Hvert skridt tæller i den grønne omstilling

I næste uge offentliggøres et udspil fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, og med det vil der blive lanceret en lang række anbefalinger til, hvordan den grønne transformation af bygge- og anlægsbranchen kan accelereres yderligere. 

Udspillet fra Handletanken er et vidnesbyrd om, at der i dag - på alle planer - arbejdes målrettet på, at vi alle får flyttet os væk fra de mange grønne slogans og velmenende visioner og hen til konkrete forslag og brugbare handleplaner. I Danske Arkitektvirksomheder mener vi, at ethvert skridt i den rigtige retning tæller, og vi følger den enkle fremgangsmåde, at vi er med alle de steder og i alle de sammenhænge, hvor vi kan være med til at skubbe udviklingen i en grøn og bæredygtig retning.  

Når udspillet fra Handletanken offentliggøres, vil der blive anvist veje til at nedsætte udledningen af CO2, ligesom der vil komme vigtige forslag og anbefalinger til, hvordan vi kan øge biodiversitet og styrke cirkularitet indenfor bygge- og anlægssektoren.  

Dermed vil der blive taget et nyt skridt frem i en proces, som for alvor tog fart, da Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren i sin tid afleverede sine råd til politikerne om, hvordan bygge- og anlægsbranchen kan bidrage til at sikre den grønne omstilling og opfylde Danmarks overordnede klimamål. 

Udgangspunktet var og er, at bygge- og anlægsbranchen står for en stor del af Danmarks CO2-udledning. Hvilket var den dårlige nyhed. Den positive nyhed var til gengæld, at hvis branchen styrer ind på et nyt spor, vil den kunne give et overordentligt stort og vigtigt bidrag i forhold til at opfylde klimamålene.  

Det vil det kommende udspil fra Handletanken bidrage til. Men det kan ikke stå alene. Og det repræsenterer heller ikke alle aktører fra bygge- og anlægsbranchen. Derfor kommer arbejdet heller ikke til at slutte her. I Danske Arkitektvirksomheder ser vi f.eks. et stigende behov for, at vi får udarbejdet konkrete og forpligtende planer for flere af de områder, som virkelig batter:  

Otte ud af ti af dagens bygninger vil fortsat være i brug i år 2050. De repræsenterer 80 procent af samfundets formue, og derfor bliver det afgørende vigtigt at renovere og transformere dem til en ny klimafremtid og til nye formål. Af samme grund bør der også være langt mere fokus på, hvordan vi i praksis sikrer, at der i fremtiden bliver revet mindre ned og i stedet bliver renoveret og transformeret mere. Når man tænker på, hvor afgørende alene den opgave bliver, er det ikke holdbart, at der ikke findes en egentlig strategi for, hvordan opgaven skal løses.  

Når det gælder fremtidens nybyggeri, skal vi bygge på en måde, så miljø- og klimabelastningen bliver så lille som mulig, og det handler bl.a. om genbrug af materialer og ibrugtagning af mere bæredygtige materialer. Men vi skal også bygge mindre boliger, som er attraktive at bo og leve i. Også her mangler der et helhedssyn – og en plan – for, hvordan vi skal tackle den udvikling.  

Landet over er mange arkitektvirksomheder med til at udvikle nye løsninger, men de overordnede rammer skal være på plads, og derfor er der brug for, at politikere og myndigheder – i samarbejde med branchen – får skabt de rette rammebetingelser. Hvilket også bliver nødvendigt for at kunne bruge de løsninger, som landets arkitektvirksomheder er med til at udvikle, i en skala, så det virkelig gør en forskel.  

"De overordnede rammer skal være på plads, og derfor er der brug for, at politikere og myndigheder – i samarbejde med branchen – får skabt de rette rammebetingelser." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

I den forbindelse er det godt at tænke på, at der i disse måneder arbejdes på en ny arkitekturpolitik. Lige nu arbejder et ekspertudvalg på at udforme en hvidbog, der skal være afsæt for, at SVM-regeringen formentlig til sommer kan lægge deres bud på en ny national arkitekturpolitik på bordet.  

Det arbejde støtter vi helhjertet. Men med de udfordringer, vi står overfor, er det åbenlyst, at vi kun kommer i mål, hvis regeringen samler de relevante fagministerier om opgaven. Hvis en arkitekturpolitik med Kulturministeriet som afsender skal leve – og det skal den! – så skal andre vigtige ministerier inddrages, og der skal formuleres strategier og planer på tværs af ministeriernes sektorgrænser, og så skal der opstilles konkrete mål.  

I vores nyhedsbrev bringer vi et interview med Mikkel Schlesinger, som er partner i CEBRA og en af idemagerne bag Reduction Roadmap. Hans håb for den nye nationale arkitekturpolitik er, at den kommer til at rumme klare klimamål:  

”Det, der efter min erfaring, virker bedst, er tydelige og målbare mål. Derfor håber jeg, at en ny, national arkitekturpolitik vil sætte nogle ambitiøse mål for os som branche, som vi skal kunne dokumentere, at vi overholder. Det gælder både for klima, natur og biodiversitet. At man som arkitektvirksomhed dokumenterer, hvad man gør og hvilket aftryk, man sætter. For hvis man bare omtaler klimamål som visioner, så sker der ikke noget. For tid og økonomi vil altid trække i den modsatte retning.” 

Det er ord, som regering, folketing og myndigheder bør lytte til.