Foto fra Folkemøde 2024

Folkemøde 2025: Arkitekturtopmøde: Kan arkitektur løse samfundsudfordringer?

Dato 12.06.25 |
Af:
Klara Reetz

Sammen med Arkitektforeningen inviterer Danske Arkitektvirksomheder Danmarks mest visionære arkitekter til debat om, hvordan arkitektur kan løse store samfundsudfordringer.

God arkitektur er meget mere end smukke bygninger. Den kan være nøglen til at løse tidens helt store samfundsudfordringer – fra klimaforandringer og affolkning af landområder til tab af natur og kulturarv. Det er en hovedpointe i anbefalingerne til en ny national arkitekturpolitik, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt fik overrakt i marts. Men hvad skal der til for at vende udviklingen i land og by og bygge bæredygtigt i fremtiden? Tænker vi visionært nok? Det vil ledende arkitekter debattere og vise konkrete eksempler på, hvordan arkitekturen er under forandring, og hvad det skaber af værdi for samfundet. 

Diskussionen perspektiveres af Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen og Katja Viltoft, bestyrelsesleder i Danske Arkitektvirksomheder.

Moderator: Thomas Larsen