FNs handikapkonvention - For arkitekter og arkitektvirksomheder

Opdateret 06.02.17

Her finder du de punkter fra FNs handikapkonvention, der har betydninger for arkitektfagets udøvelse indenfor planlægning, byggeri og design.

Der er kun medtaget artikler med direkte betydning for arkitekter og i artiklerne er kun fremhævet de dele der relaterer til arkitektfaget.

Artikel 2. Definitioner 

Der findes definitioner af følgende begreber:

  • Kommunikation
  • Diskrimination
  • Sprog
  • Rimelig tilpasning
  • Universelt design og inkluderende design

Artikel 3. Generelle principper

Konventionens otte grundlæggende principper er:

  • Respekt for værdighed, ret til selvbestemmelse og uafhængighed
  • Ikke-diskrimination
  • Fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet
  • Respekt for forskelle og accept af handicap som en del af menneskelig diversitet og humanitet
  • Lige muligheder
  • Tilgængelighed
  • Ligestilling mellem mænd og kvinder
  • Respekt for de voksende evner, som børn med handicap udvikler, og for deres ret til at bevare deres identitet.

Disse principper er på en gang målsætninger for konventionen og fortolkningsbidrag til forståelsen af alle konventionens regler.

Artikel 4. Generelle forpligtelser

Bestemmelsen indeholder en række særlig vigtige pligter, som de ratificerende landes regeringer har påtaget sig med henblik på konventionens gennemførelse af, bl.a. ved brug af midler som: Lovgivning, administrative foranstaltninger, programmer, fjerne enhver diskrimination på grund af handicap, fremme af universelt design, brug af tilgængelig information, høring og inddragelse af handicaporganisationerne og princippet om progressiv opfyldelse vedrørende de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, jf. artikel 4, stk. 2. 

Medens de borgerlige og politiske rettigheder skal opfyldes straks ved konventionens ratifikation uden nogen form for overgangsbestemmelser, skal de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder kun opfyldes hen ad vejen, men dog progressivt til det yderste af landets til rådighed værende ressourcer (”to the maximum of its available resources”).

Artikel 9. Tilgængelighed

Reglen pålægger regeringerne, at træffe passende foranstaltninger for at sikre mennesker med handicap tilgængelighed på lige fod med andre til de fysiske omgivelser, transportmidler, information og kommunikation.

Artikel 19. En selvstændig tilværelse og inklusion i samfundet

Mennesker med handicap har ret til, på lige fod med andre, at leve i samfundet med de samme valgmuligheder som andre. Dette indebærer bl.a. ret til frit at vælge opholdssted, hvor og sammen med hvem man ønsker at bo, uden pligt til at tage ophold i en bestemt boform.

Artikel 20. Personlig mobilitet

Der skal træffes effektive foranstaltninger for at sikre personlig mobilitet og størst mulig uafhængighed for mennesker med handicap, bl.a. ved mobilitetsfremmende foranstaltninger til en overkommelig pris, bevægelseshjælpemidler af god kvalitet og tilbud om mobilitetstræning.

Artikel 24. Uddannelse

Børn med handicap har ret til uddannelse. Der skal findes et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer og adgang til livslang læring. 

Mennesker med handicap må ikke på grund af handicap udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem og børn med handicap må ej heller udelukkes fra vederlagsfri, tvungen grundskole. Der skal foretages rimelig tilpasning efter den enkeltes behov. 

Mennesker med handicap skal bringes i stand til at tilegne sig menneskelige og sociale færdigheder, der gør dem egnede til fuld og lige deltagelse både i uddannelsen og i livet som samfundsborger. 

Mennesker med handicap skal, på lige fod med andre, være i stand til at gøre brug af almindelig videregående skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination.

Artikel 26. Habilitering og rehabilitering

Der skal træffes effektive og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed, fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter.

Artikel 27. Arbejde og beskæftigelse

Mennesker med handicap har ret til at arbejde på lige fod med andre og til at opnå en levevej ved arbejde efter eget valg på et rummeligt arbejdsmarked, i et arbejdsmiljø der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for mennesker med handicap. 

Der skal træffes egnede foranstaltninger til;

  • at forbyde diskrimination på grund af handicap mht. anliggender vedrørende enhver form for beskæftigelse, herunder ansættelsesvilkår, rekruttering, ansættelse, fortsat beskæftigelse, avancement samt sikre og sunde arbejdsforhold
  • at sikre, at mennesker med handicap kan udøve deres arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre
  • at fremme selvbeskæftigelse, kooperativer og etablering af egen virksomhed
  • at ansætte mennesker med handicap i det offentlige og fremme deres beskæftigelse i den private sektor ved egnede foranstaltninger bl.a. positiv særbehandling og tilskud m.m.
  • at sikre rimelig tilpasning af arbejdspladsen og
  • at fremme, at mennesker med handicap erhverver joberfaring på et åbent arbejdsmarked.

Artikel 28. Tilfredsstillende levestandard

Mennesker med handicap har ret til en tilfredsstillende levestandard for dem selv og deres familie, herunder til fyldestgørende ernæring, beklædning og bolig samt til en stadig forbedring af deres levestandard uden diskrimination på grund af handicap. 

Mennesker med handicap har også ret til social beskyttelse, rent vand, hjælpemidler, handicapkompensation til en overkommelig pris, adgang til offentlige boligprogrammer, sociale beskyttelsesprogrammer og fattigdomsbekæmpelse.

Artikel 29. Deltage i det politiske og offentlige liv

Regeringen skal garantere mennesker med handicap deres politiske rettigheder og mulighed for at gøre brug af dem på lige fod med andre og sørge for;

  • at de kan afgive deres stemme og stille op til valg
  • at valgregler, procedurer og valgmateriale er egnet og tilgængeligt, let at forstå og benytte
  • at beskytte deres adgang til hemmelig stemmeafgivelse
  • at deltage effektivt og fuldt ud i det offentlige liv, herunder i politiske parter og organisationer af mennesker med handicap.

Artikel 30. Deltagelse i det kulturelle liv, fritidsliv og sport

Mennesker med handicap har ret til på lige fod med andre at deltage i det kulturelle liv. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at sikre, at mennesker med handicap får adgang til:

  • kulturstof i en tilgængelig form
  • TV-programmer, film, teaterforestillinger og andre kulturelle aktiviteter i en tilgængelig form, og 
    til kultursteder som teatre, museer, biografer, biblioteker og turistmål samt så vidt muligt også til monumenter og steder af national kulturel betydning
  • Mennesker med handicap skal have mulighed for, på lige fod med andre, at deltage i fritidsliv, sport og rekreative aktiviteter, herunder idræt på alle niveauer og handicapidræt.

Børn med handicap skal have lige adgang til at deltage i leg, rekreative aktiviteter, fritidsliv og sport også i skolen.

Artikel 31. Statistik og dataindsamling

Der skal indsamles relevant viden - statistiske og videnskabelige data - med henblik på at formulere og gennemføre handlingsplaner til gennemførelse af denne konvention.

Artikel 32. Internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde har betydning for fremme og støtte til den nationale indsats for opfyldelse af konventionens formål og delmål. 

Internationale afviklingsprogrammer skal inkludere og være tilgængelige for mennesker med handicap.