Christian Tilma bliver ny direktør for Praksis Arkitekter
Tegnestuen Praksis Arkitekter har fundet en ny direktør. Valget er faldet på Christian Tilma, der har har været en del af Praksis Arkitekter siden 2008 og siden 2017 som associeret partner.
Om valget af den nye direktør lyder det fra tegnestuen i pressemeddelelsen: "Rollen som direktør ligger i naturlig forlængelse af mange gode års rigtigt godt samarbejde. Christian er højt værdsat blandt bygherrer og samarbejdspartnere for sin professionalisme og brede indsigter."
Fra den nye direktør selv lyder det:
"Praksis er en markant og solid virksomhed, som nyder stor tillid blandt vores bygherrer. Vi er stolte over, hvad vi i fællesskab har opbygget her i Troense. Vores kvalitet skal bibeholdes og videreudvikles, samtidig med at vi får et stærkere fokus på bæredygtighed” fortæller Christian Tilma.
Praksis Arkitekters er placeret i Troense på Sydfyn, og har i dag 30 medarbejdere. Tegnestuen har gennem de senere år lavet stregerne til projekter som Maltfabrikken i Ebeltoft, Svinkløv Badehotel, Ny Østergade 30 i København, Velux Innovation House, Stevns Klints Experience samt den kommende Kunsthal Spritten i Aalborg.