LYTT Architecture søger projektleder (Aarhus)
Opdateret 12.08.25
LYTT Architecture søger projektleder (Aarhus)
Til vores afdeling i Aarhus søger vi en fagligt stærk projektleder, som kan indgå i vores stærke team. I LYTT er vi ca. 65 passionerede arkitekter og landskabsarkitekter fordelt på de to afdelinger, og vi er en af Danmarks førende tegnestuer indenfor by- og landskabsarkitektur. Hos LYTT Architecture udvikler vi oplevelsesrig kvalitetsarkitektur med et varigt aftryk og arbejder for, at vores projekter skaber øget værdi, som gør en forskel for vores samfund. Du vil som projektleder være med til at løfte denne vision i et fagligt og kollegialt stærkt miljø.
Om dig
Du er en fagligt ambitiøs og velfunderet landskabsarkitekt med erfaring i udarbejdelse og styring af projekter. Du brænder for at udvikle bæredygtige løsninger i projekterne og trives i en hverdag, som er kendetegnet ved samarbejde, dialog og faglig diskussion. Du har erfaring i at fungere som sagsarkitekt eller projektleder på projekteringssager.
- Du er uddannet arkitekt eller landskabsarkitekt
- Du har over 10 års erfaring i faget og har erfaring med styring af projekteringssager
- Du har stærke kommunikative egenskaber og erfaring i dialog med bygherrer og samarbejdspartnere
- Du er en dygtig formgiver og har en veludviklet æstetisk sans
- Du har erfaring i at projektere landskabsprojekter i Autocad og evt. Archicad
- Du har gode samarbejdsevner og værdsætter den faglige diskussion og udvikling
Læs om tegnestuen og se eksempler på vores projekter på www.lytt.dk
Stillingen er tidsubegrænset. Der afholdes samtaler løbende, hvorfor tiltrædelse er efter aftale og hurtigst muligt.
Send en ansøgning samt cv og evt. portfolio som pdf hurtigst muligt og senest den 20/8 2025. Ansøgningen mærkes i emnefeltet med ”Projektleder, Aarhus” og sendes til job@lytt.dk.
Ansøgningsfrist: 20.08.2025
KONTAKTPERSON
KONTAKT
LYTT Architecture as
2500 Valby
DK