Arkitekturen kan bidrage til at løse tidens store kriser
I en særligt nedsat ekspertgruppe under Kulturministeriet tegnes de første streger til en ny, national arkitekturpolitik. For et af gruppens medlemmer, arkitekt Pil Høyer Thielst, handler arbejdet i særlig grad om at pege på de svære dilemmaer i byggeriet og komme med bud på svar – især de svar, som arkitekturen rummer på bl.a. klima-, miljø- og biodiversitetskrisen.
De er samlet set landets største bygherre. Og så sidder de med et vigtigt ansvar for lokalplanerne og de krav, der stilles heri. Netop derfor er landets kommuner en helt central målgruppe, når Pil Høyer Thielst, arkitekt og partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, sammen med 11 andre medlemmer af kulturministeriets ekspertgruppe, skal pege landets kulturminister i retningen af en ny, national arkitekturpolitik.
”Vi er meget bevidste om at lave en brugbar arkitekturpolitik, som giver særligt landets kommuner helt konkrete redskaber til at kunne stille større krav og dermed sikre en større kvalitet i det byggede miljø. Et af de greb, vi har fokus på, er at højne stedsspecifik udvikling – at man i højere grad bygger på en måde, som udspringer af de karakteristika, der er lokalt og regionalt,” siger Pil Høyer Thielst.
"God arkitektur spejler ånden og reagerer på de væsentlige dilemmaer for sin tid." Pil Høyer Thielst, partner, Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Et andet vigtigt redskab handler ifølge hende om bedre at kunne værdisætte eksisterende bygninger, byområder og landskaber:
"Værdisætning er en metode, som er brugt inden for fredningsområdet, men som har potentiale til at kunne bruges meget bredere. Det kan være med til at udvide rammerne for, hvad der anses som faste forudsætninger for et projekt til fx også at omfatte eksisterende bygningsstrukturer på stedet som en værdifuld ressource, som man er forpligtet til at gøre god brug af. For eksempel ved at transformere frem for at rive ned eller ved at tænke cirkulært.”
God arkitektur skal reagere på tidens dilemmaer
Spørger man Pil Høyer Thielst, hvorfor en ny, national arkitekturpolitik er nødvendig, falder svaret prompte:
”Fordi arkitektur er en vigtig del af vores fællesskab og samfund. Fordi den har en kæmpe betydning for vores velbefindende og trivsel. Og fordi den måde, vi bygger og planlægger vores landskab, byer og bygninger på, både udtrykker og påvirker vores syn på samfundet, mennesker og naturen. Arkitektonisk kvalitet er et anliggende for fællesskabet, og derfor skal vi have en arkitekturpolitik.”
”Ekspertgruppen skal også vise, at arkitekturen har et kæmpe potentiale for at være med til at drive det paradigmeskifte, som er nødvendigt for samfundet, og som dybest set handler om, at vi mennesker mærker – og begynder at handle efter – vores dybe og grundlæggende forbindelse til naturen. God arkitektur spejler ånden og reagerer på de væsentlige dilemmaer for sin tid, og god arkitektur er en del af løsningen. Derfor er det vigtigt for os at pege på nogle af de store dilemmaer, som faget står overfor,” siger Pil Høyer Thielst og fortsætter:
”For eksempel er vi nødt til at tale om, hvordan arkitekturen reagerer på klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Det kalder blandt andet på langt mere transformation fremfor nybyggeri. Det kalder på, at vi ikke inddrager mere jomfrueligt landskab til spredt byudvikling, men fortætter og genbruger. Og det kalder på, at vi udvider vores blik for, hvad der er værdigt til at bevare og måske endda, at vi gentænker vores meget høje komfortkrav. Det kræver kompetencer, som mange arkitekter allerede har i dag, men som skal fylde meget mere i vores rådgivning i fremtiden.”
Fra politik til virkelighed
Når anbefalingerne fra ekspertgruppen i løbet af sommeren 2024 sendes videre til politikerne i form af en hvidbog, går det politiske arbejde med at formulere en egentlig, national arkitekturpolitik i gang. Men skal den for alvor ud at leve og betyde noget – også på den lange bane – peger Pil Høyer Thielst på flere vigtige succeskriterier:
”Hvis en arkitekturpolitik skal være langtidsholdbar – og være det papir værd, den er skrevet på – skal den have en robusthed og et ambitionsniveau, som rækker langt, og som peger ind i de store udfordringer, vi står overfor i dag: Et klima og en biodiversitet i krise, social ulighed og manglende sammenhængskraft mellem by- og landområder. En arkitekturpolitik skal være modig og også turde stille spørgsmål, som måske endnu ikke kan besvares. For der findes ikke entydige eller enkeltstående svar, men arkitektur kan medvirke til at forme forestillingen om fremtiden som "attraktiv". Som et sted, man gerne vil hen til.”
"Hvis en enig arkitektstand og branche står bag dét, er det vel lige til højrebenet at lave om til realpolitik inde på Slotsholmen?” Pil Høyer Thielst, partner, Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Anbefalingerne fra ekspertgruppen har også større vægt, hvis der er en bred opbakning fra arkitektfaget, lyder det afsluttende fra Pil Høyer Thielst:
”Ekspertgruppen består af repræsentanter fra mange dele af arkitektfaget, men vi favner langt fra hele branchen. Den næste periode, inden vi formulerer anbefalingerne i hvidbogen, skal derfor også bruges til dialog med andre aktører i branchen. Jeg tror ikke, der findes en arkitekt i vores land, der ikke ønsker at tegne bæredygtige huse af høj, arkitektonisk kvalitet, men der er brug for ambitiøse og fælles branchevilkår. Hvis en enig arkitektstand og branche står bag dét, er det vel lige til højrebenet at lave om til realpolitik inde på Slotsholmen?”