Arkitekt med erfaring i byggeri og projektledelse

Opdateret 23.06.25

Vil du være en del af en voksende tegnestue, der arbejder med transformationsprojekter i København?

Om os

Studio Marie Persson er en tegnestue specialiseret i transformation, space planning og interiør af særligt erhvervsbyggeri. Vi har en lang række realiserede projekter bag os, herunder omdannelsen af historiske bygninger til kontorer, co-working spaces og kulturelle formål. Vi håndterer som regel alle faser på projekterne – fra de første skitser til det færdige byggeri, herunder projektering, tid/økonomistyring og interiør. Vi er i vækst med flere, større transformationsprojekter i København og søger nye profiler til vores team. 

Se mere her:
Instagram: www.instagram.com/studiomariepersson

Om stillingen

Vi søger en dygtig arkitekt med erfaring i byggeri og projektledelse til at blive en del af vores studio. Du vil indgå i et dynamisk team af arkitekter og arbejde med flere spændende transformationsprojekter i København. Dine opgaver vil omfatte projektering, styring af tidsplaner og budgetter, tilsyn på byggepladsen samt dialog med bygherrer, entreprenører og samarbejdspartnere.

Opgaver

  • Udarbejde detaljerede 2D- og 3D-tegninger til nye og igangværende projekter
  • Udarbejde tekniske tegninger og specifikationer, særligt for interiør, installationer og specialinventar
  • Udarbejde og overvåge budgetter og tidsplaner
  • Håndtere udbud og kommunikation med entreprenører og samarbejdspartnere
  • Byggepladsbesøg og kontrol med det udførte arbejde
  • Varetage møder og kontakt med kunder

Kvalifikationer

  • Uddannet arkitekt med minimum 3 års erfaring (gerne mere)
  • Erfaring som arkitekt på realiserede projekter, hvor du har fulgt byggeriet og samarbejdet med entreprenører
  • Erfaring med budget- og tidsstyring og gerne et overordnet kendskab til prisniveauer for byggeri
  • Erfaring med teknisk tegning og specifikationer, især indenfor renovering og interiør (i skala fra 1000 m2 og op)
  • Behersker Rhino, Enscape, Adobe-pakken og Excel
  • Arbejder selvstændigt og løsningsorienteret, og trives i dialog med både kunder og håndværkere
  • Taler og skriver dansk på professionelt niveau

Detaljer

  • Opstart: Snarest muligt (men vi venter gerne på den rette kandidat)
  • Arbejdssted: Vores hyggelige tegnestue på Vesterbro
  • Løn efter overenskomst og kvalifikationer
  • Send CV, portfolio og en kort motiveret ansøgning til: job@mariepersson.com
    Ansøg her: job@mariepersson.com

Ansøgningsfrist: 24.11.2025