Foto af Holger Dahl og Ane Cortzen

Ane Cortzen og Holger Dahl: Ny arkitekturpolitik skal være en øjenåbner

Dato 12.12.23 |
Af:
Pernille Helledie Isaksen

Fotograf Søren Bidstrup (Holger Dahl)

De har dedikeret deres arbejdsliv til at kommentere og formidle arkitektur. Derfor blev det ikke overraskende et stort ’ja tak’, da Danske Arkitektvirksomheder bad tv-vært Ane Cortzen og arkitekturredaktør Holger Dahl om at forholde sig til den kommende, nationale arkitekturpolitik.

En politik, de begge håber, vil tvinge særligt de offentlige bygherrer til at forstå og prioritere arkitekturen.

Arkitektur er deres fag. Det er deres identitet. Og det er prismen, hvorigennem de ser og mærker verden. Den ene fra sin stol i Pilestræde med titlen ’arkitekturredaktør på Berlingske’. Den anden gennem en række tv-programmer om arkitektur – herunder også den fejlslagne af slagsen.

For Holger Dahl og Ane Cortzen er en ny, national arkitekturpolitik en absolut nødvendighed. Uden den ville det stå skidt til.

”Det er vigtigere end nogensinde at formulere en ny, national arkitekturpolitik, for lige nu er det det frie og profitorienterede marked, der driver byggeriet i Danmark. Derfor er der brug for nye retningslinjer og en klar ramme, der sikrer, at vi bygger fremtidssikret, klimasikret og på en måde, så det rent faktisk skaber værdi for mennesker – og ikke kun profit. Arkitektur er ikke blot en æstetisk disciplin. Arkitektur skaber det gode samfund. Arkitektur giver livskvalitet. Det ved arkitekter, men jeg synes ikke, de får ikke lov at levere på det i dag,” siger Ane Cortzen.

”Det er vigtigere end nogensinde at formulere en ny, national arkitekturpolitik, for lige nu er det det frie og profitorienterede marked, der driver byggeriet i Danmark." Ane Cortzen, tv-vært

Hun peger på landets kommuner som en helt central målgruppe for en ny national arkitekturpolitik:

”Især de kommuner, der ikke har en nedfældet, lokal arkitekturpolitik eller en stadsarkitekt. Og de kommuner er der desværre rigtig mange af. Dér skal den nationale arkitekturpolitik leve og bruges. Dér kan den forhåbentlig blive en øjenåbner for de beslutningstagere, der stemmer for byggerier, der ødelægger deres byer.”

Det synspunkt bakkes op af Holger Dahl, der håber, at en ny arkitekturpolitik vil tvinge beslutningstagere i det offentlige, som står for ’flagskibsbyggeriet', og som spiller en stor rolle som godkendende og rammesættende myndighed, til at forholde sig til arkitekturen – og til at prioritere den.

”Der findes et ordsprog, som hedder: ’What gets measured gets done.’ Det, der bliver målt, bliver gjort. Derfor er en arkitekturpolitik vigtig og nødvendig. Fordi vi med den i hånden kan pege alle beslutningstageres opmærksomhed hen på arkitekturen og give dem et grundlag for at træffe bedre beslutninger, stille større krav til kvalitet og i sidste ende sikre bedre bygninger,” siger Holger Dahl.

Den almene sektor er ikke længere rollemodel

Frem mod næste sommer skal en ekspertgruppe under Kulturministeriet udforme en hvidbog, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt og regeringen dernæst vil bruge som afsæt til at formulere en egentlig ny, national arkitekturpolitik.

Gruppen skal fokusere på tre indsatsområder – nemlig boligbyggeri til fremtiden, bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv samt aktive bymidter og revitaliserede landsbyer.

Ifølge Ane Cortzen er de tre udvalgte indsatsområder helt inden for skiven. Alligevel håber hun, at særligt ét område inden for boligbyggeri vil få lidt ekstra opmærksomhed:

”I mange år gik det almene boligbyggeri forrest og skabte ikoniske byggerier med nogle af landets dygtigste arkitekter i front og med smukke værdier så som fællesskab og retten til at bo godt uanset økonomisk formåen. Men i dag har den almene sektor mistet rollen som arkitektonisk rollemodel – desværre. Ligesom resten af byggebranchen er det almene byggeri i dag præget af et fokus på profit og flest mulige boliger for pengene. Derfor er det helt rigtigt set, at den almene sektor skal have særlig fokus i en ny national arkitekturpolitik,” siger Ane Cortzen.

For Holger Dahl er de tre indsatsområder for en ny, nationale arkitekturpolitik  sådan set godt og rigtig ramt.’

