Foto af nyt Rosenhøj
Udearealerne har en afgørende betydning, når der skal skabes forandring i udsatte boligområder. EFFEKT og Arkitema har med deres revitalisering af det tidligere udsatte boligområde Rosenhøj skabt en positiv forandring, der bl.a. har gjort det attraktivt at være beboer i Rosenhøj og skabt plads til det gode byliv.

Uderum skaber værdi i udsatte boligområder

Opdateret 06.06.18 |
Af:
Mia Winther-Queen

Foto: EFFEKT

De bliver jævnligt omtalt i medierne - de almene boligområder - og særligt de udsatte. Arkitektur kan være med til at skabe forandring, der gavner borgerne og samfundet, men ifølge AART architects kræver det et opgør med tanken om, at boligerne kommer først. Uderummene skal være en ligeså væsentlig del af byggeriet.

Arkitekterne er ikke i tvivl om, at pæne facader, nye mødesteder og god belysning kan være en del af opskriften på at skabe forandring i almene boligbyggerier. Faktisk er nogle af de boligselskaber, der har problemerne helt tæt inde på livet, enige i den betragtning.

De almene boligområder er også et politisk varmt emne. Med regeringens seneste “ghettoplan” foreslår politikerne at øremærke midler til renovering, nedrivning og infrastrukturændringer til en ekstraordinær indsats i de udsatte boligområder.

Vi tager debatten på torsdag den 14. juni på Folkemødet 2018, hvor vi har inviteret arkitekten, boligselskabet og toneangivende politikere til at diskutere social forandring - og forankring - gennem fysiske forbedringer af udsatte boligområder.

Anders Strange CCO hos AART architects deltager i debatten. De har i flere år arbejdet med at måle på både den sociale og samfundsmæssige værdi som deres byggerier skaber. I følge Anders Strange er det uderummene, der spiller en hovedrolle her.

“Det første, som oftest spares væk i et boligbyggeri, er kvaliteten af de uderum, som forbinder beboerne, borgere og omgivelserne med hinanden. Vi skal derfor turde tage et opgør med det ofte ensidige fokus på at bygge boligerne og først dernæst uderummene. Fra politikeres og bygherrers side kræver det en mere holistisk tilgang til det at opføre boligbyggerier,” siger Anders Strange CCO i AART architects.

“Det første, som oftest spares væk i et boligbyggeri, er kvaliteten af de uderum, som forbinder beboerne, borgere og omgivelserne med hinanden." Anders Strange CCO i AART architects

Variation i både byliv og beboersammensætning er et af parametrene for det gode boligbyggeri. Det kan skabe fællesskab, og på den måde kan der opstå en større sammenhæng mellem dem der bor i det almene boligbyggeri og resten af området. 

“Det gode boligbyggeri bygger på variation – i både byliv og beboersammensætning. Det giver rum til livet mellem boligerne, hvor livet leves af unge som gamle, studerende som familier. For på den måde opstår tilliden til hinanden og følelsen af fællesskab, som er bærende værdier i vores allesammens hverdag. Det gode boligbyggeri handler derfor om mere og andet end at forskønne. Det handler om at forbinde mennesker på ny. For kun herigennem kan vi forandre og forbedre boligområder – og skabe værdi for beboerne, borgerne og for samfundet i bred forstand,” siger Anders Strange.

Forandringerne kræver politikere der tør og vil prioritere social værdiskabelse samt boligselskaber og beboere der inddrages i udviklingen. Derfor har vi også fået Søren Egge Rasmussen, der er boligordfører for Enhedslisten på Christiansborg, Jane Jegind, rådmand og venstrepolitiker i Odense Kommune, Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening samt Vinie Hansen, der er næstformand i BL - Danmarks Almene Boliger - og bebeboer i et almennyttigt boligselskab, til at give deres besyv med.

Læs mere om debatten