Behov for fælles retning ved brug af lette ikke-bærende brandsektionsvægge
Lette ikke-bærende brandsektionsvægge skaber udfordringer på tværs af aktører i byggeriet. Udfordringen skyldes uklare grænseflader mellem forskellige faggrupper og producenter, hvorfor Danske Arkitektvirksomheder sætter fokus på emnet. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, er åben for dialog samt – hvis muligt – ændring af praksis.
Stærkt begrænset kendskab blandt rådgivere og producenter om krav til lette ikke-bærende brandsektionsvægge kombineret med uklare grænseflader mellem arkitekter, ingeniører, VVS-ingeniører og producenter udfordrer brugen af lette ikke-bærende brandsektionsvægge.
"Det både undrer og ærgrer mig og andre i branchen, at der generelt er meget begrænset kendskab til kravene til beton og lette ikke-bærende brandsektionsvægge." Ronny Niemann, kvalitetschef i C.F. Møller Architects
Problemstillingen er blevet rejst i Fælles Byggefagligt Arkitektforum under Danske Arkitektvirksomheder. I den forbindelse har Danske Arkitektvirksomheder talt med kvalitetschef i C.F. Møller Architects, Ronny Niemann og Peter Lindberg, kvalitetschef i Arkitema.
”Det både undrer og ærgrer mig og andre i branchen, at der generelt er meget begrænset kendskab til kravene til beton og lette ikke-bærende brandsektionsvægge. Især er der mange, der ikke ved, at kravene blev skærpet i 2015. Alene dette kunne være grund nok til at udsende en faglig skrivelse og/eller lave en teknisk anvisning om emnet til branchen for på den måde at være med til at udbrede viden og på samme tid være med til at begrænse usikkerheder,” siger Ronny Niemann.
Han bakkes op af Peter Lindberg:
”Jeg er meget enig med Ronny Niemann i, at branchen har brug for en faglig skrivelse og/eller teknisk anvisning om dette emne – dels for at begrænse usikkerheden, dels for at udbrede en større viden om denne komplicerede problemstilling.”
Eurocode-implementering i BR15
Ronny Niemann refererer til, at Eurocoden for betonkonstruktioner fra 2009 blev implementereret i BR15.
Før BR15 blev branddimensionering i Danmark baseret på blandt andet Dansk Standard.
Inden Eurocode-implementeringen var de danske regler mere konservative og tillod, at et betondæk måtte sætte sig en hundrededel af spændet ved brand. Men ved implementeringen af Eurocoden for lette ikke-bærende brandsektionsvægge i BR15 blev Eurocode 2, del 1-2 obligatorisk for beton i brand – og den tillader, at et betondæk må sætte sig en halvtredsindstyvendedel af spændet ved brand.
Eurocoden definerer grænser for deformationskapacitet og kollapskriterier ud fra forsøg og beregningsmodeller, som viser, at konstruktioner i brand kan tåle større nedbøjninger, uden at det udgør en risiko for sammenbrud.
Lempelse har givet uklare grænseflader
”Udfordringen med lette ikke-bærende brandsektionsvægge har ændret karakter efter indførelsen af Eurocode 2, del 1-2, hvor kravet til deformation blev lempet fra L/100 til L/50 for betondæk. Det betyder, at der siden BR15 har været tilladt med en dobbelt så stor nedbøjning end tidligere ved brand. Altså en klar lempelse,” siger Ronny Niemann.
”Det, der bare ikke rigtig bliver talt højt om, er de lette ikke-bærende brandsektionsvægge, der står lige under. Hvad sker der med dem ved brand? Holder de? Kollapser de? Det er der sådan set en hel branche, som ikke ved.”
"Isoleret set kan de enkelte producenter godt løse problematikken for de ikke-bærende brandsektionsvægge, men må melde pas, så snart vi nævner, at deres ikke-bærende brandsektionsvægge også skal kunne optage gennemføringer samt nedbøjninger på helt op til L/50 fra de overliggende betondæk." Peter Lindberg, kvalitetschef i Arkitema
”Som arkitekter kan vi relativt nemt beskrive den bygningsdel, vi har ansvaret for – nemlig den lette væg og dens evne til at optage sætninger i betondækket. Men når dilatationsmuligheden i toppen af væggen kompromitteres af installationsgennemføringer, inddrages også VVS-ingeniører og leverandører af brandmuffer.”
