Kom med dit input til Bæredygtighedstillægget
Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Bygherreforeningen har sammen med en gruppe praktikere gennem længere tid arbejdet på at revidere Bæredygtighedstillægget fra 2022 til Ydelsesbeskrivelserne.
De væsentligste ændringer i det opdaterede tillæg er:
- Bæredygtighedsrådgivning er blevet forenklet og samtidig forlænget til også at omfatte ydelser under projektering, udførelse og aflevering
- Bæredygtighedsledelse er blevet forenklet og beskrevet ud fra en struktur, der i højere grad minder om YBL18’s beskrivelse af projekteringsledelse, dvs. uden inddeling i de enkelte forslags- og projektfaser
- Både bæredygtighedsrådgivning, -ledelse og enkeltydelser er beskrevet ud fra en forenklet struktur, der oplister (1) de relevante delydelser, (2) hvad bygherren skal levere af ydelser og dokumentation som forudsætning for at de oplistede ydelser kan leveres, og (3) hvilke leverancer eller dokumentation ydelsen resulterer i.
- Enkeltydelserne er tilpasset, så de afspejler den aktuelle lovgivning, fokusområder og dagsordner.
Revisionen er nu tæt på at være færdig, og de tre organisationer sender nu udkastet i høring til alle medlemmerne. På nedenstående link kan du tilgå høringsmaterialet, læse mere om revisionen og se hvordan du sender dine kommentarer. Du er også meget velkommen til at videresende linket til en kollega, hvis bæredygtighedstillægget er mere relevant for en anden kollega.
https://bygherreforeningen.dk/hoering-om-tillaeg-til-ybl18-ybb19/
Deadline for at afgive høringssvar er torsdag d. 1/10 2026 kl. 10.00.
Vi ser frem til dine kommentarer.

