Bæredygtighedschef: Arkitekter skal kende deres biobaserede materialer og EPD’er

Fra 1. juli 2025 skærpes kravene til klimaaftrykket i nybyggeri markant. Det stiller nye krav til både kompetencer, materialeviden og arbejdsgange i landets arkitektvirksomheder, mener bæredygtighedschef i C.F. Møller Architects, Rob Marsh.  

”Tiden, hvor man som arkitekt stort set færdigtegner et projekt og bagefter laver en LCA, den er slut.”

Sådan lyder konklusionen fra en af landets førende eksperter i livscyklusanalyser, Rob Marsh. I mere end 15 år har han som forsker på BUILD været med til at udvikle de første LCA-programmer. Og siden 2017 har han rådgivet sine kolleger i C.F. Møller Architects, hvor han i dag fungerer som bæredygtighedschef.

Han har blikket stift rettet mod 1. juli, som bliver en vigtig dato for landets arkitektvirksomheder. Her skærpes CO-kravene til nybyggeri, når grænsen på maksimalt 12 CO2-ækvivalenter per kvadratmeter årligt ændres til et gennemsnit på 7,1 kilo.

Skal de overholdes, kræver det ifølge Rob Marsh, at arkitekterne ændrer deres tilgang til LCA. Efter 1. juli handler det ikke længere om at udregne klimaaftrykket som en sidste kontrol i projekteringen – LCA skal bruges iterativt som støtte til beslutninger om designallerede, fra de første skitser tegnes.

”Derfor er vi i C.F. Møller Architects begyndt at beregne LCA allerede i de meget tidlige faser i selve konkurrencen eller udbuddet, for at få helt styr på, om de ting, vi siger, vi vil med bygningen, rent faktisk holder. Som jeg ser det, er den tilgang til LCA nødvendig for at kunne overholde de skærpede CO2-krav fremover,” siger Rob Marsh.

Nyt seminar skal klæde arkitektvirksomheder på 

I Danske Arkitektvirksomheder forbereder man i samarbejde med Arkitektforeningen et seminar i efteråret, der både skal klæde arkitekterne på til at agere inden for den nye lovgivning, men også åbne for en fælles samtale i arkitektbranchen om det potentiale, der ligger i ny materialeviden og i at bruge LCA som et aktivt redskab til formgivning, når de allerførste streger tegnes.

Ifølge chefkonsulent Vibeke Grupe kalder de skærpede CO2-krav på, at LCA ikke længere fungerer som en ren beregnings-disciplin, der mestres af få specialister i arkitektvirksomheden. I stedet bør man i meget højere grad se potentialerne i at bruge LCA som et redskab til at tage konkrete og vigtige beslutninger for den overordnede materialeholdning i de meget tidlige faser – før man begynder at detaljere projekterne, lyder det fra Vibeke Grupe i et interview om de nye CO2-krav.

Den pointe møder opbakning hos Rob Marsh, der også sidder med i Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for Byggeri og Bæredygtighed. Her deltager han blandt andet i udviklingen af nye anvisninger om de kommende skærpelser af CO2-bestemmelserne.

”Fremover er man som arkitekt nødt til at tænke i konkrete løsninger og konkrete materialer meget tidligt i processen. Det betyder også, at man er nødt til at tage dialogen med bygherre og entreprenør om det nye og smallere mulighedsrum, når det kommer til materialer og EPD’er, der holder bygningen under de nye CO2-grænser,” siger Rob Marsh.

Det kommende seminar udbydes i efteråret 2025 og annonceres på Danske Arkitektvirksomheders og Arkitektforeningens kanaler.

To veje, to typer risici 

Han peger på to mulige veje at gå efter 1. juli. Den ene er at bruge produktspecifikke EPD’er. Den anden er et skifte til nye, biobaserede materialer. Begge har deres fordele – og deres risici.

“Man kan godt bygge, som man plejer efter 1. juli, men det vil kræve, at man fremover bruger produktspecifikke EPD’er, som sikrer sig klima-dokumentation på alle produkter og materialer,” forklarer Rob Marsh. Den anden løsning er, at man går over til nye, cirkulære og biobaserede løsninger for at kunne opfylde de kommende CO₂-krav.

Begge veje indebærer dog forskellige risici, forklarer Rob Marsh:

”EPD’erne kan potentielt fordyre byggeriet. Et eksempel er beton med lavt klimaaftryk – og dermed en god EPD. Det materiale bliver der rift om fremover, der findes pt kun én leverandør i Danmark, og det påvirker prisen. Går man den biobaserede vej, ligger der en risiko i, at det er nye materialer, som kræver ny byggeteknisk viden hos entreprenøren ift. fugt, brand osv.,” siger Rob Marsh og påpeger, at det vil være op til den enkelte bygherre at vurdere, hvilke risici de helst vil håndtere.

Nye kompetencer er nødvendige 

Med de nye lovkrav bliver det ifølge Rob Marsh afgørende, at arkitektvirksomheder så vidt muligt opbygger LCA-kompetencer in-house. Men…

”LCA er en kompleks størrelse. Det er specialistviden, og jeg tror ikke det er realistisk, at LCA bliver allemandseje for arkitekter, men behovet for at have den kompetence tæt på og som en del af virksomheden bliver vigtigt fremover, fordi LCA skal tænkes ind i de meget tidlige faser, siger Rob Marsh og uddyber:

“Man bør efter min mening have mindst én arkitekt eller konstruktør i virksomheden, som har været på LCA-kurser, som kan bruge LCAbyg og som er i stand til at forstå EPD’er og omsætte data derfra til brugbar viden for kollegerne.”

Dermed ikke sagt, at arkitekterne ikke skal forberede sig inden 1. juli, understreger bæredygtighedschefen i C.F. Møller Architects:

”Arkitekterne står stadig overfor en stor og vigtig opgave, der handler om at sætte sig ind i, hvilke materialer og løsninger, der kan bruges fremover – og hvilke der ikke længere kan. Det handler om at forstå og fortolke EPD’erne. Og det handler om at vide, hvad der findes af nye materialer på markedet – herunder nye, biobaserede materialetyper.”