”Men… jeg savner et fokus på – og en mere overordnet prioritering af – arkitekturen i sig selv. Et fokus på selve faget. Vi taler ikke længere om ’det gode projekt’, men om ’det rigtige projekt’. Det, der lever op til lovgivningen, til reglementerne, til LCA-kravene. Det, hvor alle bokse i excel-arket kan tikkes af. Men vi må ikke glemme at tale det skønnes sag. Vi må ikke glemme faget. Vi må ikke glemme, at arkitektur er en kunstart. Vi må ikke glemme den oplevelse, som arkitektur også kan give os. Den måde, arkitekturen kan røre os på. Det savner jeg i ekspertgruppens arbejde,” siger Holger Dahl, og understreger:

”Selvfølgelig skal det offentlige bruge vores fælles midler fornuftigt – også når til kommer til byggeri. Men vi skal huske at have arkitektfagligheden helt i front, så vi skaber bygninger, der bevæger os – samtidig med, at alle LCA-krav er overholdt. Vi skal prioritere og skabe økonomi til at opføre bygninger, der kan stå i 100 år. Og som bliver ved med at bevæge os i 100 år.”

"Hovedmålgruppen for en national arkitekturpolitik er uden tvivl beslutningstagere i det offentlige, som står bag en stor del af det, der opføres i dag." Holger Dahl, arkitekturredaktør, Berlingske

Arkitekten er grøn inspirator, men ikke frontperson

Arkitekternes placering i transformationen af byggebranchen er for bordenden med rollen som grøn tovholder, mener Danske Arkitektvirksomheder. Og den ambition er både god og prisværdig, men også en anelse naiv, mener Holger Dahl:

”Jeg ville ønske, at arkitekterne havde den rolle. Men faktum er, at det er andre og større kræfter, der bestemmer, hvad der skal bygges, og som dermed også sætter ambitionsniveauet, når det kommer til bæredygtighed. Det er bygherrerne, og det er entreprenørerne. Så hvis vi for alvor skal trække byggebranchen i en mere bæredygtig retning, er det dém, der skal gå forrest. Arkitekterne har uden tvivl en vigtig rolle i den proces – som inspiratorer, men jeg ser ikke arkitekterne som dem, der definerer den grønne fremtid for byggebranchen. Desværre. Fordi de for længst har mistet pladsen og rollen som autoritet for enden af bordet, når der bygges. Den plads skal de først kæmpe for at få tilbage.”

Ane Cortzen er enig: 
 
”Hvis vi for alvor skal lave et gearskifte i byggeriet mod mere bæredygtighed og lavere klimaaftryk, så er det ikke gjort med at sætte én faggruppe – arkitekterne - for bordenden. Det gearskifte er vanvittig kompliceret, og netop derfor er byggebranchen ikke er lykkes med det endnu.  Alle led i kæden, fra arkitekten og bygherren til entreprenøren og den udførende, skal med om bordet. Og rundt om det bord skal de blive enige om en helt ny måde at arbejde på, hvor man i stedet for at bestille et byggeri og opføre det, kigger på det, der allerede eksisterer. Hvor man samarbejder om en helt ny byggeproces. Hvor man arbejder langt mere innovativt.”

Det kræver ifølge Ane Cortzen, at arkitekterne i højere grad tilegner sig viden om nye materialer og om innovative metoder og løsninger, så de er bedre klædt på til at rådgive de andre om bordet.

”Men skal det lykkes, kræver det, at også de andre parter i byggeriet – bygherren og entreprenøren – vil det anderledes. For uden dem kommer vi ingen vegne i den grønne omstilling af byggeriet. De skal turde tage chancer, for innovation og bæredygtigt byggeri kræver risikovillighed – også af den økonomiske slags.”

Det er ikke nok med en fint indbundet rapport

Når en færdigskrevet national arkitekturpolitik ligger klar i løbet af 2024, ser både Ane Cortzen og Holger Dahl en svær, men vigtig opgave i at få de nye visioner og rammer for dansk arkitektur op af skrivebordsskuffen i Kulturministeriet og omsat til virkelighed blandt offentlige og private bygherrer:
 
”Det er vigtigt, at der fra kulturministeriet bliver brugt tid og kræfter på at få den nationale arkitekturpolitik formidlet og på at få den ud og leve. Det er ikke nok at lave en fint indbundet rapport. Der skal nogle helt andre virkemidler til. For der er sket et skifte i folkestemningen. Det mærker jeg også, når jeg er ude og lave programmer om fejlslagne bygninger, hvor der ofte slet ikke har været en arkitekt inde over. Her møder jeg mange borgere, som er frustreret over de bygninger, der bliver godkendt og opført i deres lokalområde. Her er det oplagt at bruge en ny, national arkitekturpolitik som trædesten til at skabe debat og dialog i kommunerne og få stillet hinanden spørgsmålet: Hvad er det for en by, vi gerne vil have?” siger Ane Cortzen.

”Det er en utopi at tro, at den vil ramme og engagere alle. Hovedmålgruppen for en national arkitekturpolitik er derfor uden tvivl beslutningstagere i det offentlige, som står bag en stor del af det, der opføres i dag. Derfor er der brug for, at kulturministeren sender et klart signal til landets offentlige bygherrer om, at det her skal prioriteres. Også rent økonomisk.”