Foto fra besøg

Bliv opdateret på arbejdsmiljøreglerne

Dato 10.08.22 |
Af:
Signe Mehlsen

Tegnestuen Cornelius Vöge kontaktede Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere, da de ønskede at blive opdateret på arbejdsmiljøreglerne, som gælder for dem som projekterende og rådgivere.

Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere har været forbi Tegnestuen Cornelius Vöge og præsentere arbejdsmiljøreglerne, herunder også bygherrens arbejdsmiljøansvar, som det er nødvendigt at kende til som projekterende og rådgiver. Cornelius Vöge arbejder med en bred portefølje af byggeprojekter i forskellig skala, særligt indenfor kultur og fritid, og hele tegnestuen har nu efter besøget fået en god indsigt i vigtigheden af arbejdsmiljørigtig projektering, fortæller Martin Praëm, som er arbejdsmiljøkoordinator og projekteringsleder hos Cornelius Vöge:

”Videntjenestens besøg på tegnestuen gav en god opdatering på de gældende og nyeste arbejdsmiljøregler for tegnestuens arbejdsmiljøkoordinatorer og byggeledere. Og for tegnestuens øvrige projekterende arkitekter, bygningskonstruktører og praktikanter gav præsentationen en god indsigt i vigtigheden af god og arbejdsmiljørigtig projektering, til gavn for tegnestuens projekter fremadrettet.”

I forbindelse med besøget blev der også tid til intern erfaringsudveksling om, hvordan man kan gribe arbejdsmiljøkoordineringen an. Signe Mehlsen fra Videntjenesten præsenterede ligeledes et eksempel på et påbud fra Arbejdstilsynet fra Casebeskrivelse om projekterende og rådgiveres ansvar for arbejdsmiljø og gode råd fra Værktøjskassen til arbejdsmiljøkoordinator.

”Muligheden for – helt gratis – at få Videntjenesten på besøg 2-3 timer over frokosten gjorde, at flere af tegnestuens ansatte kunne deltage helt eller delvist, til forskel for kurser ude af huset”, afslutter Martin Praëm.

Som medlem af Danske Arkitektvirksomheder har du gratis adgang til at benytte Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere, som er en del af Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Videntjenesten kan kontaktes på tlf. 4080 1400 eller videntjeneste@bam-bus.dk. Kontakt hotlinen med spørgsmål eller book et besøg.

Læs mere om Videntjenesten her