”Mange arkitektvirksomheder står over for nye muligheder og udfordringer”

Hvordan skaber vi et bedre bygningsreglement? Hvordan får vi den nye nationale arkitekturpolitik til at leve ude i virkeligheden? Og hvordan forbliver Danske Arkitektvirksomheder som organisation relevant?

Det var nogle af de centrale spørgsmål og emner, som bestyrelsesleder Katja Viltoft kom ind på i sin beretning på Danske Arkitektvirksomheders ordinære generalforsamling 2026 i sidste uge, hvor hun efter otte år på posten trådte tilbage, og hvor Elena Astrid Rojas blev valgt som ny bestyrelsesleder.

Også øget politisk fokus på arkitektur og arkitekturens løsninger samt fokus på renovering, transformation, grøn trepart, klimasikring, internationalisering og øget eksport samt udbud, rammevilkår og konkurrencer var blandt emnerne i bestyrelseslederens årsberetning.

Læs den i fuld længde her:

”Med den verden, vi lever i, kan det være svært at tro, men der er faktisk også gode nyheder derude:

En relevant en for os er at politikerne bliver mere og mere optaget af, hvordan arkitekter kan være med til at løse de udfordringer, som vores samfund står over for.  Ikke bare i Danmark, men i resten af Europa. 

Her vinder arkitekturpolitikker frem, så der nu er 25 lande i Europa, der har en.

Ifølge ACE, den europæiske arkitektorganisation, skyldes det, at stadigt flere politikere forstår, at arkitektur spiller en rolle, når vi for eksempel skal reducere CO2-udledning, fremme energieffektivitet og tilpasse byer til klimaforandringerne.

Øget politisk fokus 

Også i Danmark har arkitekturen fået meget større politisk bevågenhed. Ved folketingsvalget havde boligpolitik og affolkningen fra landdistrikterne en central rolle, og ved efterårets kommunalvalg var der derudover fokus på klimasikring og heftige diskussioner om placeringen af energiparker, de såkaldte ”jernmarker”.

I valgkampen fik mange lokalpolitikere øjnene op for, at vælgerne er optaget af, hvordan deres lokalområder udvikler sig. Og at de kan blive vrede og frustrerede, når politikerne træffer dårlige beslutninger.

I slutningen af valgkampen lancerede kulturminister Jakob Engel-Schmidt regeringens nationale arkitekturpolitik, og det gjorde han sammen med social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen samt minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin. 

Det var utrolig vigtigt, at alle tre ministre tog ejerskab, for arkitekturpolitikken dækker jo et bredt område fra arkitektonisk kvalitet, over bygningsreglement, planlægning, byudvikling og social sammenhængskraft. 

Senest har vi i valgkampen slået til lyd for, at hvis vi skal lykkes med en den grønne omstilling og en transformation af byggebranchen, så skal det hele samles i et bygnings-, bolig- og planministerium. Det krydser vi fingre for!

Kommunerne skal styrkes

Men arkitekturpolitikken skal også blive til handling – især i kommunerne – så de kan stå på et stærkere fagligt grundlag, når de fremover skal udvikle byer og landområder.

Arkitektforeningen og DAC gør allerede et stort arbejde for at klæde lokale politikere og embedsmænd godt på, og Danske Arkitektvirksomheder vil bistå med to digitale publikationer til kommunerne. 

En om de gevinster, som kommunerne kan opnå med renovering og transformation af eksisterende bygninger. 

Og en anden, der viser, at klimasikring kan bruges til at udvikle rekreative områder, ikke blot til at holde vandet ude. 

Renovering og transformation

Et vigtigt punkt i den nye arkitekturpolitik er, at vi skal gøre mere for at bevare de eksisterende bygninger. Det er en hjertesag for mig, ligesom jeg ved, at det er for mange arkitekter, og derfor selvfølgelig også for Danske Arkitektvirksomheder.

Det koster dyrt i ressourcer og CO2-udslip at rive ned og bygge nyt. Derudover er renovering og transformation med til at bevare kulturarv, identitet og miljø. Og der findes mange bygninger derude, der bare venter på en ny funktion. 

Derfor er det også glædeligt at renovering og transformation er et af de vigtigste punkter for Social- og Boligstyrelsen i forbindelse med revisionen af bygningsreglementet. Revisionen er et af vores helt store fokusområder i Danske Arkitektvirksomheder, da bygningsreglementet jo er byggeriets grundlov. 

I den løbende dialog med styrelsen har vi haft fokus på at få justeret de firkantede krav til sikkerhed og sundhed, der gør det meget svært, til tider umuligt, at renovere og transformere. 

Vi skal have justeret certificeringsordningerne for brand og konstruktioner.

Og vi forventer, at der vil blive lavet ordninger, der skal gøre det lettere for kommuner at afvise nedrivning, under overskriften ”Forklar eller bevar,” koblet med nye afgifter, der skal svare til de klima- og miljømæssige konsekvenser, som en nedrivning udløser.

