Billede fra Folkemødet. Debat: Kan det bygges væk?

Folkemødet 2019: Kan det bygges væk?

Opdateret 22.05.19 |
Af:
Karen Sejr

Skybrud, stormflod og begrænsede ressourcer. Hvad stiller vi op i byggeriet - med arkitekturen - når klimakrisen kradser? Kan det overhovedet bygges væk? Og hvad kræver det af vores politikere - på Christiansborg og i kommunerne? Og hvad kan arkitekterne stille op? Kom til debat med klimaordførere, arkitekter og kommuner om klimasikring- og tilpasning af byer.

Hvordan løser kommunerne de mange udfordringer, som et forandret klima bringer med sig? Det vil vi finde ud af, når vi inviterer til debat med Folketingets klimaordfører, arkitekter og andre der har aktie og interesse i, hvordan vi tilpasser vores natur, byer og landskaber til et både varmere og vådere vejr.

Vores første debat i rækken på Folkemødet 2019 handler kort sagt om, hvordan vi skal bo i fremtiden, og hvordan vi sikrer vores kyster og byer mod stormflod og havvandsstigninger. Skal vi have flydende boligområder? Diger langs kysterne, og sluser ind til byerne? Kan vi overhovedet bygge problemerne væk – og er det nok?

Disse spørgsmål har vi bedt en række arkitekter, klimaordfører og kommunalpolitikere om at besvare og diskutere.

Du kan møde:

  • Rikke Juul Gram, direktør, Schønherr
  • Lisbet Wolters, stadsarkitekt, Vejle Kommune
  • Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
  • Jens Joel, klimaordfører, Socialdemokratiet
  • Bo Hansen, borgmester (S), Svendborg Kommune

Til at moderere debatten har vi arkitekt og forsker Jesper Pagh fra KADK.

Se programmet for Folkemødet 2019