"Ny arkitekturpolitik rammer ind i hjertet af valgkampen"

Mere end nogensinde går vælgerne op i, hvordan deres nærmiljø fungerer og ser ud. Det har den kommunale valgkamp tydeligt vist. Derfor kommer regeringens nye arkitekturpolitik med perfekt timing. Og på ét punkt kan den bane vej for store fremskridt. 

Det var et brev med et usædvanligt direkte budskab, som mandag morgen nåede frem til landets borgmestre.

“Hvis vi ser ud over Danmarkskortet, er der en del deciderede øjebæer, som er skudt op de seneste år,” skrev kulturminister Jakob Engel-Schmidt og kom derpå med denne appel:

“Jeg håber virkelig, at borgmestre og kommunalbestyrelser vil tænke kreativt og visionært og undgå, at der i næste valgperiode følger en lind strøm af nye øjebæer (…) Det er simpelthen ikke i orden at plastre vores fælles land til med noget, som er sjusk og skæmmer øjet.”

Ja, så direkte var ordene i brevet, som handlede om, at regeringen samme morgen havde lanceret en national arkitekturpolitik, som ikke alene er forankret hos Jakob Engel-Schmidt, men også hos social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen og minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin.

De tre ministre bør roses for at sætte fokus på, hvordan vi udvikler vores byer og landsbyer samt passer bedre på vores åbne land og natur. Vi kan - og skal – hele tiden gøre det bedre. Det gælder, når vi udvikler vores byer, hvad enten vi taler om store byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense eller mindre byer og små lokalsamfund.

Vi skal også være dygtigere, når vi f.eks. skal placere store energianlæg, eller når vi i de kommende år skal lave klima- og kystsikring i stor skala eller skal tilplante ny skov i massivt omfang som led i den grønne trepart.

"Kulturministeren har grundlæggende ret, når han peger på, at for mange projekter udløser vrede og skuffelse blandt borgerne." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Ser vi tilbage på de seneste ugers debat forud for kommunevalget, har der i den grad været fokus på byggeri, byudvikling, boligmangel og boligpriser samt på klimasikring og placering af energiparker.

Mere end nogensinde går vælgerne op i, hvordan deres nærmiljø fungerer og ser ud. Og det gælder ikke kun i Danmark. Samme tendens ser vi i hele Europa, hvor vi også kan se, at land efter land får vedtaget nye arkitekturpolitikker i et forsøg på at håndtere de mange komplekse udfordringer.

Kulturministeren har grundlæggende ret, når han peger på, at for mange projekter udløser vrede og skuffelse blandt borgerne. Og han også ret, når han fremhæver de kommuner, der har udformet lokale arkitekturpolitikker, og som arbejder sammen med bl.a. stadsarkitekter og arkitekturråd. Han påpeger med rette, at de får et bedre afsæt til at styrke dialogen med borgerne og udvikle gennemtænkte og fagligt stærke løsninger.

Eksisterende bygninger

Selv om ministeren ord givetvis er blevet opfattet som en provokation, bør både borgmestrene og de nyvalgte kommunalpolitikere derfor gribe ud efter arkitekturpolitikken, når de skal i gang med arbejdet efter valget.

På denne plads vil det gå for vidt at nævne alle elementerne i den nye politik. Men ét punkt fortjener særlig opmærksomhed, og det handler om at gøre mere for at bevare vores eksisterende bygninger.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har opsummeret ambitionen med disse ord: ”Vi skal være bedre til at bevare de bygninger, vi allerede har – for klimaets skyld og for vores fælles kulturarv. Nedrivning bør altid være sidste udvej.”

Hvis vi fremover formår at sætte gang i renovering og transformation i langt større omfang, vil det styrke vores miljø- og klimaregnskab markant. For det koster dyrt i ressourcer og CO2-udslip at rive ned og bygge nyt. Derudover vil renovering og transformation være en nøgle til at bevare kulturarv, identitet og miljø i byer, landsbyer og lokalområder. Og endelig vil renovering og transformation af f.eks. tidligere industribygninger kunne skabe flere af de boliger, som vi har behov for. 

I den nye arkitekturpolitik fastslås det, at det skal være en præmis for byggesektoren, at den skal fokusere på vedligeholdelse, renovering og transformation fremfor nedrivning og nybyggeri.

Den ambition støtter Danske Arkitektvirksomheder, og der arbejdes allerede på sagen. I den nye arkitekturpolitik henvises der til, at bygningsreglementet BR18 er ved at blive revideret, og at det skal resultere i regler, der gør det lettere at renovere og transformere.

Oven i det vil der snart komme forslag til en ny ordning, der kan gøre det lettere for kommuner at sige nej til nedrivning, hvis saglige hensyn taler for at bevare bygningerne. Og endelig undersøges det, om der kan udformes en afgift for nedrivning, så den svarer til de klima- og miljømæssige konsekvenser, som en nedrivning udløser.

Kort sagt er der sat gang i et arbejde, der lover godt i forhold til at styrke renovering og transformation.

Grøn omstilling

I den nye nationale arkitekturpolitik fastslår regeringen også, at den vil fremme brugen af bæredygtige materialer, for eksempel genbrug og biogene materialer – hvilket også støttes af en stor del af byggebranchen.

Nok så væsentligt skriver regeringen også, at den vil understøtte forskning og udvikling i bæredygtigt og cirkulært byggeri via innovationsfonden og forskningsreserven. Det er et vigtigt punkt. For når man ser på byggebranchens betydning for miljø, klima, beskæftigelse og økonomi forskes der alt for lidt i at udvikle metoder og praksisser, der kan styrke den grønne omstilling af byggesektoren.

Skal man gøre det kontant op, er den dårlige nyhed, at bygge- og anlægssektoren udgør 33 procent af Danmarks materialeforbrug, 22 procent af Danmarks globale CO2-udledning og 40 procent af Danmarks samlede affaldsmængde. Den gode nyhed er til gengæld, at det vil batte enormt, når vi får ændret på disse tal.

En styrket forskningsindsats vil kunne accelerere tempoet i omstillingen.

Læs kronikken hos dagbladet Børsen på følgende link (kan læses gratis med oprettet bruger):

"Ny arkitekturpolitik rammer ind i hjertet af valgkampen"