Ny bog: Arkitekturens bidrag til en bæredygtig fremtid

Opdateret 25.10.17 |
Af:
Mia Winther-Queen

Otte danske arkitektvirksomheder viser i ny bog vejen til, hvordan vi kan skabe arkitektur, der forbruger mindre og giver mere.

I bogen ”Et godt hus på en lille planet” af Rasmus Rune Nielsen giver otte danske arkitektvirksomheder deres bud på, hvordan vi kan bygge, bo og leve i en fremtid, hvor vi både skal passe på vores ressourcer, men hvor vi også skal skabe fællesskaber, mening og skønhed.

Projekterne viser på hver deres måde, hvordan arkitekturens bidrag til en bæredygtig verden ikke kun handler om at reducere byggeriets negative klimapåvirkning, men at det også handler om at skabe rammerne for et godt hverdagsliv, hvor det bæredygtige valg, er det naturlige valg.

De medvirkende arkitektvirksomheder i bogen er: C.F. Møller, EFFEKT, GXN, Henning Larsen Architects, Lendager Group, SLA, Tredje Natur og Vandkunsten.

Bogen udkommer onsdag den 1. november. Fredag den 10. november kan du komme med til boglancering, hvor du kan møde Sinus Lynge, EFFEKT, Anders Lendager, Lendager Group, Lone Wiggers, C.F. Møller og Flemming Rafn Thomsen, Tredje Natur til en debat om, hvordan vi kan skabe arkitektur, der forbruger mindre og giver mere.

Se programmet herunder og meld dig til debatten på booking@klub.io og skriv ”boglancering” i emnefeltet.

Program for lanceringen af bogen "Et godt hus på en lille planet"