”Og her opstår uklare grænseflader, fordi lette ikke-bærende brandsektionsvægge berører forskellige faggrupper og producenter, der hver især kun har kendskab til sit eget specifikke, afgrænsede fagområde, og som ikke nødvendigvis taler sammen og koordinerer på tværs,” påpeger kvalitetschefen i C.F. Møller Architects, Ronny Niemann.
Tilbage hos Arkitema uddyber Peter Lindberg bekymringen:
”Ronny Niemann rammer noget helt essentielt, da der opstår uklare grænseflader, fordi lette ikke-bærende brandsektionsvægge berører forskellige faggrupper og producenter. Eksempelvis har vi i flere tilfælde henvendt os til flere producenter for at høre, om de kunne være med til at løse problematikken.”
”Isoleret set kan de enkelte producenter godt løse problematikken for de ikke-bærende brandsektionsvægge, men må melde pas, så snart vi nævner, at deres ikke-bærende brandsektionsvægge også skal kunne optage gennemføringer samt nedbøjninger på helt op til L/50 fra de overliggende betondæk – og derfor ender problematikken desværre hos arkitekten, selvom det ikke er arkitektens ansvar alene,” siger Peter Lindberg.
Komplekst område
Derudover bør der, mener Ronny Niemann, stilles krav til, at der kan redegøres for dækkets sætning efter 60 minutters brand – og ikke kun efter 120 minutter, som er kravet til selve dækket:
”Hvis ikke den konkrete nedbøjning beregnes, risikerer vi overforbrug af materialer med ”dorn-løsninger" flere steder, end der reelt er behov for.”
Der er en udbredt opfattelse af, at der mangler konkrete anvisninger at støtte sig til. Derudover er der i projekterne ofte ikke taget stilling til, hvordan dækket opfører sig efter 60 minutters brand. Det medfører unødvendig kompleksitet i forhold til de lette ikke-bærende brandsektionsvægge og omkringliggende installationsløsninger.
”Endelig ser vi, at leverandørleddet – med få undtagelser – ikke tilbyder løsninger, der kan optage så store bevægelser. Vi oplever ofte, at de løsninger, der kunne fungere – for eksempel et fast skørt til installationsgennemføringer, der følger dækket, med en dilatationsmulighed under skørtet – slet ikke findes i sortimenterne og derfor mangler brandgodkendelsen,” forklarer Ronny Niemann.
Efterlyser en fælles retning
Både Peter Lindberg og Ronny Niemann oplever udfordringer med lette ikke-bærende brandsektionsvægge, blandt andet fordi området er underbelyst i Alment Teknisk Fælleseje.
”Manglen på fælles tekniske anvisninger betyder, at der i dag arbejdes i mange retninger for at finde løsninger – noget, der ofte øger kompleksitet og omkostninger, uden at det nødvendigvis bidrager til bedre brandsikkerhed,” siger Ronny Niemann og uddyber:
”Jeg synes desværre, der er en række unødvendige usikkerheder og risici forbundet med lette ikke-bærende brandsektionsvægge, og vi burde som branche få en mere samlet tilgang til udfordringen.”
Løsning kan konflikte med CO2-optimering
Brancheudfordringen med lette ikke-bærende brandsektionsvægge berører i princippet alle ejendomstyper med lette ikke-bærende brandsektionsvægge opført efter, at kravene blev indført tilbage i BR15. Derfor er primært erhvervsbyggerier og byggerier målrettet for eksempel sundhed, plejehjem og institution omfattet af problemstillingen.
"Vi anerkender emnets relevans, og vi tager gerne en snak med interesserede parter om, hvad der kan gøres for at informere og/eller – hvis muligt – ændre praksis." DBI
Anvendelsen af lette ikke-bærende brandsektionsvægge er blevet mere udbredt i forbindelse med introduktionen af klimakravene i bygningsreglementet
At erstatte lette ikke-bærende brandsektionsvægge med tungere bærende konstruktioner skaber derfor udfordringer med mere CO2-tunge konstruktioner, ligesom bygningerne bliver sværere at transformere til andre formål.
DBI åben for dialog og – hvis muligt – ændring af praksis
Danske Arkitektvirksomheder har forelagt brancheudfordringen med lette ikke-bærende brandsektionsvægge – samt opfordringen til fælles tekniske anvisninger på området – over for Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI.
DBI er en uafhængig selvejende virksomhed, der fungerer som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut og er Danmarks videnscenter inden for brandsikkerhed.
”Vi anerkender emnets relevans, og vi tager gerne en snak med interesserede parter om, hvad der kan gøres for at informere og/eller – hvis muligt – ændre praksis,” lyder det i en udstrakt hånd fra DBI.