Kom med på SCHULBAU i Tyskland

Opdateret 26.06.19 |
Af:
Signe Moeslund Mains

Frem mod 2030 skal der investeres 40 mia. kroner i læringsbyggeri i Tyskland, og der ligger derfor et kæmpe potentiale her for danske arkitektvirksomheder. Den 11.-12. september 2019 afholdes SCHULBAU i Tyskland, en fagmesse for folk indenfor uddannelsesområdet.

Danske Arkitektvirksomheder har indgået en samarbejdsaftale med Cubus Medien, som står bag SCHULBAU. Fagmessen for folk indenfor udannelsesområdet dækker alt lige fra daginstitutioner, folkeskoler og universiteter, og til messen forventes ca. 2000 deltagere. SCHULBAU foregår forskellige steder og tidspunkter i Berlin, Tyskland. 

Cubus Medien tilbyder danske arkitektvirksomheder følgende SCHULBAU-pakketilbud:

  • Mulighed for danske arkitektvirksomheder for at holde oplæg for dette fagpublikum (fem forskellige virksomheder)
  • Deltagelse i VIP dinner med beslutningstagere indenfor feltet
  • Match-making event med tyske arkitektvirksomheder (faciliteret)
  • Udstilling på messen
  • Annoncering i diverse online medier om messen
  • I 2020 arrangerer SCHULBAU en tur for tyske fagfolk til Danmark, hvor de deltagende arkitektvirksomheder kan vise projekter frem

Praktisk information

For ovenstående pakke koster det 250 euro (ca. 1850 kroner), og deltagere skal selv stå for transport og ophold. Tilbudet for SCHULBAU i Tyskland er en fornuftig og billig måde at få en fornemmelse for det tyske marked, og dermed vurderer hvorvidt det er et marked der skal dykkes ned i.

Har du yderligere spørgsmål om SCHULBAU og tilmelding, så kontakt: 

Kirsten Jung
Telefon: +49 (0) / 160 817 09 54 
E-mail: kirsten.jung@cubusmedien.de

Deadline for tilmelding til SCHULBAU er hurtigst muligt - senest onsdag den 3. juli 2019.

Læs mere om SCHULBAU her

Programmet for SCHULBAU