Projektkonkurrencen rummer masser af uforløst potentiale – sådan kan det blive forløst

Projektkonkurrencen er et værktøj, som – hvis den bruges korrekt – er egnet til at understøtte den grønne omstilling i byggeriet. Men i virkelighedens verden udfylder projektkonkurrencen slet ikke det potentiale, som denne udbudsproces er tiltænkt.  

Det er endnu engang blevet slået fast. 

Mandag afholdt Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningen et vidensseminar i eventstedet Valencia i København. Det skete under titlen ”Grønne ambitioner møder virkeligheden: Kan projektkonkurrencen være svaret?” Seminaret er en del af det overordnede projekt ”Projektkonkurrencen som facilitator for den grønne omstilling” støttet af Dreyers Fond.  

På semiraret blev også INVI’s analyse af projektkonkurrencen fremlagt. 

Projektkonkurrencen bør gentænkes 

Det står klart, at et bredt udsnit af aktører fra forskellige dele af byggebranchen er enige om, at projektkonkurrencen bør gentænkes og styrkes, så den bedre flugter med dagens og fremtidens krav til øget fokus på bæredygtighed.  

Dette gælder særligt for en fremtid med presserende behov for – jævnfør blandt andet udmeldinger fra kulturministeren i arbejdet med en ny, national arkitekturpolitik samt revisionen af det kommende bygningsreglement – at transformere den eksisterende bygningsmasse fremfor at bygge nyt og rive ned for at reducere byggeriets CO2-belastning og ressourceforbrug markant. 

Uforløst potentiale 

Når projektkonkurrencen ikke anvendes mere, end tilfældet er, medfører det, at mulighederne for at udvikle og afprøve innovative, visionære og bæredygtige løsninger forpasses – og det skaber udfordringer for både kvalitet, økonomi og proces.  

En styrkelse af projektkonkurrencen vil ikke alene gavne bygherrer, rådgivere og entreprenører med smidigere og mere agile samarbejdsprocesser, som i sidste ende skal føre til øget kvalitet, hvad enten det drejer sig om nybyg, renovering eller transformation. En styrkelse af projektkonkurrencen vil også tappe ind i en virkelighed, hvor der i stigende grad fokuseres på mindre ressource- og tidsforbrug – både i selve samarbejdsprocessen og i det færdige projekt, hvor et vigtigt parameter altid vil være et projekts budget og tidsramme. 

En styrkelse af projektkonkurrencen vil også tappe ind i en virkelighed, hvor der i stigende grad fokuseres på mindre ressource- og tidsforbrug – både i selve samarbejdsprocessen og i det færdige projekt, hvor et vigtigt parameter altid vil være et projekts budget og tidsramme.

Projektkonkurrencen har potentiale 

I en paneldebat med Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, Lisa Sørensen, vicedirektør i KAB, Gyrithe Saltorp, CEO i Bauherr, Frederik Bue Johnsen, partner i Winsløw, og Sofie Burgos-Thorsen, chefanalytiker i INVI, var der bred enighed om, at skal vi realisere den grønne omstilling, er brugen af projektkonkurrencer et velegnet greb, fordi de muliggør, at rådgivere kan se på et byggeprojekt i et helhedsperspektiv og foreslå innovative løsninger på, hvordan man foretager den optimale intervention på den mest bæredygtige måde – både klimamæssigt, socialt og økonomisk. 

Frederik Bue Johnsen repræsenterer ofte kommuner som advokat i udbudsprocessen, og han mærker tit, at kommuner bliver ramt af en barriere i relation til projektkonkurrencer og grøn omstilling: 

”Spørgsmålet er: Vil man have innovation eller sikkerhed i sine løsninger? Ofte vinder sikkerhedstankegangen, fordi et projekt, der går over økonomi og tid, er dræbende for kommuner, som derfor går langt for at minimere risici.” 

”Men når det er sagt, så tror jeg, at vi er på vej ind i en tid, hvor den grønne omstilling og begrænsninger på udledninger kommer til at fylde så meget i dialogen, at man bliver nødt til at håndtere det på en proaktiv måde,” sagde Frederik Bue Johnsen i paneldebatten, hvor projektkonkurrencen blev diskuteret ud fra både udbudslovgivning, den offentlige bygherre og rådgivernes perspektiv samt spørgsmålet om en national arkitekturpolitik. 

”Jeg tror, vi er på vej ind i en tid, hvor den grønne omstilling og begrænsninger på udledninger kommer til at fylde så meget i dialogen, at man bliver nødt til at håndtere det på en proaktiv måde.”  Frederik Bue Johnsen, partner i Winsløw

Winsløw-advokaten tror på, at krav til grøn omstilling kan få projektkonkurrencen til at vinde frem, idet man som bygherre i en tidligere fase vil få brug for en mere åben og innovativ tilgang til, om for eksempel et skoleprojekt kræver nybyggeri, eller om konvertering og renovering – og dermed en mere bæredygtig tilgang – i stedet kan være vejen frem. 

