Foto fra arkitektvirksomhed
Arkitektvirksomheder i Aarhus kan få besøg af studerende fra Arkitektskolen Aarhus.

Aarhustegnestuer: Få besøg af arkitektstuderende

Opdateret 04.01.19 |
Af:
Signe Moeslund Mains

Danske Arkitektvirksomheder og KarriereVærkstedet/InSpe inviterer til arrangementet ON LOCATION 2019, hvor arkitektvirksomheder i Aarhus får mulighed for at åbne dørene for studerende og afgængere fra Arkitektskolen Aarhus.

Arrangementet er en god mulighed for at komme i dialog med kommende praktikanter og medarbejdere på tegnestuerne, og det er samtidig en mulighed for studerende og afgængerne at få et godt indtryk af arbejdslivet og opgaverne hos jer.

Besøget varer ca. 1,5 times tid sidst på dagen fra kl. 15-16.30 enten torsdag den 21. februar eller tirsdag den 26. februar 2019.

Vil I ha' besøg? 

De arkitektvirksomheder i Aarhus, der gerne vil være vært for et besøg, kan skrive den ønskede dato til Misja Barnow fra Arkitektskolen Aarhus på e-mail: mb@aarch.dk

Tilmeldingsfristen er onsdag den 9. januar 2019.

Arrangementet er et samarbejde mellem Danske Arkitektvirksomheder og KarriereVærkstedet/InSpe på Arkitektskolen Aarhus.