Foto fra afgangsudstilling på Det Kongelige Akademi

Eksklusiv rundvisning i afgangsudstilling

Dato 16.06.21 |
Af:
Rikke Friis

Foto: Det Kongelige Akademi

Er du leder i en arkitektvirksomhed, har du mulighed for at komme på en særlig rundvisning i afgangsudstillingen, hvor de nyslåede kandidater udstiller deres projekter. 

Du kan allerede i næste uge deltage i en rundvisning med dekan Jakob Brandtberg Knudsen og nogle af skolens kandidater, eller du kan sammen med dine kolleger booke en større rundvisning i august.

Rundvisninger med dekaner og kandidater i uge 25

Rundvisningerne med dekan og kandidater varer to timer og finder sted tirsdag den 22. juni kl. 17.30, onsdag den 23. juni kl. 17 og torsdag den 24. juni kl. 17, og du vil ud over rundvisningen få mulighed for selv at gå rundt i udstillingen og tale med både dekan og kandidater fra alle programmer. 

Der er kun 30 pladser til hver rundvisning, maks. tre personer pr. virksomhed og det er først til mølle.

Læs mere og tilmeld dig en rundvisning med dekan og kandidater

Book en rundvisning i august

Hvis I gerne vil afsted flere end tre personer eller ønsker input til fx et fagligt arrangement, et partnermøde eller et seminar, så har I mulighed for at booke en rundvisning i august. Her kobles I sammen med en af Det Kongelige Akademis faglige medarbejdere eller nyuddannede kandidater, der kan vise jer projekter, som matcher jeres behov. 

Er der tale om at fagligt firmaarrangement, er der i uge 31-33 mulighed for at bestille mad og drikke i cafeen ved udstillingen. 

Der er plads til max 30 personer pr. rundvisning.

Læs mere om hvordan I booker en rundvisning