på den del af omsætningen, som er højere end det dobbelte af den anslåede værdi af kontrakten. Den nuværende regel i § 142, stk. 2 2. om at ordregiver ikke må kræve at en ansøgers minimumsomsætning må være højere end det dobbelte af kontrakten, gælder fortsat. Reglerne skal gøre det nemmere for mindre virksomheder at blive prækvalificeret til offentlige opgaver.

Læs det vedtagne lovforslag her