Foto af paneldeltagere

Building Green: Kan du game dig til et bedre klimaregnskab?

Dato 02.11.22 |
Af:
Signe Daugaard

Klimakravene i bygningsreglementet kan være en udfordring for både store og små virksomheder. Nu har Danske Arkitektvirksomheder sammen med Det Kgl. Akademi udviklet et værktøj, hvor du kan arbejde med materialer og konstruktioner og få feedback til dit klimaregnskab hurtigt og overskueligt. Vi tryktester værktøjet med byggeriets værdikæde.

Hovedtemaet er "Vejen mod absolut bæredygtighed" på årets Building Green. Med dette tema ønsker arrangørerne at skubbe branchen nærmere absolut bæredygtighed. Her anvendes Doughnut modellen, som guideline for de emner og indlæg der sættes på hovedscenen i år. Det er ikke et krav at man er ”i mål” – men at man viser de initiativer, partnerskaber og projekter som er godt på vej og som andre kan inspireres af.

Danske Arkitektvirksomheder inviterer byggeriets forskellige aktører til at diskutere et nyt værktøj til beregning af klimaaftryk, hvor det visuelle og det "legende" er i højsædet.

Du kan møde:

  • Pelle Munch-Petersen, adjunkt, CINARK - Det Kgl. Akademi
  • Niels Toft Wendelboe, arkitekt, bæredygtighedsansvarlig, JJW Arkitekter
  • Karoline Geneser, koncernkompetencechef, Moe
  • Jesper Kort Andersen, projektchef, Lejerbo

Moderator: Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent, Danske Arkitektvirksomheder