Revisionen af BR18 sat på pause

Desværre er arbejdet med reglementet på pause. Men når, forhåbentlig snart, vi får en ny regering fortætter arbejdet med forenkling.

Udover det allerede nævnte vil vi have fokus på at få simple regler for simple projekter, at få formindsket kompleksiteten, ligesom vi skal have ændret på de voldsomme dokumentationskrav, der rammer mange arkitektvirksomheder. Samt meget mere.

For hvert emne er der arbejdsgrupper, hvor mange af jer bidrager med konkret viden om, hvor forhindringerne er. Det er guld værd. Vi kan mærke at lydhørheden stiger, hver gang en af jer har fortalt om benspænd og absurditeter i de nuværende regler. 

Vi håber derfor, at I fortsat vil dele ud af jeres viden, når arbejdet med reglementet går i gang igen.

Grøn trepart og klimasikring

Når vi får en ny regering, skal den også tage de næste skridt i forhold til at realisere den grønne trepart og sætte gang i klimasikringen. 

Den grønne trepart lægger op til historiske forandringer af vores landskab. Derfor skal beslutningerne træffes på et fagligt grundlag, og landskabsarkitekterne skal inddrages. 

Det samme gælder for klimasikringen. Vi ved, at der skal investeres enorme beløb for at kunne håndtere udfordringerne fra vandet, og det er vigtigt, at landskabsarkitekter er med til at udvikle de bedste, mest skånsomme og attraktive løsninger.

Derfor var det også komplet uforståeligt, at Københavns Universitet meldte ud, at der skulle skæres i deres uddannelse. Det protesterede vi imod sammen med flere af vores landskabsarkitektvirksomheder, og vi gjorde det meget klart, at der ikke bliver brug for færre, men derimod flere dygtige landskabsarkitekter i fremtiden.

Øget eksport

Danske arkitektvirksomheder arbejder ikke kun i Danmark. I 2025 ramte eksporten et rekordniveau på 1,2 milliarder kroner, og vi kan se, at eksporten fylder en stadig større rolle for virksomhederne. 

I en af vores tidligere undersøgelser fastslog to ud af tre virksomheder med eksport, at de ser deres eksportindsats som en vigtig faktor for deres fremtidige vækst og succes.  

Det er interessant, at det ikke længere kun er de store virksomheder, der er rykket ud. Der er også mange af de mindre og mellemstore virksomheder, der har opgaver i udlandet. 

Det lange seje træk har resulteret i viden og erfaring, både for den enkelte virksomhed, men også på tværs af branchen. Og vi tror, at der er potentiale for at endnu flere virksomheder går uden for Danmark.

I sidder måske nu og tænker: "Skulle vi også prøve?” Så er svaret, at Danske Arkitektvirksomheder arbejder på en række nye initiativer. 

Disse tiltag rækker lige fra øget vidensdeling over eksporthjælp på udvalgte markeder til et forstærket samarbejde med de organisationer og myndigheder, der hjælper danske arkitektvirksomheder ud på de internationale markeder. 

Udbud og konkurrencer

Udbuds og rammevilkår har altid været et af Danske Arkitektvirksomheders vigtigste indsatsområder. For har vi som arkitektvirksomheder ikke rimelige vilkår, er det ikke muligt for os at drive vores arkitektvirksomheder og dermed levere den arkitektoniske værdi, som samfundet efterspørger. Og det halter mange steder med urimelige vilkår, bygherrer, der konstant skal lave deres egen udgave af ABR og konkurrencer og udbud, som er helt uacceptable. 

I den senere tid er problemstillingen blevet endnu mere påtrængende.

Klimadagsordenen med krav om mere bæredygtigt byggeri, øget brug af renovering og transformation samt øget anvendelse af biogene materialer udfordrer i dag byggeriet og bygherrerne. Alle de nye krav og udfordringer forsøger bygherrerne at stoppe ind i udbuddene, samtidig med at de vil have budgetsikkerhed og ingen risici.

Den nye virkelighed kræver nye konkurrenceformer.

Sammen med Arkitektforeningen og med støtte fra Dreyers Fond har vi netop udgivet publikationen Projektkonkurrencen 2.0. 

Vores publikation giver opskriften på, hvordan man kan slippe idéerne fri, skabe rum for innovation og udvikling og etablere grundlaget for det gode samarbejde med bygherren fremover. Og i en form, hvor arkitekterne ikke skal have urimeligt mange omkostninger på konkurrencerne. 

Nu skal publikationen ud at leve, og så håber vi, at den kan føre til nye projektkonkurrencer med højt til loftet.

Hvordan forbliver vi relevante?

Vores mange arkitektvirksomheder står over for nye muligheder og udfordringer. 

I den situation kan ingen virksomhed holde til at stå stille, og det kan Danske Arkitektvirksomheder heller ikke, hvis organisationen fortsat skal være et samlingspunkt for branchen indadtil og en stærk stemme udadtil.

Derfor har vi i bestyrelsen startet et strategiarbejde med udgangspunkt i et enkelt spørgsmål: Hvad er en arkitektvirksomhed i dag, og hvordan vil den se ud om fem og 10 år?

