Building Green – fjern barrierer for grøn omstilling
Der er stort fokus på grøn omstilling indenfor byggeriet – og det er godt. Men der skal gøres mere for at udforme rammer og regler, der i praksis understøtter og forstærker et mere bæredygtigt byggeri.
”Vi står på en brændende platform, de globale CO2-udledninger er stukket helt af og biodiversitetskrisen er massiv. Det er tid til at handle for alvor!”
Sådan lyder opråbet fra arrangørerne bag Building Green, der løber af stablen i Forum i København den 1.-2. november under overskriften: Det Regenerative Byggeri.
Det er et spændende tema, som understøtter den enorme omstilling, der allerede er i gang indenfor arkitektur og byggeri. En lang række arkitektvirksomheder vil være til stede under Building Green, og det samme vil Danske Arkitektvirksomheder selvfølgelig være.
Vi er også til stede på Ejendom Danmarks topmøde 31. oktober, hvor vi er inviteret med til at deltage i en paneldebat under overskriften: ”Bæredygtighed - hvilke handlinger skal der til for, at vi bliver grønnere?”
"... hvis vi er dygtige herhjemme, vil vi ikke alene kunne give vores bidrag til at håndtere klimaudfordringerne. Vi vil også kunne udvikle nye forretningsmuligheder." Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder
Ja, man kan i virkeligheden blive ved med at opremse konferencer, seminarer, udvalgsarbejder og rapporter, der har grøn omstilling i centrum. Det er godt og perspektivrigt. Og hvis vi er dygtige herhjemme, vil vi ikke alene kunne give vores bidrag til at håndtere klimaudfordringerne. Vi vil også kunne udvikle nye forretningsmuligheder, hvis vi bliver bedst til at overføre visionerne om en grøn fremtid til løsninger.
Vi er allerede kommet langt, og der er fart på udviklingen. Men det også klart, at der er for mange barrierer, der gør vejen mod en mere bæredygtig fremtid unødigt vanskelig.
Vi mangler stadig viden og erfaring om de nye materialer, som rummer et stort potentiale i forhold til at reducere branchens CO2-aftryk. Der findes nye og bæredygtige alternativer til de traditionelle materialer, men manglende viden og erfaring, gør det svært at udfordre de CO2-tunge klassikere som stål og beton. Vi har brug for mere viden om CO2-aftryk og levetid, og vi skal vide, hvor materialet kommer fra, hvor langt det har været fragtet, hvor meget det kan bære, hvordan det er sat sammen, hvordan det vedligeholdes samt, hvordan det opfører sig i samspil med andre materialer. Og om det en dag kan skilles ad.
Mange materialer og bygningsdele har cirkulært potentiale, men når det er vanskeligt at dokumentere materialets kvalitet i forhold til brandsikkerhed eller bæreevne - hvis det tidligere har været en del af en bærende konstruktion i en anden bygning – sætter det grænser for, hvor meget vi genbruger og genanvender.
Designprincippet ”Design for Adskillelse” (Design for Disassembly) giver mulighed for at fastholde materialer i værdikæden. Men det kræver, at vi er bevidste om materialernes potentiale allerede i den tidlige designfase, og sørger for, at materialer og bygningskomponenter samles, så de senere kan adskilles og genanvendes.
En stor del af vejen frem mod en mere bæredygtig fremtid handler om, at vi i højere grad skal udnytte den bygningsmasse, vi har. Og når vi omdanner bygninger til nye funktioner, skal vi genanvende og genbruge mest muligt.
Det er positivt, at miljøministeren har fremsat et lovforslag om selektiv nedrivning, så værdifulde materialer i højere grad kan genbruges og genanvendes. Det øger mulighederne for at reducere ressourceforbruget i byggeriet, hvis vi bliver bedre til at sortere og udnytte de eksisterende materialer.
Og apropos regler – de skal selvfølgelig styrke og ikke modarbejde den grønne omstilling. Men sådan er det desværre ikke altid. Sammen med Strateginetværk for bæredygtigt byggeri har Danske Arkitektvirksomheder netop lanceret en undersøgelse, der viser, hvordan brugerne af Bygningsreglementet BR18 i deres hverdag oplever benspænd i forhold til den grønne omstilling. Her peges der konkret på, at f.eks. energikrav og klimakrav ikke understøtter hinanden, og at brandregler modarbejder mere bæredygtige løsninger. Og her kritiseres ligeledes, at BR18 ikke understøtter renovering og cirkulære materialer.
Det haster med at få reglerne til at spille sammen, for ser vi på National strategi for bæredygtigt byggeri, ja så vil grænseværdierne for CO2-udslip blive skærpet i de kommende år. Derfor skal de nuværende regler og rammebetingelser gennemgås med et kritisk blik. Nu.