KURSUS: Økonomisk og finansiel forståelse
Har du brug for at styrke dine forretningsmæssige kompetencer? Så er vores skræddersyede uddannelse i forretningsudvikling, økonomi og strategisk ledelse noget for dig.
I slutningen af februar afholder vi 2. modul af vores executive uddannelse i forretningsudvikling "Bliv klogere på din bygherres business case" i samarbejde med CBS Executive.
Det andet modul har fokus på økonomisk og finansiel forståelse og her kan du bl.a. lære;
- at forstå din bygherre og din egen virksomheds forretningsgrundlag gennem økonomistyringens værktøjer
- at arbejde med at konkretisere, implementere, samt følge op på din virksomheds strategiske målsætninger
- at identificere mulighederne for tilpasning af din virksomheds omkostninger og kapacitetsgrundlag.
Efter modulet vil du være i stand til at analysere din virksomheds kommercielle kompetence og dens elementer og definere samt lede udviklingsprojekter for at drive den kommercielle udvikling.
Du kan godt deltage i dette kursus, selvom du ikke har deltaget i 1. modul der blev afholdt i efteråret 2017.
Skræddersyet til arkitekter
Uddannelse “Bliv klogere på din bygherres business case - executive uddannelse i forretningsudvikling, økonomi og strategisk ledelse” skal blandt andet styrke arkitekters indsigt i bygherrernes behov, situation og handlemønstre. Hvad er vigtigt for din bygherre, når et projekt skal udføres? Er det bæredygtighed? Mange kvadratmeter? Et godt image for virksomheden?
Formålet er i sidste ende, at styrke forretningen hos den enkelte arkitektvirksomhed, og gøre virksomheden stærkere på egne kompetencer i forhold til kunderne.