Foto af Lars Storr-Hansen

Ja, arkitekter er vejvisere for grøn omstilling af byggesektoren

Dato 31.01.24 |
Af:
Lars Storr-Hansen

Foto: Maria Sattrup

I nyhedsbrevet fra Danske Arkitektvirksomheder bringer vi i denne uge interviews med to profiler fra Folketinget – nemlig Ida Auken fra Socialdemokratiet og Jan E. Jørgensen fra Venstre. Begge taler om deres forventninger til den kommende nationale arkitekturpolitik.

Ida Auken har som bekendt brugt en stor del af sin karriere på at arbejde for bedre miljø og klima, og hun mener, at landets arkitekter og arkitektvirksomheder skal påtage sig rollen som vejvisere i forhold til byggebranchen. ”De kan, om nogen, gøre den nye og mere bæredygtige fremtid synlig for os,” siger hun.

I samme moment indskærper hun, at arkitekter og arkitektvirksomheder skal have styr på deres projekter, når det kommer til klimaaftryk og fokus på bæredygtighed. For de vil efter hendes mening blive stillet overfor stadigt større forventninger til, at bæredygtighed er en integreret del af deres forretning.

Ifølge Auken skal den kommende arkitekturpolitik vise ind i en tid, hvor byggeriet skal sætte et langt mindre klimaaftryk. ”Det handler om at genanvende og transformere langt mere, end vi har gjort hidtil. Eller sagt på en anden måde: Vi har ikke brug for, at der bygges meget mere nyt. Vi har brug for, at der bygges klogt, varigt og innovativt – med fokus på genanvendelse, cirkularitet og nye materialer.”

Hun minder om, at byggebranchen står for en stor del af den samlede CO2-udledning globalt set, hvilket hun imidlertid vender om og ser som en mulighed. For et fundamentalt skifte i byggesektoren vil for alvor kunne nedsætte udledningen af CO2 og styrke klimaet.

"Det er mere end velkomment, at politikerne i Folketinget kommer på banen med deres ønsker til den kommende arkitekturpolitik"

Også Venstres Jan E. Jørgensen indskærper, at byggebranchen skal ændre tilgang, hvis ambitionerne for den grønne omstilling skal løftes. Han oplever, at branchen har taget opgaven på sig. Men han peger på strukturelle barrierer, der skal overkommes. En af hans pointer er, at der er et stort incitament til at presse pris og kvalitet, hvis man skal vinde en opgave, mens der omvendt er for lidt fokus på den langsigtede bæredygtige drift af bygningerne.

Jan E. Jørgensen tror ikke, at den nye arkitekturpolitik vil anvise helt nye veje. Men han håber, at den vil sætte en ramme, skabe dialog i branchen og inspirere bygherrer, som gerne vil bygge mere bæredygtigt.

Set herfra er det mere end velkomment, at politikerne i Folketinget kommer på banen med deres ønsker til den kommende arkitekturpolitik, og at de fortæller om deres høje forventninger til, hvad landets arkitektfirmaer kan bidrage med.

Men det står også klart, at vi skal et spadestik dybere ned og have landspolitikerne til at tænke mere dybtgående over de rammer, som virksomhederne arbejder under.

Derudover bliver det afgørende, at landspolitikerne får følgeskab af lokalpolitikerne. Landets kommuner – det vil sige kommunalpolitikerne og KL – bør også stemple ind. De har nu som før en unik position som landets største bygherre, og de sidder i praksis med en stor del af ansvaret for både nybyggeriet og den transformation af bygningsmassen, som vi skal blive dygtigere til at udføre i stor skala. De har desværre også ansvaret for, at mange kommuner ikke har ansat stadsarkitekter eller har etableret arkitekturråd, der ellers kunne være med til at bane for den nødvendige omstilling, som Ida Auken og Jan E. Jørgensen taler om.

Vi håber, at politikerne fra landets kommuner snart bliver mere synlige på dette område, for om kort tid vil der blive åbnet for en bredere dialog om den kommende arkitekturpolitik. Ekspertgruppen under Kulturministeriet, som arbejder på den hvidbog, der skal danne afsæt for en ny arkitekturpolitik, vil nemlig snart lægge deres overvejelser frem og invitere omverdenen til at bidrage.

I Danske Arkitektvirksomheder vil vi gøre vores for at anspore til debat og byde ind med ideer og forslag. Det vil vi gøre i egen ret og i partnerskaber med andre aktører.

Vi har bl.a. indledt et nyt samarbejde med Bevica Fonden, som med udgangspunkt i det værdibaserede designbegreb, universelt design, arbejder på at skabe et samfund, hvor alle uanset funktionsnedsættelse skal kunne bruge bl.a. bygninger. I et tæt samspil planlægger vi en række debatmøder i løbet af foråret, hvor medlemmer fra ekspertgruppen i Kulturministeriet, repræsentanter fra arkitektvirksomheder og centrale politikere vil blive inviteret ind for at debattere både retning og indhold i den kommende arkitektpolitik.

Vi er også i gang med at producere en serie videoindslag til de sociale medier, hvor dygtige fagfolk fra arkitektverdenen kommer med forslag, der peger frem mod den grønne omstilling af byggesektoren og viser vej mod nybyggeri af høj og langtidsholdbar kvalitet.

Hvilket jo bør være selve fundamentet under den kommende arkitekturpolitik.