Foto fra Folkemødet 2022

Folkemøde 2023: Byggeriets dilemmaer med Sara Bro

Dato 16.06.23 |
Af:
Karen Sejr

Foto: Thorbjørn Hansen, Kontraframe

Danske Arkitektvirksomheder, BL – Danmarks Almene Boliger og Byens Netværk inviterer endnu engang til debat på Folkemødet 2023 om byggeriets dilemmaer med programvært Sara Bro som vært og kaptajn. I panelet kan folkemøde-gæsterne bl.a. glæde sig til at møde Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Holger Dahl, arkitekturanmelder på Berlingske og Danske Arkitektvirksomheders bestyrelsesformand Katja Viltoft fra JJW Arkitekter.

Vær med når vi bringer en række dilemmaer til torvs i krydsilden mellem borgere, politikere og centrale aktører i byggebranchen. Det kommer bl.a. til at handle om:

  • Byudvikling versus naturhensyn 
  • Klimaskam og idealisme 
  • Betalbare boliger og Tiny Living 
  • Nedrivninger, nybyg og genbrug 

Vi har samlet to tværfaglige hold, og du kan foreløbig glæde dig til at høre disse vigtige stemmer, når der skal tages stilling til de svære dilemmaer i byggeriet:

  • Line Barfod, teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør, Domea.dk
  • Holger Dahl, arkitekturanmelder, Berlingske Tidende
  • Katja Viltoft, partner og arkitekt, JJW Arkitekter
  • Frederik Noltenius Busck, partner og medstifter, Cph Village
  • Katinka Hauxner, byudviklingschef, A. Enggaard
  • Mette Skjold, adm. direktør, SLA
  • Kristoffer Krarup, partner og udviklingsdirektør, abc rådgivende ingeniører

Det foregår ved BL’s Dome på den flotte udendørs scene i Allinge med havet som baggrund. Det er gratis. Og du er velkommen!