Vi har analyseret branchens udvikling i de sidste 25 år og set på faktorer som størrelse, indtjening, vækst, ejerformer, internationalisering, AI osv. Målet har været at få et bedre billede af, hvor branchen bevæger sig hen.

Vi ser frem til at diskutere dette arbejde med jer og få input til den videre proces fra så mange medlemsvirksomheder som muligt. Vi planlægger derfor møder i Odense, Aalborg, Aarhus og København til efteråret.

På lange strækninger har landets arkitektvirksomheder mange fællestræk, og det er et stort privilegium at være del af et fællesskab, hvor så mange har vilje til at dele med hinanden og lære af hinanden – på tværs af størrelse, opgaver og placering. 

Men der er også forskelle, og det er vigtigt, at både store og små – og dem midt imellem! – føler sig velkomne og godt betjent af Danske Arkitektvirksomheder.

Derfor er det en del af strategiarbejdet at se ind i, hvordan vi kan skabe flere målrettede fora. Det kan handle om at have fora og mødesteder for forskellige størrelser af virksomheder. Eller om at understøtte virksomheder med særlige opgaver og mål, hvad enten vi taler om for eksempel boligarkitekterne eller landskabsarkitekterne eller virksomheder, der opererer i udlandet. 

Disse forskellige fora, udvalg og mødesteder vil også være med til at sikre, at Danske Arkitektvirksomheder får endnu tættere kontakt til jer ude i virksomhederne og får et konstant og skarpt fokus på de dagsordener, som vi skal arbejde for.

Vi har også brug for at være i tæt kontakt med jer, når vi skal udvikle og styrke vores medlemsservice. For det er også vigtigt, at man som medlem kan ringe ind og helt bogstaveligt få værdifuld rådgivning om for eksempel jura og forsikring.

Endelig har det en betydning, at vi er samlet i et værdimæssigt fællesskab, hvor vi ikke alene kæmper for vores virksomheder, men også for alt det, som vores arkitektvirksomheder og fag kan gøre for andre – lige fra det enkelte individ til hele samfundet. 

Men fællesskaber skal plejes, og de skal være levende for at forblive relevante for såvel etablerede og erfarne arkitektvirksomheder som for de små og nystartede virksomheder, som selvfølgelig også skal være en del af Danske Arkitektvirksomheder.

Vi står ganske enkelt stærkere, når vi står sammen.

Når vi gør det, får vores stemme simpelthen mere vægt. 

Så vi ser frem til spændende møder rundt om i landet, og vi håber, at I vil møde talstærkt op. 

Forhåbentligt kan vi også drøfte det genoptagne og vigtige arbejde med bygningsreglementet. Så der bliver nok at vende i fællesskab.

Vi kan skabe løsninger

I de senere år har vi styrket vores faglige, politiske og kommunikationsmæssige gennemslagskraft ved at opruste sekretariatet i Danske Arkitektvirksomheder. 

Det har givet nogen af de mange resultater, som jeg startede med at fortælle om, men konkurrencen om at blive hørt er hård.

Vi skal derfor blive endnu dygtigere til at tale ind i politikernes voksende forståelse af, hvad arkitektvirksomhederne kan tilbyde. Og vi skal lære at udtrykke os, så vi ikke alene får politikere og embedsmænd med os. Men også gerne befolkningen. Helt i forlængelse af den opsang, som kulturministeren gav os på sidste årsmøde:

”Vi mennesker bliver formet af jeres rum, og vi lærer Danmark at kende gennem de streger, I sætter. Derfor skal I stemple mere ind i den offentlige debat. Arkitektur skal spille en større politisk rolle i fremtiden. Det er faktisk et område, der er vigtigt for mig og for regeringen, og vi har brug for jer.”

Det er den debat, Danske Arkitektvirksomheder har kastet sig ind i. Og den vi alle sammen skal stemple ind i ude i vores virksomheder. 

Det har også været min egen bestræbelse i de år, hvor jeg har haft privilegiet og glæden ved at stå i spidsen for organisationen sammen med den øvrige bestyrelse.

Jeg vil gerne takke de mange, som jeg har arbejdet sammen med, og jeg vil opfordre andre til at kaste sig ind i arbejdet:

Det giver mere mening end nogensinde at bidrage! 

Arkitektbranchen fylder kun 2 procent af omsætningen i den samlede byggebranche, men vores aftryk på samfundet, byggebranchen og politikerne er langt, langt større. Så størrelse er ikke alt. Det gælder hverken som branche eller som virksomhed. Vores superkraft ligger i, at vi i de danske arkitektvirksomheder har noget vigtigt at bidrage med. I Danmark og i udlandet. Overfor samfundet og den enkelte.

Den styrke skal vi lære at bruge endnu mere. Så langt flere kan høre vores stemme. 

Tak for ordet!”

Tilmelding til Katja Viltofts afskedsreception den 20. maj her

Se den nye bestyrelse i Danske Arkitektvirksomheder her

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér 

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.