Erfaren skitserende byplansarkitekt / Urban designer til Arkitema København
Opdateret 07.01.26
Er du en erfaren skitserende byplansarkitekt, og kan du styre en bred vifte af byplanlægnings- og byudviklingsopgaver?
Vi ønsker at styrke vores team med en erfaren medarbejder inden for byudvikling. Så brænder du for byudvikling og har du stærke kompetencer indenfor skitsering og konceptudvikling, og er du vant med konkurrencer indenfor storskala og byudvikling, så er det måske dig vi søger?
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være byplanlægger, urban designer, landskabsarkitekt, arkitekt eller en anden uddannelse som er relevant ift. arbejdet med byudvikling og lokalplanlægning.
Vi søger en erfaren, engageret og analytisk byplanlægger til vores team, som kan være en bærende rolle på
masterplankonkurrencer, og som kan arbejde med helhedsplaner, strategisk byudvikling og komplekse
planlægningsopgaver.
Derudover forventer vi at…
- Du har min. 4 års konkret erfaring fra konkurrencer og skitserende konceptudvikling.
- Du har erfaring med at udvikle og drive byrums- og masterplankonkurrencer.
- Du har generel erfaring med skitserings- og udviklingsprojekter for både private og offentlige kunder.
- Du er stærk indenfor konceptudvikling og storytelling, og har forståelse for at arbejde tværfagligt med løbende input og feedback fra mange fag og discipliner.
- Du er en god formgiver med høj æstetisk sans.
- Du er en teamplayer.
Om teamet
Arkitema har et planlægnings- og landskabsfagligt fællesskab med ca. 70 medarbejdere fordelt på tværs af kontorerne i Aarhus, København, Stockholm, Göteborg, Malmö og Oslo.
Du bliver således både en del af et stort skandinavisk fagligt fællesskab og en del af en af Nordens største tegnestuer.
I København består Urban området af ca. 20 dynamiske og tværfaglige medarbejdere fordelt på tværs af to teams, med stærke kompetencer inden for byplanlægning, urbane strategier, infrastruktur, landskabs- og byrumsdesign.
Du vil blive en del af Concept/Urban, som er et engageret og multidisciplinært team med fokus på de tidlige projektfaser. Teamet består af ca. 15 arkitekter med vekslende specialer, som løser konkurrencer, skitserings- og visualiseringsopgaver på tværs af hele tegnestuen.
Som byplanlægger i team Concept/Urban varetager du både selvstændige opgaver samt opgaver, der udføres i tæt samarbejde med tegnestuens landskabs- og bygningsarkitekter samt bygherrerådgivere.
Vi arbejder med lokalplanlægning, kommuneplanlægning og helhedsorienteret byudvikling. Derudover rådgiver vi om og faciliterer processer for byudvikling og omdannelse for både kommuner og private investorer og udviklere.
Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv - derfor har vi fokus på dig
Arkitema er en vidensvirksomhed, der lever af at have de bedste og mest engagerede medarbejdere. Derfor er vi meget optagede af vores medarbejderes faglige og personlige udvikling.
Vi har en række interne uddannelsesforløb, som bl.a. er udviklet for at sikre, at alle kolleger klædes på med den nyeste viden indenfor lige netop deres fagområde. På den måde gør vi vores ypperste for at skabe optimale rammer for din og dine kollegers udvikling.
På tegnestuen arbejder vi for at fremme det kulturelle og kollegiale sammenhold i virksomheden gennem fælles faglige og sociale arrangementer.
Ansøgning
Hvis stillingen lyder spændende og matcher din profil, så send os din ansøgning og CV snarest muligt via dette link.
Vi indkalder løbende til samtaler og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: 31.01.2026
KONTAKTPERSON