Billede af Nodos partnerkreds.
Ledelsen hos Nodo Arkitekter. Fra venstre: Louise Balle Rosbjerg, Arne Nielsen, Stephen Sommer og Torben Bonne Jensen.

Nodo Arkitekter i Aarhus udvider partnerkredsen

Dato 30.09.25 |
Af:
Pressemeddelelse

Foto: Nodo Arkitekter

Nodo Arkitekter i Aarhus udvider partnerkredsen med 33-årige Stephen Sommer

Med den tidligere associerede partners indtræden som medejer og fuldgyldig partner består ledelsen nu af Louise Balle Rosbjerg, Torben Bonne Jensen, Arne Nielsen og Stephen Sommer. Sammen udgør de en firkløver, der kombinerer mange års erfaring med nye perspektiver og energi. 

“Jeg er utrolig glad og stolt over tilliden. For mig handler det om at bygge videre på de stærke værdier, vi allerede har, og samtidig være med til at drive udviklingen frem,” fortæller Stephen Sommer. 

Tiltrædelsen i ledelsen sker i forlængelse af et godt år hos Nodo, hvor tegnestuen har positioneret sig landsdækkende med både villaer, etageboliger og byudviklingsprojekter. Samtidig er erhvervsområdet i klar fremgang – et felt, hvor Stephen Sommer allerede har bidraget med stærke resultater og erfaring, som bliver værdifuld i partnerrollen. 

“Med Stephen i partnerkredsen står vi endnu stærkere som ledelsesteam. Det betyder, at vi både kan fastholde den tætte dialog med vores kunder og samtidig udvikle virksomheden i et tempo, der matcher den efterspørgsel, vi oplever. Hvad enten det gælder villaer, boligudviklingsprojekter eller erhvervsbyggerier,” lyder det fra partner Arne Nielsen.