COVID-19 og fremtidens arkitekturpolitik
Covid-19-pandemien har i mere end én forstand fået os til at bremse op og for en stund bevæge os i et langsommere tempo. Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for arkitektur- og byggepolitik opfordrer i magasinet ”Teknik & Miljø” kommunerne til at sætte større fokus på fleksible byer indrettet til fleksibelt tempo og kloge kvadratmeter i fremtidens arkitekturpolitik.
Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for arkitektur- og byggepolitik har gennem de seneste par år været meget optaget af, hvordan man i samarbejde med landets kommuner kan sikre smukke, bæredygtige bygninger, byer og landskaber over alt i landet gennem en mere bevidst arkitekturpolitik. Det har gennem de seneste år bl.a. resulteret i en session på Byplanmødet, artikler og interviews med borgmestre, byplanlæggere og stadsarkitekter rundt omkring i hele landet.
I den seneste udgave af bladet ”Teknik & Miljø”, der bl.a. henvender sig til de tekniske politiske udvalg og embedsfolk rundt omkring i kommunerne, fortæller udvalgets medlemmer om nogle af de reflektioner corona-lockdown’en i foråret, udvalget har gjort sig – og hvad vi fremover kommer til at forstå ved kvalitet i byudvikling, når vi også skal tænke forebyggelse af smitte ind i privat og offentligt byggeri.
”I mange år har vi talt positivt om de små intime rum, men er den tendens nu sat under pres pga. større risiko for smittespredning? Alle tiltag og aspekter får pludselig nye konsekvenser, uanset hvordan vi prioriterer." Morten Toft Jensen, H+ Arkitekter
En fælles udfordring
I artiklen udtaler formand for fokusudvalget og partner i H+ Arkitekter Morten Toft Jensen:
”I mange år har vi talt positivt om de små intime rum, men er den tendens nu sat under pres pga. større risiko for smittespredning? Alle tiltag og aspekter får pludselig nye konsekvenser, uanset hvordan vi prioriterer. Det kan være de små detaljer: Hvordan kan offentlige toiletter f.eks. åbnes uden brug af fysisk berøring? Burde de ikke være elektroniske og berøringsfrie og dermed mere hygiejniske for besøgende? Og bør vi også begynde at betragte håndspritstationer som et nyt fast byrumsinventar?”
Vibeke Lydolph Lindblad, der udover at være medlem af fokusudvalget er administrerende direktør i Christensen & Co. Arkitekter, forestiller sig, at vi i fremtidens byggeri bliver langt bedre til at gentænke vores kvadratmeter. ”Lad os gøre kvadratmeter til kloge kvadratmeter, hvor langt flere offentlige bygninger har ”double use”, så de kan bruges i mange flere af døgnets timer, så børn, unge og voksne kan spredes mere ud”, som hun siger.
Uanset hvor fleksibelt vi tænker design og arkitektur, og hvor klogt vi bruger kvadratmeterne, så kommer vi også til at diskutere, hvilke konsekvenser byernes fremtidige indretning kommer til at få for borgerne. Som Morten Toft Jensen slutter:
”Uanset hvad, så vil alle tiltag og aspekter, som skal sikre os mod smittespredning samtidig med vi løfter kvaliteten i det byggede miljø, have både positive og negative følgevirkninger. Det er derfor så vigtigt for os som brancheorganisation, at vi i konstant dialog med kommunerne om, hvordan vi i fællesskab løser de nye udfordringer.”
Hent hele artiklen herunder.