Foto fra Folkemødet
Danske Arkitektvirksomheder bringer sammen med Byens Netværk og BL byggeriets mange udfordringer og dilemmaer til Bornholm og Folkemødet 2022.

Folkemødet 2022: Byggeriets dilemmaer med Sara Bro

Dato 17.06.22 |
Af:
Karen Sejr

Foto: Kontraframe

Hvad har den grønne omstilling med Niels og Johanne fra Hornslet at gøre? Er nybyggede huse af halm og træ mere bæredygtige end den gamle gård i Utterslev, når bofællesskabet Grønlund skal etablere sig? Hvordan får vi plads til Ukraines flygtninge i byens baghaver, og hvad betyder energikrisen for vores kommende byggeri?

Kom til livedebat om Byggeriets dilemmaer på Folkemødet, hvor programvært Sara Bro - kendt fra Sara & Monopolet på DR - vil bringe en række dilemmaer til torvs i krydsilden mellem borgere, politikere og centrale aktører i byggebranchen. 

Debatten finder sted på terrassen ved BLs Dome fredag den 17. juni kl. 14:30. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.

Glæd dig til en spændende, faglig og humørfyldt time i selskab med Sara Bro og et byggefagligt panel. Vi kommer omkring en række aktuelle emner, der knytter sig til valg af boformer, bæredygtige materialer, konsekvenserne af krig og pandemi, byudvikling, fællesskaber og deleøkonomi.

Panelet består af en række fremtrædende profiler fra branchen:

  • Anne Mette Boye, stadsarkitekt i Aarhus Kommune
  • Jacob Trøst, borgmester (C), Bornholms Regionskommune 
  • Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius - og med på Hammerslag
  • Anders Lendager, arkitekt, grundlægger og CEO i Lendager Group
  • Kristian Würtz, direktør for Brabrand Boligforening
  • Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder
  • Anne Katrine Harders, programleder og ph.d. i byudvikling ved Dansk Arkitektur Center.

Debatten, der er arrangereret af Danske Arkitektvirksomheder, Byens Netværk, og BL - Danmarks Almene Boliger, sætter politikere og centrale profiler fra byggebranchen stævne på Folkemødet for at komme med deres bud på løsninger af en række dilemmaer fra byggeriets hverdag.

Se hele programmet for Folkemødet 2022