Bliv klogere på tilbudsloven

Opdateret 13.09.17 |
Af:
Karen Sejr

FRI hjælper dig igennem tilbudslovens jungle, så du ikke begår fejl, når du gennemfører udbud af entrepriser under tærskelværdien. 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, giver en grundig gennemgang af tilbudslovens mange regler, så du ikke begår fejl. Kurset retter sig mod projekterende, der gennemfører udbud af entrepriser under tærskelværdien. Du bliver blandt andet klogere på, hvornår tilbudsloven skal benyttes, hvad reglerne er for at udsætte en licitation, og hvordan man håndterer unormalt lave tilbud.

Du kan blive klogere i både København og Aarhus, når advokat Trine Albirk fra MT Højgaard og vicedirektør i FRI Ulla Sassarsson underviser. 

Prisen er 1.000 kr. for medlemmer af FRI og Danske Arkitektvirksomheder og 2.000 kr. for ikke-medlemmer. Der er plads til 30 deltagere på hvert kursus.

Læs mere om kurset her