Skal bruges på en mere offensiv måde 

Hos bygherrerådgiveren Bauherr ser man samme udfordringer – og potentialer – med projektkonkurrencen: 

”Jeg tror, jeg har deltaget i debatten om projektkonkurrencen og udbudsformer i 20 år, og vi ved også godt, hvad usikkerhederne er. Det er enormt rigtigt, når vi i mange år har sagt, at en god forberedelse giver et meget bedre byggeri.” 

”Jeg tror også på, at projektkonkurrencen kan bruges på en mere offensiv måde, så bygherrer ikke risikerer for meget,” sagde Gyrithe Saltorp, CEO i Bauherr. 

Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, fremhævede de ofte alt for omfattende krav, som bygherre stiller i projektkonkurrence: 

”Derfor er jeg også mest overrasket over, at INVI’s undersøgelse viser, at det er de tre organisationer Arkitektforeningen, Danske Arkitektvirksomheder og Bygherreforeningen, der skal finde løsningerne – og ikke praktikerne.” 

”For mig er ”som man råber i skoven, får man svar” en vigtig one liner. Forstået på den måde, at det udbud, man former, også former det svar, man får,” sagde Lars Autrup. 

Han pegede samtidig på, at der i arbejdet med en national arkitekturpolitik peges på kommunerne som en meget vigtig aktør i forhold til, hvordan de skaber kvalitet i det byggede miljø, når en af kommunernes roller er at være bygherre. 

”Vi arbejder også i vores arbejde med staten som bygherre, altså staten som foregangsaktør. Vi savner en modig stat,” fremhævede Lars Autrup, der er med i Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik, som i marts 2025 afleverede sin hvidbog til kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Hvidbogen indeholder otte dogmer for fremtidens arkitektur med fokus på at genanvende og transformere mere. Derudover peger ekspertgruppen på 24 konkrete anbefalinger til stat, regioner og kommuner samt brancher, der kan understøtte udviklingen.  

INVI’s analyse om projektkonkurrencen 

Tænketanken INVI - Institut for vilde problemer, der blev nævnt indledningsvis i artiklen, udvikler visioner og værktøjer til samfundsproblemer, og har i Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningens projekt fået til opgave at se nærmere på projektkonkurrencen som facilitator for den grønne omstilling. 

INVI har modtaget 168 besvarelser og andre input fra et bredt udsnit af aktører i byggebranchen. Blandt andet peger både arkitekter, landskabsarkitekter, bygherrer, bygherrerådgivere, entreprenører, ingeniører og udbudsjurister/advokater på, hvad de mener er de vigtigste årsager til, at projektkonkurrencen ikke bliver udnyttet bedre som udbudsprocedure i dag. 

I svarene peges blandt andet på ”utryg udbudsform”, ”urealistiske rammer”, ”usikkerheder og risici”, ”tids- og ressourcetung”, ”manglende viden og forståelse for værdi” samt ”arkitektens rolle”.  

Når fokus skifter til brancheaktørernes løsningsforslag til, hvordan de mener, at projektkonkurrencen kan gøres mere relevant for den grønne omstilling, peges på ”integrer bæredygtighed som kriterie!”, ”gentænk vinderparametre!”, ”gentænk projektkonkurrencen i forhold til den grønne omstilling!”, ”fremhæv de gode eksempler!”, ”gentænk projektkonkurrencens rammer!”, ”styrk tværfagligt samarbejde!”, ”fremhæv fordele ved grønne løsninger!” og ”forenkl processen!” 

I INVI’s analyse er bygherrer den faggruppe, der nævnes flest gange. Bygherrerne bliver nævnt 181 gange i forhold til arkitekter 81 gange og bygherrerådgivere 32 gange. Det gælder stadig i relation til økonomi og de risici, som bygherrer selv oplever, eller andre faggrupper mener de oplever. 

Offentliggøres i slutningen af året

Mandagens vidensseminar var – som nævnt – led i Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningens fælles, overordnede projekt “Projektkonkurrencen som facilitator for den grønne omstilling”, som har til formål at gentænke modeller og aftaleformer, så projektkonkurrencen kan fungere som strategisk redskab i den grønne omstilling. 

Intentionen i dette projekt er, at bygge- og renoveringsprojekterne skal i centrum, så alle involverede arbejder for en fælles mulig vej for det. Det handler om at understøtte fleksibilitet, at sikre bedre beslutningsgrundlag risikostyrer og at fremme samarbejde mellem bygherre, rådgivere og brugere. 

Det overordnede projekt løber gennem hele 2025 og skal munde ud i nye paradigmer og vejledning til, hvordan projektkonkurrencer kan gennemføres med fokus på tidslighed og risikostyring og med innovation, bæredygtighed og økonomisk realisme som centrale indsatser.  

Det samlede materiale forventes offentliggjort i slutningen af året, hvorefter Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningen går i gang med en formidlings- og dialogproces med kommunale og statslige bygherrer om implementeringen af den gentænkte projektkonkurrence.