Administration med medlemmet i centrum

Opdateret 06.02.17 |
Af:
Ulla Michael og Klaus Juelkert

Foto: Jørgen True

Den første kontakt med Danske Arkitektvirksomheder går ofte igennem medlemsservice. Vi er to medarbejdere der sidder klar til at hjælpe dig, både med spørgsmål og løsninger på praktiske opgaver knyttet til medlemskabet. Som medlem er du altid velkommen til at kontakte os, og hvis dit spørgsmål ligger uden for vores fagområde, så finder vi en anden hos Danske Arkitektvirksomheder der kan hjælpe dig. Vi er din brancheorganisation og arbejder for dine interesser.

Danske Arkitektvirksomheder har i det forgangne år arbejdet målrettet på at forbedre medlemsservicen med et nyt medlemssystem, hjemtagning af kontingentopkrævningen og et helt nyt selvbetjeningsunivers.

I vores medlemsadministration sidder Klaus Juelkert og Ulla Michael klar til at hjælpe dig dine spørgsmål. Du kan få fat på os via enten via e-mail til medlem@danskeark.dk eller på tlf. 3283 0500.
Her kan du få hjælp vedr. spørgsmål omkring din virksomheds medlemskab i Danske Arkitektvirksomheder - lige fra indmeldelse, ændringer, jobopslag og en evt. udmeldelse.

Ulla og Klaus står også for det praktiske i forhold til vores Generalforsamling, ekspert- og fokusudvalgsmøder, gå-hjem-møder m.m.

Det er også medlemsservice der kan hjælpe med at udstede attester, der bekræfter, at du overholder EU-direktiv for at drive arkitektvirksomhed.

Medlemskab for dig i dagligdagen

Som medlem har du eksklusiv adgang til dele af vores hjemmeside. Er du i tvivl, om hvordan du får adgang til eller giver dine eventuelle medarbejdere adgang til ”låste” dokumenter, kan du i første omgang kontakte den person der er registreret som virksomhedsrepræsentant for Danske Arkitektvirksomheder. Så kan han eller hun give dig adgang. Hvis det ikke er muligt, så kan Klaus og Ulla hjælpe dig videre. Virksomhedsrepræsentanten er vores kontaktperson og er en person fra ledelsen.

På 'Min side' kan du se din medlemsprofil og lokal administratoren kan se og ændre grundlæggende oplysninger for virksomheden, afdelinger samt tilføje ansatte, der skal have adgang til hjemmesiden.

Alle henvendelser vedr. kontingent og indkaldelse til Generalforsamling fra Danske Arkitektvirksomheder sker fremadrettet pr. mail og dermed ikke pr. post. Det er derfor vigtigt, at vi altid har de nyeste og opdaterede kontaktinformationer.

Hvis din virksomhed skifter navn, CVR nummer, adresse, hjemmeside eller e-mail, skal det ændres via login på hjemmesiden. De ændringer kan kun virksomhedsrepræsentanten selv rette, men du er altid meget velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.

Ændring af medlemskab

Hvis din virksomhed lukker, fusionerer/opsplittes eller ikke ønsker fortsat medlemskab af Danske Arkitektvirksomheder, skal vi have en skriftlig udmeldelse på mail eller brev.
I disse tilfælde er det vigtig at få en afklaring på, om virksomheden forsætter eller lukker, da det har betydning for udstedelsen af den obligatoriske ophørsforsikring.

Tak fordi du vil være med

Via dit medlemskab af Danske Arkitektvirksomheder, giver du os mulighed for at blive hørt af politikere, samarbejdspartnere og andre aktører inden for byggeriet i Danmark og i udlandet. Dit medlemskab består af mere end forsikring og juridisk rådgivning. Brug os og brug www.danskeark.dk.

 

Foto af Ulla Michael, administrationschef i Danske Arkitektvirksomheder
Ulla Michael, administrationschef i Danske Arkitektvirksomheder
Foto af Klaus Juelkert, medlemsadministrator i Danske Arkitektvirksomheder
Klaus Juelkert, medlemsadministrator i Danske Arkitektvirksomheder