Nyt lovforslag om huseftersynsordningen rammer små virksomheder

Et nyt lovforslag lægger op til at modernisere og forenkle huseftersynsordningen. Men kritikere advarer om, at det vil lægge ekstra byrder på små og mindre virksomheder, og at det vil svække vidensdeling og kompetenceudvikling i branchen.

Erhvervsministeriet har fremsat et nyt lovforslag om huseftersynsordningen.

I et høringssvar kritiserer Danske Arkitektvirksomheder, at forslaget på flere punkter forringer forholdene for de mindre virksomheder, der laver tilstandsrapporterne, og pålægger dem uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske byrder.

Danske Arkitektvirksomheder anfører også, at lovforslaget kan komme til at svække den nødvendige vidensdeling og kompetenceudvikling på området.

Lovforslaget forudsætter, at de fleste virksomheder har et kvalitetsledelsessystem, som blot kan tilpasses, samt eget inddateringssystem til tilstandsrapporter. Men det er ikke tilfældet for de fleste af de mindre virksomheder, siger Jens Bjerre, der er bygningskonstruktør, beskikket bygningssagkyndig, indehaver af Dansk Ejendomseftersyn samt medlem af arbejdsgruppen på huseftersynsområdet i Danske Arkitektvirksomheder.

Ifølge Jens Bjerre er det alene de større virksomheder, der har eget inddateringssystem, ligesom det hovedsageligt er de virksomheder, der arbejder med el-eftersyn, der har et kvalitetsledelsessystem, som måske kan tilpasses.

Fremover vil de små og mindre virksomheder derfor blive ramt af ekstra omkostninger til anskaffelse af inddateringsløsning og indkøb af kvalitetsledelsessystem med et integreret egenkontrolsystem – udover omkostningerne til at søge om autorisation.

I lovforslaget fremhæves kravet om den nye egenkontrol som en fordel: ”Egenkontrol vil bestå i en nærmere fastlagt, intern proces for tilsyn med det udførte arbejde, hvor f.eks. medarbejdere, ledere og fagchefer systematisk kontrollerer virksomhedens eget arbejde."

”I praksis vil egenkontrollen i de små virksomheder betyde, at samme person skal kontrollere og dokumentere sit eget arbejde, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt,” siger Jens Bjerre.

Ifølge ham tager forslaget ikke højde for, at små og mindre virksomheder vil blive pålagt ekstra kontrol og øgede omkostninger – uden at det reelt vil løfte kvaliteten.

Svækkelse af videndeling og kompetenceudvikling

Også Arkitekt MAA Ole Kjølhede kritiserer lovforslaget. Han er beskikket bygningssagsyndig, indehaver af Arkitektfirmaet Ole Kjølhede ApS og medlem af arbejdsgruppen på huseftersynsområdet under Danske Arkitektvirksomheder.

Ole Kjølhede frygter bl.a., at den vidensdeling, som Sikkerhedsstyrelsen i dag faciliterer, vil blive forringet, hvis lovforslaget realiseres. Han fastslår desuden, at videndeling og kontrol hænger tæt sammen, og af samme grund fremhæver han værdien af den nuværende myndighedskontrol på området:

”Den nuværende tekniske revision på området er med til at sikre den løbende kompetenceudvikling af de bygningssagkyndige samt opdatering af guider og vejledninger fra Sikkerhedsstyrelsen. Det bidrager til ensartethed og kvalitet i arbejdet,” siger han.

Ole Kjølhede bakkes op af Jens Bjerre, der ligeledes mener, at den nuværende ordning er med til at sikre en høj kvalitet. ”Den nuværende videndeling er med til at sikre kvaliteten i rapporterne. Uden en stærk og central forankring af videndelingen bliver de mindre virksomheder markant dårligere stillet, da de ikke har samme ressourcer som de store aktører på markedet,” siger han.