Projekterende og skitserende arkitekter med interesse for transformation
Opdateret 30.09.25

Vil du være med til at skabe fremtidens arkitektur gennem transformation?
Hos AART søger vi lige nu to nye kollegaer til vores Aarhus-kontor:
- En projekterende arkitekt med min 5 års erfaring i de senere faser af byggeriet – og med særlig tyngde inden for transformation, bygningsbevaring og kulturarvsværdier
- En arkitekt i begyndelsen af sin karriere med stærke skitseringskompetencer og interesse for transformation
Hos AART ser vi arkitektur som et ansvar og en mulighed. Vores ambition er at skabe arkitektur med effekt – ikke kun i form, men i den forskel, vi gør for mennesker, organisationer, samfund og natur. Netop derfor spiller transformation en central rolle i vores arbejde, hvor vi bygger videre på ressourcer, fortællinger og potentialer.
Som arkitekt hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø på tværs af projekter og discipliner. Uanset om du har mange års erfaring eller er på vej ind i dit arbejdsliv, får du mulighed for at præge projekter, der kræver både nytænkning og teknisk styrke.
Du kommer til at
- Indgå i projektering af komplekse projekter med fokus på transformation og ombygning – ofte med afsæt i bygningsbevaring og kulturarvsværdier
- Arbejde med enten skitsering og konceptudvikling eller detaljering, materialevalg og koordinering i de senere faser
- Samarbejde tæt med kollegaer, bygherrer og øvrige interessenter
- styrke vores faglige miljø med din erfaring og indsigt
Kvalifikationer og kompetencer
Vi søger to profiler, som kan supplere hinanden i vores arbejde med transformation:
- En projekterende arkitekt med min. 5 års erfaring fra projektering, heraf erfaring fra transformation og ombygning. Du har dokumenteret erfaring med projekter, der omfatter bygningsbevaring og kulturarvsværdier, stærk byggeteknisk viden, behersker Revit på højt niveau og har gennemslagskraft til at skabe struktur i komplekse projekter.
- En arkitekt i begyndelsen af sin karriere med fokus på skitsering, der brænder for transformation og måske allerede har fået første erfaring fra praksis. Du har stærke skitseringskompetencer, interesse for bygningsbevaring og kulturarvsværdier, og du er nysgerrig, lærevillig og trives i et tæt samarbejde.
Fælles for begge profiler er, at du:
- Behersker et nordisk sprog flydende, mundtligt og skriftligt
- Arbejder struktureret og systematisk med høj kvalitet i opgaveløsningen
- Har lyst til at bidrage til et stærkt fagligt miljø med netop din viden og tilgang
Vi tilbyder
- Ansættelse på vores nye Aarhus-kontor på 18. sal i Akson – midt i det pulserende Sydhavn med udsigt over byen, skoven og vandet
- Måske byens bedste frokost fra Cheval Blanc
- Et stærkt socialt fællesskab med alt fra sommerfester og julefrokoster til fredagsbarer, DHL, løbe- og badeklub
- AART+, som er vores interne forum til faglig læring og vidensdeling, som kobler fordybelse med strategiske indsatser og inspiration på tværs af vores 6 nordiske kontorer
Hos AART bliver du en del af et kontor, hvor høj faglighed og et stærkt fællesskab går hånd i hånd. Vi giver dig mulighed for at arbejde med projekter, der ikke kun forskønner – men som bidrager til en bæredygtig udvikling af vores samfund.
Vi afholder samtaler løbende og ønsker ansættelsesstart snarest muligt.
KONTAKTPERSON
KONTAKT
AART ARCHITECTS DK WEST A/S
8000 Aarhus C
DK